Kapitel: 9 MODTAGELSEN AF FORSONINGEN
Afsnit - VI. Accepten af din broder Næste

1. Hvordan kan du blive mere og mere bevidst om Helligånden i dig undtagen ved Hans virkninger? Du kan ikke se Ham med dine øjne og ej heller høre Ham med dine ører. Hvordan kan du så overhovedet opfatte ham? Hvis du inspirerer til glæde, og andre reagerer på dig med glæde, selvom du ikke selv føler glæde, må der være noget i dig, der har evnen til at fremkalde det. Hvis det er i dig og kan fremkalde glæde, og hvis du ser, at det fremkalder glæde i andre, må det være adskilt fra dig i dig selv.

2. Det ser sådan ud for dig, at Helligånden ikke konsekvent fremkalder glæde i dig, fordi du ikke konsekvent fremkalder glæde i andre. Deres reaktioner på dig er din evaluering af Hans konsekvens. Når du er inkonsekvent vil du ikke altid fremkalde glæde, og derfor vil du ikke altid genkende Hans konsekvens. Det du tilbyder til din broder, tilbyder du til Ham, for Han kan ikke gå længere med Sine gaver, end du gør med dine tilbud. Dette er ikke, fordi Han begrænser Sine gaver, men fordi du begrænser din evne til at modtage. Beslutningen om at modtage er beslutningen om at acceptere.

3. Hvis dine brødre er en del af dig, vil du da acceptere dem? Kun de kan lære dig, hvad du er, for din indlæring er resultatet af det, du lærte dem. Det, du henvender dig til i dem, er det, du henvender dig til i dig selv, og når du henvender dig til det i dem, bliver det virkelig for dig selv. Gud har kun en Søn, idet Han kender dem alle som én. Kun Gud Selv er mere, end de er, men de er ikke mindre, end Han er. Ved du, hvad dette betyder? Når du gør noget mod min broder, gør du det mod mig, og hvis du gør alt for dig selv, fordi vi er en del af dig, tilhører alt, det vi gør, også dig. Enhver som Gud skabte, er en del af dig og deler Hans Glorværdighed med dig. Hans Glorværdighed tilhører Ham, men det er lige så meget din. Du kan da ikke være mindre Glorværdig end Han er.

4. Gud er kun mere, end du er, fordi Han skabte dig, men selv ikke dette vil Han holde borte fra dig. Derfor kan du skabe, som Han gjorde, og din adskillelse vil ikke ændre dette. Hverken Guds Lys eller dit bliver svagere, fordi du ikke kan se. Da Sønneforholdet må skabe som én, husker du skabelsen, hver gang du husker en del af den. Hver en del, som du husker, tilføjer noget til din helhed, fordi hver en del er hel. Henhed er udelelig, men du kan ikke kende din egen helhed, før du ser den overalt. Du kan kun kende dig selv, som Gud kender Sin Søn, for viden deles med Gud. Når du vågner i Ham, vil du kende din storhed ved at acceptere Hans ubegrænsethed som din egen. Men i mellemtiden vil du bedømme den, som du bedømmer din broders, og accepterer den, som du accepterer hans.

5. Du er endnu ikke vågen, men du kan lære at vågne. Helligånden lærer dig at vække andre på en meget enkel måde. Når du ser dem vågne, vil du lære, hvad det vil sige, og fordi du har valgt at vække dem, vil deres taknemlighed og påskønnelse af, hvad du har givet dem, lære dig dets værdi. De vil blive vidner til din virkelighed, som I blev skabt til at være Guds vidner. Men når Sønneforholdet samles og accepterer sin enhed, vil det kendes p.g.a sine skabelser, der bevidner dets virkelighed, som Sønnen gør Faderens.

6. Mirakler har ingen plads i evigheden, da de er korrektive. Men så længe du stadig har brug for helbredelse, er dine mirakler de eneste vidner til din virkelighed, som du kan genkende. Du kan ikke udføre mirakler på dig selv, for mirakler er en måde at acceptere andre og at modtage accept på. I tiden kommer dette at give først, selvom det sker samtidig i evigheden, hvor de ikke kan være adskilte. Når du har lært, at de er det samme, er behovet for tid ude.

7. Evigheden er én tid, hvor dets eneste dimension er »altid«. Dette kan ikke have nogen mening for dig, før du husker Guds åbne Arme, og endelig kender Hans åbne Sind. Ligesom Ham er du »altid«; i Hans Sind og med et sind som Hans. I dit åbne sind er dine skabelser i fuldendt kommunikation og født af fuldendt forståelse. Hvis du blot kunne acceptere en eneste af dem, ville du ikke ønske dig noget af det, som verden har at tilbyde. Alt andet ville da være fuldstændig betydningsløst. Guds betydning er ufuldstændig uden dig, og du er ufuldstændig uden dine skabelser. Accepter din broder i denne verden og accepter intet andet, for i ham finder du dine skabelser, for han skabte dem sammen med dig. Du vil aldrig vide, at du samskaber med Gud, før du lærer, at din broder er samskaber med dig.

Næste Afsnit Kapitel