Kapitel: 12 HELLIGÅNDENS PENSUM
Afsnit - VII. At se indad Næste

1. Mirakler demonstrerer, at indlæring er sket under den rette ledelse, for indlæring er usynlig, og det, der er blevet lært, kan kun ses på resultaterne. Dets generalisering demonstreres, når du bruger det i flere og flere situationer. Du vil erkende, at du har lært, at der ikke er nogen gradsforskel i vanskeligheden af mirakler, når du anvender dem i alle situationer. Der er ikke situationer, hvor mirakler ikke kan anvendes, og ved at anvende dem på alle situationer, vinder du den virkelige verden. I denne hellige perception, vil du blive gjort hel, og Forsoningen vil stråle fra din accept af den for dig selv til alle, som Helligånden sender til dig for at få din velsignelse. Hans velsignelse ligger i ethvert Guds barn, og i din velsignelse af Guds børn ligger Hans velsignelse af dig.

2. Enhver i verden må spille sin rolle i dens forløsning for at kunne genkende, at verden er blevet forløst. Du kan, ikke se det usynlige, men hvis du ser dets virkning, ved du, at det må være der. Ved at opfatte, hvad det gør, erkender du dets eksistens. Og ifølge det det gør, lærer du, hvad det er. Du ser ikke dine stærke sider, men din tillid til dem vokser efterhånden, som de sætter dig i stand til at handle, og resultatet af dine handlinger kan du se.

3. Helligånden er usynlig, men du kan se resultaterne af Hans tilstedeværelse, og gennem dem vil du lære, at Han er der. Det, Han sætter dig i stand til at gøre, er visseligen ikke af denne verden, for mirakler forbryder sig imod enhver virkeligheds lov, som denne verden bedømmer dem. Enhver lov om tid og rum, om størrelse og masse overskrides, for det, som Helligånden får dig til at gøre, ligger klart ud over dem alle. Når du opfatter Hans resultater, vil du forstå, hvor Han må være, og til sidst vide, hvad Han er.

4. Du kan ikke se Helligånden, men du kan se Hans manifestation, og medmindre du gør det, vil du ikke vide, at Han er der. Mirakler er Hans vidner og taler for Hans Tilstedeværelse. Det, du ikke kan se, bliver kun virkeligt for dig gennem de vidner, der taler for Det, for du kan blive bevidst om Det, du ikke kan se, og Det kan blive overbevisende virkeligt for dig, som Dets Tilstedeværelse manifesteres gennem dig. Gør Helligåndens arbejde, for du deler Hans funktion. Som din funktion i Himlen er skabelse, er din funktion på jorden helbredelse. Gud deler Sin funktion med dig i Himlen, og Helligånden deler Sin med dig på jorden. Så længe du tror, at du har andre funktioner, har du behov for korrektion. For denne overbevisning er fredens ødelæggelse, et mål i direkte opposition til Helligåndens formål.

5. Du ser det, du forventer, og du forventer det, du inviterer. Din perception er resultatet af din invitation, der kommer til dig, som du bad den komme. Hvis manifestationer ville du gerne se? Hvis tilstedeværelse ville overbevise dig? For du tror det, du manifesterer, og som du ser udad til, så vil du se indad til. Der er to måder at se på verden i dit sind, og din perception vil afspejle den ledelse, som du har valgt.

6. Jeg er manifestationen af Helligånden, og når du ser mig, er det, fordi du har inviteret Ham ind, for Han vil sende dig Sine vidner, hvis du vil se på dem. Husk altid, at du ser det, du søger, for det, du søger, vil du finde. Egoet finder det, det søger, og kun det. Det finder ikke kærlighed, for det er ikke, hvad det søger. Men at søge og at finde er det samme, og hvis du søger efter to mål, vil du finde dem, men du vil ikke genkende nogen af dem. Du vil tro, at de er det samme, for du ønsker dem begge. Sindet stræber altid efter integration, og hvis det er delt og ønsker at bevare denne delthed, vil det stadig tro, at det har et mål ved at få det til at se ud, som om det er et.

7. Jeg sagde før, at det, du projicerer eller udvider, er dit valg, men du må gøre det ene eller det andet, for det er en sindets lov, og du må se indad, før du ser udad. Når du ser indad, vælger du guiden for synet. Derpå ser du udad og ser hans vidner. Det er grunden til, at du finder det, du søger. Det, du ønsker i dig selv, vil du manifestere, og du vil modtage det fra verden, for du lagde det der ved at ønske det. Når du tror, du projicerer det, du ikke ønsker, er det stadig, fordi du faktisk ønsker det. Dette fører direkte til adskillelse, for det repræsenterer accepten af to mål, hver opfattet som om de er forskellige steder; adskilt fra hinanden fordi du gjorde dem forskellige. Sindet ser da en delt verden uden for sig selv, men ikke inden i. Dette giver det en illusion om uafhængighed og sætter det i stand til at tro, at det forfølger et mål. Så længe du opfatter verden som delt, er du ikke helbredt. For at være helbredt er at forfølge ét mål, for du har kun accepteret ét og ønsker kun ét.

8. Når du kun ønsker kærlighed, vil du ikke se andet. Den modstridende natur af de vidner, som du opfatter, er blot afspejlinger af dine modstridende invitationer. Du har set på dit sind og har der accepteret opposition, idet du har søgt den der. Men tro da ikke på, at vidnerne for oppositionen er sande, for de bevidner kun din beslutning om virkeligheden, idet de returnerer de budskaber, som du gav dem. Kærligheden bliver også genkendt af sine budbringere. Hvis du manifesterer kærligheden, vil dens budbringere komme til dig, fordi du inviterede dem.

9. Som fange i denne verden er magten til at beslutte din eneste tilbageblevne frihed. Du kan beslutte at se det på den rigtige måde. Det, du fik ud af den, er ikke dens virkelighed, for dens virkelighed er blot, hvad du giver den. I virkeligheden kan du ikke give andet end kærlighed til nogen eller noget, og ej heller kan du modtage andet end kærlighed fra dem. Hvis du tror, at du har modtaget noget andet, er det, fordi du har set ind i dig selv og har troet, at du så magten til at give noget andet. Det var kun denne beslutning, der bestemte, hvad du fandt, for det var beslutningen om det, du søgte.

10. Du er bange for mig, for du så indad og er bange for det, du så. Men du kunne ikke have set virkeligheden, for dit sinds virkelighed er det dejligste af Guds skabelser. Idet den kun kommer fra Gud, kunne dens magt og storhed kun bringe dig fred, hvis du virkelig så på den. Hvis du er bange, er det fordi, du så noget, som ikke er der. Men på det samme sted kunne du have set på mig og alle dine brødre i den fuldendte sikkerhed af det Sind, der skabte os. For vi er der i freden fra Faderen, Der ønsker at udvide Sin fred gennem dig,

11. Når du har accepteret din mission om at udvide freden, vil du selv finde fred, for ved at manifestere den, vil du se den. Dens hellige vidner vil omringe dig, fordi du kaldte på dem, og de vil komme til dig. Jeg har hørt din kalden og jeg har besvaret den, men du vil ikke se på mig og ej heller høre det svar, du søgte. Det er fordi du endnu ikke kun ønsker dette. Men som jeg bliver mere virkelig for dig, vil du lære, at du kun ønsker dette, og du vil se mig, når du ser indad, og vi vil se på den virkelige verden sammen. Gennem Kristi øjne er det kun den virkelige verden, der eksisterer, og kun den virkelige verden, der kan ses. Som du beslutter, så vil du se. Og alt det du ser, er kun vidner til dine beslutninger.

12. Når du ser indad og ser mig, er det, fordi du har besluttet at manifestere sandheden, og som du manifesterer den, vil du se den både udenfor og indenfor. Du vil se den udenfor, fordi du først så den indenfor. Alt det, du ser udenfor, er en bedømmelse af det, du ser indenfor. Hvis det er din bedømmelse vil den være forkert, for bedømmelse er ikke din funktion. Hvis det er Helligåndens bedømmelse er den rigtig, for bedømmelse er Hans funktion. Du deler Hans funktion med Ham ved kun at bedømme som Han gør, uden at beholde noget af bedømmelsen for dig selv. Du vil bedømme, imod dig selv, men Han vil bedømme for dig.

13. Husk da, at når du ser udadtil og reagerer ufordelagtigt på det, du ser, har du bedømt dig selv til at være uværdig og har dømt dig selv til døden. Dødsdommen er egoets ultimative mål, for det tror fuldt ud på, at du er kriminel, og at du har fortjent døden lige så meget, som Gud ved, at du har fortjent livet. Dødsdommen forlader aldrig egoets sind, for det er, hvad det altid slutteligen har reserveret til dig. Idet det ønsker at dræbe dig som det sidste udtryk for dets følelser for dig, lader det dig kun leve for at vente på døden. Det vil pine dig, mens du lever, men dets had er ikke tilfreds, før du dør. For det arbejder kun henimod din ødelæggelse, og det er det eneste resultat, som vil stille det tilfreds.

14. Egoet er ikke forræder imod Gud, for Hvem forræderi er umulig. Men det er en forræder overfor dig, der tror, at du har været forræderisk over for din Fader. Det er grunden til, at forløsningen fra skyld er en vigtig del af Helligåndens lære. Så længe, du føler dig skyldig, lytter du til egoets stemme, som fortæller dig, at du har forrådt Gud, og derfor fortjener døden. Du vil tro, at døden kommer fra Gud og ikke fra egoet, for ved at blande dig selv og egoet sammen, tror du, at du ønsker døden. Og Gud frelser dig ikke fra det, du ønsker.

15. Når du er fristet til at give efter over for ønsket om død, husk da på, at jeg ikke døde. Du vil erkende, at dette er sandt, når du ser indad og ser mig. Ville jeg have overvundet døden kun for min egen skyld? Og ville det evige liv være blevet givet til mig af Faderen, medmindre Han også havde givet det til dig? Når du lærer at se mig tydeligt, vil du ikke mere se døden. For du vil da have set på det udødelige i dig selv, og der vil du kun se det evige, når du ser ud på en verden, der ikke kan dø.

Næste Afsnit Kapitel