Kapitel: 28 FRYGTENS FORLØSNING
Afsnit - VI. De hemmelige løfter Næste

1. Den, der straffer kroppen, er sindssyg. For her ses det lille mellemrum, og dog er det der ikke. Den har ikke bedømt sig selv og ej heller gjort sig selv til noget, som den ikke er. Den forsøger ikke at lave en smerte ud af glæden og at lede efter vedvarende glæder i støvet. Den fortæller dig ikke, hvad dens formål er og forstår ikke, hvad den er til for. Den laver ingen ofre, for den har ingen vilje, ingen præferencer og ingen tvivl. Den spekulerer ikke på, hvad den er. Og derfor har den intet behov for at være konkurrencedygtig. Den kan gøres til et offer men kan ikke opfatte sig selv som sådan. Den påtager sig ingen roller men gør blot, hvad den får besked på at gøre, uden angreb.

2. Det er virkelig et ufornuftig synspunkt at gøre den, som ikke se, ansvarlig for et syn, og for lyde, du ikke kan lide, men som den ikke kan høre. Den lider ikke under afstraffelser, du giver den, for den har ingen følelser. Den opfører sig, som du ønsker det, men træffer aldrig selv et valg. Den fødes ikke og dør ikke. Den kan blot følge det spor, som den er sat på, uden at have et mål. Og hvis dette spor ændres, følger den lige så let det nye. Den vælger ikke side og bedømmer ikke den vej, som den rejser ad. Den oplever ikke noget mellemrum, for den hader ikke. Den kan bruges som hadets værktøj, men den kan ikke gøres hadefuld af det.

3. Kroppen kender ikke de ting, du frygter og afskyr og ønsker dig. Du sendte den af sted for at lede efter adskillelsen og for at være adskilt. Og så hader du den, ikke for det den er men for det, du har anvendt den til. Du ængstes af det, den ser og hører, og hader dens skrøbelighed og lidenhed. Og du afskyr dens handlinger, men ikke dine egne. Den ser og handler for dig. Den hører din stemme. Og den er skrøbelig og ilden, fordi det er dit ønske. Den synes at straffe dig og har derved fortjent dit had på grund af de begrænsninger, som den påfører dig. Men det er dig, der har gjort den til et symbol på de begrænsninger, som du ønsker, at dit sind har og ser og bevarer.

4. Kroppen repræsenterer mellemrummet mellem den lille smule sind, som du kalder dit og resten af det, som virkelig er dit. Du hader den, og dog tror du, at den er dit selv, og at uden den ville dit selv være fortabt. Det er det hemmelige løfte, som du har afgivet til hver en broder, som ønsker at gå for sig selv. Det er den hemmelige ed du sværger igen, hver gang du føler dig angrebet. Ingen kan lide, hvis han ikke oplever, at han bliver angrebet, og at han mister noget ved angrebet. Ethvert knæfald for sygdom er ufremsat og uhørt i bevidstheden. Men det er et løfte til en anden om at lade sig skade af ham og om til gengæld at angribe ham.

5. Sygdom er en vrede, som du lader gå ud over kroppen, så. den kan lide under smerten. Det er den tydelige virkning af det, som blev lavet i hemmelighed, afstemt med en andens hemmelige ønske om at være adskilt fra dig, som du ønsker at være adskilt fra ham. Medmindre i begge er enige om, at dette er Jeres ønske, kan det ikke have nogen virkning. Enhver, der siger: »Der er ikke noget mellemrum mellem mit sind og dit«, har holdt Guds løfte og ikke sin egen lille ed om at være evigt trofast overfor døden. Og ved hans helbredelse helbredes hans broder.

6. Lad dette være din aftale med enhver anden: At du er et med ham og ikke adskilt fra ham. Og han vil da holde det løfte, som du laver sammen med ham, for det er det løfte han har afgivet til Gud og Gud til ham. Gud holder Sine løfter; Hans Søn holder sine. Og i skabelsen af ham, sagde hans Fader: »Du er elsket af Mig og Jeg af dig i evigheden. Vær du fuldendt som Jeg, for du kan aldrig være adskilt fra Mig«. Hans Søn husker ikke, at han svarede: »Det vil jeg«, selv om han blev født i dette løfte. Men Gud minder ham om det, hver gang han nægter at dele et ønske med en anden om at være syg, men i stedet for lader sit sind blive helbredt og forenet. Hans hemmelige løfter er magtesløse overfor Guds Vilje, Hvis løfter han deler med Ham. Og det, han sætter i stedet for, er ikke hans vilje, som har afgivet et løfte om at give sig selv til Gud.

Næste Afsnit Kapitel