Kapitel: 18 DRØMMENS FORSVINDEN
Afsnit - VII. Jeg behøver ikke at gøre noget Næste
1. Du har stadig for meget tillid til kroppen som en kilde til styrke. Hvilke planer laver du, som ikke indebærer dens behagelighed eller beskyttelse eller glæde på en eller anden måde? Dette gør kroppen til et mål og ikke et middel i din fortolkning, og dette betyder altid, at du opfatter synden som tiltrædende. Ingen modtager Forsoningen for sig selv, som stadig har synden som sit mål. På denne måde har du ikke opfyldt dit eneste ansvar. Forsoningen er ikke velkommen hos dem, som foretrækker smerte og ødelæggelse.
2. Der er en ting, som du aldrig har gjort, du har ikke fuldstændig glemt kroppen. Den er måske til tider falmet en smule for dig, men den er ikke fuldstændig forsvundet. Du bedes ikke om, at dette sker i mere end et øjeblik, men det er i dette øjeblik, at Forsoningens mirakel sker. Bagefter vil du se kroppen igen men aldrig helt den samme. Og hvert et øjeblik, som du tilbringer uden bevidsthed om den, giver dig et anderledes syn på den, når du vender tilbage.
3. Der er ikke noget enkelt øjeblik, hvor kroppen eksisterer. Den huskes altid eller forventes, men den opfattes aldrig som lige nu. Kun dens fortid og dens fremtid får den til at synes virkelig. Tiden kontrollerer den fuldstændigt, for synden er aldrig fuldstændigt i nutiden. I ethvert øjeblik vil tiltrækningen af skyld blive oplevet som smerte og intet andet og ville derfor blive undgået. Den har ingen tiltrækning lige nu. Hele dens tiltrækning er forestillet og må derfor tænkes på i fortiden eller fremtiden.
4. Det er umuligt at acceptere det hellige øjeblik uden forbehold, medmindre du er villig til, for blot et øjeblik, ikke at kunne se nogen fortid eller fremtid. Du kan ikke forberede dig på det uden at anbringe det i fremtiden. Forløsning er dig givet i det øjeblik, du ønsker den. Mange har brugt et helt liv i forberedelse og har virkelig oplevet deres fuldbyrdelses øjeblik. Dette kursus forsøger ikke at undervise i mere, end de lærte i tiden, men det stiler imod at spare tid. Du kan være fristet til at følge en meget lang vej til det mål, som du har accepteret. Det er meget svært at opnå Forsoningen ved at kæmpe imod synden. Der bruges enorme anstrengelser i forsøget på at gøre det helligt, som er hadet og afskyet. Ej heller er det nødvendigt at bruge et helt liv af overvejelser og mediteren, som stiler efter at tage afstand til kroppen. Alle sådanne forsøg vil til sidst lykkes på grund af deres formål. Men midlerne er trættende og meget tidskrævende, for de søger alle forløsning fra en nutidig tilstand af uværdighed og utilstrækkelighed i fremtiden.
5. Din måde vil blive anderledes, ikke i formål men i middel. Et helligt forhold er et middel til at spare tid. Et øjeblik tilbragt sammen med din broder genskaber universet for Jer begge. I er forberedte. Nu behøver I blot at huske, at I ikke behøver at gøre noget. Det vil være meget mere indbringende blot at koncentrere Jer om dette end at overveje, hvad I skulle gøre. Når freden kommer til dem, der kæmper med fristelsen og kæmper med at give efter for synden; når lyset endelig kommer ind i det sind, som har det med at overveje; eller når målet endelig opnås af nogen, kommer det altid med denne ene erkendelse: »Jeg behøver ikke at gøre noget«.
6. Her er den endelige forløsning, som enhver en dag vil finde på sin egen måde på sit eget tidspunkt. Du behøver ikke denne tid. Tiden er blevet dig sparet, fordi du og din broder er sammen. Dette er det specielle middel, som dette kursus bruger for at spare tid for dig. Du benytter ikke kurset, hvis du insisterer på at benytte midler, som andre har benyttet med held, idet du overser, hvad der blev lavet for din skyld. Spar tid for mig med denne ene forberedelse og øv dig ikke i andet. »Jeg behøver ikke at gøre noget«, er en udtalelse om troskab, i sandhed en udelt loyalitet. Tro den i blot et øjeblik, og du vil opnå mere end der bliver givet i et århundredes overvejelser eller kamp imod fristelser.
7. At gøre noget involverer kroppen. Og hvis du ser, at du ikke behøver at gøre noget, har du trukket kroppens værdi bort fra dit sind. Her er den hurtige og åbne dør, hvorigennem du hurtigt går gennem århundreders anstrengelser og undslipper tiden. Dette er måden, hvorpå synden mister al tiltrækning lige nu. For her fornægtes tiden, og fortiden og fremtiden er borte. Den, som ikke behøver at gøre noget, har ikke brug for tiden. Ikke at gøre noget er at hvile sig og at lave et sted inden i dig, hvor kroppens aktivitet holder op med at kræve opmærksomhed. Hertil kommer Helligånden og bor der. Han forbliver der, når du glemmer, og kroppens aktiviteter vender tilbage for at optage dit bevidste sind.
8. Men dette hvilens sted vil altid være der, så du kan vende tilbage til det. Og du vil være mere bevidst om dette rolige stormens centrum end al dens rasende aktivitet. Dette rolige centrum, hvor du intet gør, vil forblive hos dig og give dig hvile midt i ethvert travlt gøremål, som du sendes afsted til. For det er fra dette centrum, at du vil blive styret til at benytte kroppen syndefrit. Det er dette centrum, hvor kroppen ikke findes, som vil fastholde det sådan i din bevidsthed om det.
Næste Afsnit Kapitel