Kapitel: 27 HELBREDELSE AF DRØMMEN
Afsnit - VI. Syndens vidner Næste
1. Smerte bevidner, at kroppen må være virkelig. Det er en høj, altoverdøvende stemme, hvis skrig stilner det, som Helligånden siger og holder Hans ord borte fra din bevidsthed. Smerte tiltvinger sig opmærksomhed, idet den trækker den bort fra Ham og fokuserer den på sig selv. Dens formål er det samme som fornøjelsen, for de er begge midler til at gøre kroppen virkelig. Det, som deler et fælles formål, er et og det samme. Dette er formålets lov, som forener alle dem, som deltager i det i sig selv. Fornøjelse og smerte er lige uvirkelige, for deres formål kan ikke opnås. Derved bliver de midler til intet, for de har et mål uden mening. Og de deler den mangel på mening, som deres formål har.
2. Synden skifter fra smerte til behag og tilbage igen. For begge vidner er det samme og bærer kun et budskab: »Du befinder dig her inden i denne krop., og du kan føle smerte. Du kan også føle behag, men kun på smertens bekostning«. Mange andre vidner slutter sig til disse. Hver enkelt synes at være forskellig, fordi den har et andet navn, og derved synes den at besvare en anden lyd. Ud over dette er alle syndens vidner ens. Hvis du kalder den behagelige følelse for smerte, vil den gøre ondt. Hvis du kalder smerten for behag, vil smerten bag behaget ikke føles mere. Syndens vidner ændrer sig fra navn til navn, som den ene træder frem og den anden tilbage. Men hvilken af dem, der står forrest, gør ingen forskel. Syndens vidner hører kun råbet fra døden.
3. Denne krop, som i sig selv ikke har noget formål, indeholder alle dine erindringer og alle dine håb. Du bruger dens øjne til at se med, dens ører til at høre med, og lader den fortælle dig, hvad det er, den føler. Den ved det ikke. Den fortæller dig blot de navne, som du gav den til dens anvendelse, når du påkalder vidnerne til dens virkelighed. Du kan ikke udvælge dem, der er virkelige, for hver eneste en, som du vælger, er som de andre. Du vælger et navn eller et andet, men ikke andet end det. Du gør ikke et vidne til sandhed, blot fordi du kalder ham ved sandhedens navn. Sandheden findes i ham, hvis det er sandheden, som han repræsenterer. Og ellers lyver han, selvom du skulle finde på at kalde ham ved Selve Guds Navn.
4. Vidnet for Gud ser ikke nogen vidner imod kroppen. Ej heller lytter Han til andre vidner, som taler på andre måder om dens virkelighed. Han ved, at den ikke er virkelig. For intethed kan ikke indeholde det, du tror, den indeholder. Ej heller kunne den fortælle en del af Selve Gud, hvad denne del skulle føle, og hvad dens funktion er. Men dog må Han elske det, du værdsætter. Og for hvert et vidne til kroppens død sender Han et vidne til dit liv i Ham, Som ikke kender til nogen død. Hvert et mirakel, som Han bringer, bevidner, at hoppen ikke er virkelig. Han helbreder både dens smerte og behag på samme måde, for Hans vidner erstatter alle syndens vidner.
5. Miraklet skelner ikke mellem de navne, som syndens vidner har. Det viser blot, at det de repræsenterer, ikke har nogen virkning. Og dette beviser det, fordi dets egne virkninger er kommet for at erstatte dem. Det betyder ikke noget, hvilket navn du gav din lidelse. Den er ikke længere tilstede. Den, Som bringer miraklet, opfatter dem alle som et og kalder dem alle for frygt. Ligesom frygten bevidner døden, således bevidner miraklet livet. Det er et vidne, som ingen kan fornægte, for det bringer livets virkninger. De døende lever, de døde genopstår, og smerten er forsvundet. Men et mirakel taler ikke kun for sig selv men også for det, det repræsenterer.
6. Kærligheden har også symboler i en syndens verden. Miraklet tilgiver, fordi det står for det, der er hinsides tilgivelsen, og som er sandt. Hvor dumt og sindssygt er det ikke at tro, at et mirakel er bundet af de love, som det udelukkende kom for at opløse! Syndens love har forskellige vidner af forskellig styrke. Og de bevidner forskellige lidelser. Men for Den, Som sender miraklet for at velsigne verden, er et lille stik af smerte, en smule af verdens glæder, og selve dødskampen en og den samme lyd: et råb om helbredelse, og et vemodsfyldt klageråb om hjælp i en verden af elendighed. Miraklet bevidner lighederne ved dem. Det er lighederne, det beviser. De love, som kalder dem forskellige, er opløst og vises som magtesløse. Selve formålet med miraklet er netop at opnå dette. Og Gud Selv har garanteret miraklernes styrke i det, de bevidner.
7. Vær du da et vidne for miraklet og ikke for syndens love. Der er ikke nogen grund til at lide mere. Men der er grund til, at du bliver helbredt, for verdens lidelse og sorg har gjort den døv overfor sin frelse og forløsning.
8. Verdens genopstandelse venter på din helbredelse og din lykke, så du kan demonstrere verdens helbredelse. Det hellige øjeblik vil erstatte al synd, hvis du blot bærer dets virkninger med dig. Og ingen vil da vælge at lide mere. Hvilken bedre funktion kunne du udføre end denne? Bliv helbredt, så du kan helbrede, og lad ikke syndens love blive anvendt på dig. Og sandheden vil blive afsløret for dig, som valgte at lade kærlighedens symboler overtage syndens plads.
Næste Afsnit Kapitel