Kapitel: 17 TILGIVELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - VII. Råbet om tillid Næste
1. Erstatningerne for aspekter af situationen bærer vidne til din mangel på tillid. De beviser, at du ikke troede, at situationen og problemet var på det samme sted. Problemet var manglen på tillid, og det er det, du beviser, når du fjerner det fra sin kilde og placerer det et andet sted. Som et resultat ser du ikke problemet. Hvis du ikke havde manglet tillid til, at det kunne løses, ville problemet være borte. Og situationen ville have været betydningsfuld for dig, for forstyrrelsen, der opstod gennem forståelse, ville være blevet fjernet. At flytte problemet et andet sted hen, er at beholde det, for du fjerner dig selv fra det og gør det uløseligt.
2. Der findes ikke noget problem i en hvilken som helst situation, som tilliden ikke kan løse. Der findes ikke nogen ændring i et hvilket som helst aspekt af problemet, som ikke vil gøre løsningen umulig. For hvis du flytter en del af problemet et andet sted hen, går betydningen af problemet tabt, og løsningen til problemet er indbygget i dets betydning. Er det ikke muligt, at alle dine problemer er blevet løst, men at du har fjernet dig selv fra løsningen? Men tilliden må være der, hvor noget er blevet gjort, og hvor du ser det blive gjort.
3. En situation er et forhold, idet det er en forening af tanker. Hvis der opfattes problemer, er det, fordi tankerne bedømmes til at være i konflikt. Men hvis målet er sandhed, er dette umuligt. Der må være kommet en kropsidé ind, for sind kan ikke angribe. Tanken om kroppe er et tegn på troløshed, for kroppe kan ikke løse noget som helst. Det er deres forstyrrelse i forholdet, en fejl i dine tanker om situationen, som da bliver din retfærdiggørelse af din mangel på tillid. Du vil begå den fejl, men lad dig ikke bekymre af dette. Fejlen betyder ikke noget. Troløsheden, som bringes til tilliden, kan ikke gribe forstyrrende ind i sandheden. Men troløsheden, som bruges imod sandheden, vil altid ødelægge tilliden. Hvis du mangler tillid, bed da om, at den bliver genskabt der, hvor den blev mistet, og forsøg ikke at få den erstattet et andet sted, som om den uretfærdigt var blevet dig frataget.
4. Kun det, som du ikke har givet, kan mangle i en hvilken som helst situation. Men husk, dette hellighedens mål blev sat for dit forhold og det ikke af dig. Du satte det ikke, for hellighed kan ikke ses gennem andet end tilliden, og dit forhold var ikke helligt, for din tillid til din broder var så lille og så begrænset. Din tillid må vokse for at opfylde det mål, som er blevet opsat. Målets virkelighed vil fremkalde dette, for du vil se, at freden og tilliden ikke kommer adskilte. Hvilken situation kan du være i uden tillid og stadig forblive tro imod din broder?
5. Enhver situation, som du befinder dig i, er blot et middel til at opfylde målet, som er sat for dit forhold. Se det som noget andet, og du er troløs. Brug ikke din troløshed. Lad den komme ind og se roligt på den, men brug den ikke. Troløshed er illusionens tjener og fuldstændig trofast overfor sin herre. Brug den, og den vil føre dig direkte til illusionerne. Lad dig ikke friste af, hvad den tilbyder dig. Den griber ikke ind i målet, men i værdien af målet for dig. Modtag ikke den fredens illusion, som den tilbyder, men se på det, den tilbyder, og se, at det er en illusion.
6. Illusionens mål er lige så tæt forbundet med troløsheden, som tilliden er til sandheden. Hvis du mangler at fuldføre tilliden til nogen som helst, og det fuldstændigt, idet hans andel af enhver situation på forhånd er hengivet til sandheden, bliver din hengivelse delt. Og således har du været troløs overfor din broder og har brugt troløsheden imod ham. Intet forhold er helligt medmindre helligheden følges med det overalt. Da hellighed og tillid går hånd i hånd, må dets tillid således gå overalt sammen med det. Målets virkelighed vil fremkalde og fuldføre ethvert nødvendigt mirakel for dets opfyldelse. Der er ikke noget, som er for småt eller for stort, for svagt eller for pågående, som ikke mildt vil blive vendt til dets anvendelse og formål. Universet vil gladeligt tjene det, som det tjener universet. Men grib ikke ind.
7. Den magt, som er lagt i dig, som Helligåndens mål er blevet etableret i, ligger så langt ud over din lille opfattelsesevne af det ubegrænsede, at du ikke har nogen forestilling om, hvor stor en styrke det er, som går sammen med dig. Og dette kan du bruge i fuldendt sikkerhed. Men for al dens magt, hvor langt den end rækker hinsides stjernerne og til universet, som ligger hinsides dem, kan din lille troløshed gøre den ubrugbar, hvis du i stedet for vælger at benytte troløsheden.
8. Men tænk på dette, og lær grunden til troløsheden at kende: Du tror, at du beskylder din broder for det, han har gjort imod dig. Men det, du i virkeligheden beskylder ham for, er det, som du har gjort imod Ham. Det er ikke hans fortid men din egen, som du beskylder ham for. Og du mangler tillid til ham på grund af det, du var. Men du er lige så uskyldig i det, som du var, som han er. Det, som aldrig har været, er årsagsløst og findes ikke, så det kan forstyrre sandheden. Der er ingen årsag til troløshed, men der er en Årsag til at have tillid. Denne Årsag er kommet ind i enhver situation, som deler Dens formål. Sandhedens lys skinner fra situationens center og berører enhver, som kaldes af situationens formål. Det kalder på enhver. Der findes ikke nogen situation, som ikke involverer hele dit forhold, i ethvert aspekt og fuldendt i hver enkelt del. Du kan ikke udelade nogen del af dig selv og fastholde situationen som hellig. For den deler formålet med hele dit forhold og uddrager sin mening af det.
9. Gå ind i enhver situation med den tillid, som du giver til din broder, for ellers er du troløs imod dit eget forhold. Din tillid vil kalde på de andre for at de kan dele dit formål, da det var det samme formål, som fremkaldte tilliden i dig. Og du vil se det middel, som du engang anvendte til at føre dig til illusionerne, omdannet til midler for sandheden. Sandheden forudsætter tillid, og tilliden gør plads for sandheden. Da Helligånden ændrede formålet for dit forhold ved at erstatte dit med Hans, blev det mål, som Han satte der, udvidet til enhver situation, som du går ind i, eller som du nogensinde vil gå ind i. Og enhver situation blev således frigjort fra fortiden, som kunne have gjort den formålsløs.
10. Du kalder på tilliden på grund af Ham, Som går sammen med dig i enhver situation. Du er ikke længere fuldstændig sindssyg og ej heller alene. For ensomhed i Gud må være en drøm. Du, hvis forhold deler Helligåndens mål, er sat udenfor ensomheden, fordi sandheden er kommet. Dens råb til tilliden er stærkt. Brug ikke din troløshed imod den, for den kalder dig til frelsen og til freden.
Næste Afsnit Kapitel