Kapitel: 20 HELLIGHEDENS KLARSYN
Afsnit - VII. Midlets og målets bestandighed Næste
1. Vi har sagt meget om uoverensstemmelserne mellem middel og mål, og hvordan disse må bringes i harmoni, før dit hellige forhold udelukkende kan bringe dig glæde. Men vi har også sagt, at midlerne til at opfylde Helligåndens mål vil komme fra den samme Kilde, som Hans formål gør. Idet det er meget enkelt og direkte, har dette kursus intet i sig, som ikke er konsekvent. De steder, der synes at være inkonsekvente, eller de dele, som du finder mere vanskelige end andre, er blot indikationer på områder, hvor middel og mål stadig er i uoverensstemmelse. Og dette fremkalder stort ubehag. Sådan behøver det ikke at være. Dette kursus kræver næsten intet af dig. Det er umuligt at forestille sig et kursus, som kræver så lidt, eller som kan tilbyde mere.
2. Den periode med ubehag, som følger en pludselig ændring i et forhold fra synd til hellighed, er nu næsten forbi. I den udstrækning, som du stadig oplever det, nægter du at overlade midlet til Ham, Som ændrede formålet. Du erkender, at du ønsker målet. Er du ikke også villig til at acceptere midlet? Hvis det ikke er tilfældet, lad os da indrømme, at du er inkonsekvent. Et formål opnås gennem midler, og hvis du ønsker dig et formål, må du også være villig til at ønske dig midlet. Hvordan kan man være alvorlig og dog sige: »Jeg ønsker mig dette mere end noget andet, og dog ønsker jeg ikke at lære, hvordan jeg skal opnå det«?
3. For at opnå målet beder Helligånden dig kun om lidt. Han beder kun om også at måtte give dig midlerne. Midlerne rangerer under målet. Og når du tøver, er det, fordi formålet skræmmer dig, og ikke midlerne. Husk dette, for ellers vil du begå den fejl at tro, at midlerne er vanskelige. Men hvordan kan de være det, når de blot gives til dig? De sikrer målet, og de er fuldstændig i harmoni med det. Før vi ser lidt nærmere på dem, husk da, at hvis du tror, de er umulige, er dit ønske om at nå målet blevet rystet. For hvis det er muligt at nå et mål, må midlerne til at gøre det også være mulige.
4. Det er umuligt at se din broder som syndefri og stadig at se ham som en krop. Er dette ikke fuldstændig konsekvent i forhold til hellighedens mål? For hellighed er blot resultatet af at lade syndens virkninger blive løftet, således at det, som altid var sandt, bliver genkendt. At se en syndefri krop er umuligt, for hellighed er positiv, og kroppen er blot neutral. Den er ikke syndig, men den er heller ikke syndefri. Da kroppen ingenting er, kan den ikke meningsfyldt få nogle egenskaber fra Kristus eller egoet. Begge må være en fejl, for begge ønsker de da at placere egenskaber, hvor de ikke kan være. Og begge må forløses for sandhedens skyld.
6. Den, der ser en broders krop, har brugt sin dømmekraft på ham., og ser ham ikke. Han ser ham ikke virkeligt som syndefuld, han ser ham overhovedet ikke. I syndens mørke er han usynlig. Han kan kun forestille sig ham i mørket, og det er her, at de illusioner, som du har om ham, ikke holdes op imod hans virkelighed. Her holdes illusioner og virkelighed adskilt. Her bringes illusionerne aldrig til sandheden, men holdes skjult for den. Og her i mørket bliver din broders virkelighed fremstillet som en krop i uhellige forhold til andre kroppe, idet den tjener syndens formål et øjeblik, før han dør.
7. Der er virkelig forskel på denne forfængelige forestilling og på klarsynet. Forskellen ligger ikke i dem, men i deres formål. Begge er kun midler, hvor hver af dem passer til det mål, som de blev ansat til at opnå. Ingen af dem kan tjene den andens formål, for hver af dem er et valg om formål, ansat på dets vegne. Hver af dem er uden mening uden det mål, hvortil det var tænkt, ej heller bliver det påskønnet som en ting adskilt fra formålet. Midlet synes virkeligt fordi målet værdsættes. Og dømmekraften har ingen værdi, medmindre målet er synden.
8. Kroppen kan slet ikke betragtes undtaget gennem dømmekraften. At se kroppen er tegnet på, at du mangler klarsynet og har fornægtet de midler, som Helligånden tilbyder dig, for at du kan tjene Hans formål. Hvordan kan et helligt forhold opnå sit formål ved hjælp af syndens midler? Du lærte dig selv at dømme; klarsynet læres af Ham, Som ønsker at aflæse dig det, du lærte dig selv. Hans klarsyn kan ikke se kroppen, fordi det ikke kan se på synden. Og således fører det dig til virkeligheden. Din hellige broder, som er din forløsning, når du ser på ham, er ingen illusion. Forsøg på ikke at se ham i mørke, for dine forestillinger om ham vil synes virkelige der. Du lukkede dine øjne for at lukke ham ude. Således var dit formål, og medens dette formål synes at have en mening, vil midlerne til opnåelsen af det blive bedømt som synet værdige, og derfor vil du ikke kunne se.
9. Dit spørgsmål skulle ikke være: »Hvordan kan jeg se min broder uden en krop«? Spørg kun: »Ønsker jeg virkeligt at se ham som syndefri«? Og når du spørger, glem ikke, at hans syndefrihed er din undslippelse fra frygten. Frelsen er Helligåndens mål. Midlet er klarsynet. For det, som synet ser på, er syndefrit. Ingen som elsker, kan dømme og det han ser, er fri for fordømmelse. Og det, han ser, lavede han ikke, for det blev ham givet for, at han kunne se det, ligesom klarsynet muliggjorde, at han kunne se.
Næste Afsnit Kapitel