Kapitel: 16 TILGIVELSEN AF ILLUSIONER
Afsnit - VII. Afslutningen på illusioner Næste
1. Det er umuligt at give slip på fortiden uden at give afkald på det specielle forhold. For det specielle forhold er et forsøg på at genopføre fortiden og at ændre den. Forestillet ringeagt, en husket smerte, forgangne skuffelser, opfattet uretfærdighed og berøvelser indgår alle i det specielle forhold, som bliver en måde, hvorpå du forsøger at genoprette din sårede selvagtelse. Hvilken base kunne du have til at vælge en speciel partner uden fortiden? Ethvert sådant valg foretages p.g.a. noget »ondt« i fortiden, som du klynger dig til, og som en anden må sone for.
2. Det specielle forhold hævner sig på fortiden. Ved at forsøge at fjerne lidelsen fra fortiden, ser det forbi nutiden i sin optagelse af fortiden og sin fulde forpligtelse til den. Intet specielt forhold opleves i nutiden. Fortidens skygger omfavner det og gør det til det, det er. Det har ingen mening i nutiden, og hvis det ikke har nogen mening nu, kan det ikke have nogen som helst mening. Hvordan kan du ændre fortiden undtaget i fantasien? Og hvem kan give dig, hvad du tror, fortiden tog fra dig? Fortiden er ingenting. Forsøg ikke at lægge skylden på frarøvelse på den, for fortiden er borte. Du kan i virkeligheden ikke lade være med at slippe det, som allerede er borte. Det må derfor være sådan, at du fastholder den illusion, at det ikke er borte, fordi du tror, det tjener et eller andet formål, som du ønsker opfyldt. Og det må også være således, at dette formål ikke kan opfyldes i nutiden, men kun i fortiden.
3. Du skal ikke undervurdere intensiteten i egoets ønske om hævn over fortiden. Det er fuldstændig grusomt og fuldstændig sindssygt. For egoet husker alt det, som du har gjort, som fornærmede det og søger nu gengældelse over dig. De fantasier, som det bringer til sine udvalgte forhold, hvor det kan udleve sit had, er fantasier om din ødelæggelse. For egoet dømmer dig for fortiden, og i din undslippelse fra fortiden ser det sig selv frarøvet sin hævn, som det mener, du så retfærdigt har fortjent. Men uden din enighed i din egen ødelæggelse, kan egoet ikke fastholde dig i fortiden. I det specielle forhold tillader du, at din ødelæggelse finder sted. Det er indlysende, at dette er sindssygt. Men det, som er mindre tydeligt er, at nutiden er ubrugelig for dig, så længe du forfølger egoets mål som dets allierede.
4. Fortiden er borte; forsøg ikke at bevare den i det specielle forhold, som binder dig til den, og som vil lære dig, at frelsen er i fortiden, og derfor må du vende tilbage til fortiden for at finde frelsen. Der findes ikke nogen fantasi, som ikke indeholder drømmen om gengældelse for fortiden. Ønsker du at udspille drømmen eller slippe den?
5. I det specielle forhold ser det ikke ud til at være en fuldbyrdelse af hævnen, som du søger. Og selv når hadet og brutaliteten bryder igennem for et kort øjebliks er kærlighedens illusion ikke særlig rystet. Men den ene ting, som egoet aldrig tillader at nå bevidstheden, er, at det specielle forhold er fuldbyrdelsen af hævnen over dig selv. Men hvad andet kunne den være? Ved at søge det specielle forhold spejder du ikke efter glorværdigheden i dig selv. Du har nægtet, at den er der, og dit forhold bliver erstatningen for den. Og hævnen bliver din erstatning for Forsoningen, og undslippelsen fra hævnen bliver da dit tab.
6. Helligånden lægger mildt det hellige øjeblik op imod egoets sindssyge opfattelse af frelsen. Vi sagde før, at Helligånden må undervise gennem sammenligninger og benytter modsætninger til at henvise til sandheden. Det hellige øjeblik er modsætningen til egoets fastlåste overbevisning om frelsen gennem hævn over fortiden. I det hellige øjeblik forstås det, at fortiden er forbi, og med denne forsvinden er hævnen blevet hevet op med rode og er forsvundet. Roen og freden i nuet favner dig i fuldendt mildhed. Alt er forsvundet bortset fra sandheden.
7. For en tid kan du forsøge at bringe illusioner ind i det hellige øjeblik for at forhindre din fulde bevidsthed om den fuldstændige forskel på alle måder, mellem din erfaring af sandheden og illusionen. Men du vil ikke forsøge dette ret længe. I det hellige øjeblik vil Helligåndens magt vinde, fordi du sluttede dig til Ham. De illusioner, som du bringer med dig, vil svække erfaringen om Ham for en tid og vil afholde dig fra at beholde erfaringen i dit sind. Men det hellige øjeblik er evigt, og dine illusioner om tiden vil ikke afholde det tidsløse fra at være, hvad det er, ej heller at du erfarer det, som det er.
8. Det, som Gud har givet dig, er givet i sandhed og vil blive modtaget i sandhed. For Guds gaver har ikke nogen anden virkelighed end det faktum, at du modtager dem. Din modtagelse fuldender Hans given. Du vil modtage, fordi det er Hans Vilje at give. Han gav det hellige øjeblik, for at det kunne blive givet til dig, og det er umuligt, at du ikke modtager det, fordi Han gav det. Da Han ville, at Hans Søn skulle være fri, var Hans Søn fri. I det hellige øjeblik ligger Hans påmindelse om, at Hans Søn altid vil være, nøjagtig som han blev skabt. Og alt det, som Helligånden underviser i, er at minde dig om, at du har modtaget det, som Gud har givet dig.
9. Der findes ikke noget, som du kan sætte op imod virkeligheden. Det eneste, som må tilgives, er de illusioner, som du har beskyldt dine brødre for. Deres virkelighed har ingen fortid, og kun illusioner kan tilgives. Gud beskylder ikke nogen for noget, for Han kan ikke på nogen måde fremkalde illusioner. Forløs dine brødre fra deres slaveri af illusionerne ved at tilgive dem de illusioner, som du opfatter i dem. På denne måde vil du opdage, at du er blevet tilgivet, for det var dig, der tilbød dem illusioner. I det hellige øjeblik bliver dette gjort for dig i tiden for at bringe dig Himlens sande tilstand.
10. Husk, at du altid vælger mellem sandhed og illusioner; mellem den virkelige Forsoning, som vil helbrede og egoets »forsoning«, som vil ødelægge. Guds magt og al Hans Kærlighed vil ubegrænset støtte dig, når du blot søger din plads i Forsoningens plan, som stiger op fra Hans Kærlighed. Vær Guds allierede og ikke egoets, når du søger efter, hvordan Forsoningen kan komme til dig. Hans hjælp er nok, for Hans Budbringer forstår, hvordan Kongeriget genskabes for dig, og hvordan alle dine investeringer placeres i frelsen i dit forhold til Ham.
11. Søg og find Hans budskab i det hellige øjeblik, hvor alle illusioner tilgives. Herfra udvider miraklet sig for at velsigne alle og for at løse alle problemer, om de opfattes som store eller små, mulige eller umulige. Der findes ikke noget, som ikke vil gøre plads for Ham og for Hans storhed. At forene sig i et forhold med Ham er at acceptere forhold som virkelige, og gennem deres virkelighed at overgive alle illusioner til virkeligheden i dit forhold til Gud. Priset være dit forhold til Ham og til intet andet. Det er der, sandheden ligger og ikke andre steder. Du vælger dette eller intet.
12. Tilgiv os vore illusioner, Fader, og hjælp os med at acceptere vort sande forhold til Dig, hvori der ikke er nogen illusioner, og hvori ingen nogensinde kan komme ind. Vor hellighed er Din. Hvad kan der være i os, som har behov for tilgivelse, når Din er fuldendt? Glemselens søvn er blot den manglende villighed til at huske Din tilgivelse og Din Kærlighed. Lad os ikke gå ind i fristelsen, for fristelsen af Guds Søn er ikke Din Vilje. Og lad os kun modtage det, Du har givet, og lad os kun modtage det i vore sind, som Du har skabt, og som Du elsker. Amen.
Næste Afsnit Kapitel