Kapitel: 24 DET SPECIELLES MÅL
Afsnit - VII. Mødestedet Næste
1. Hvor bittert forsvarer ikke enhver, som er bundet til denne verden, det specielle, som han ønsker skal være sandheden! Dette ønske er en lov for ham, og han adlyder. Han holder ikke noget tilbage, som det specielle ved ham forlanger. Det, han elsker, nægter han ikke nogen af dets behov. Og så længe det råber til ham, hører han ikke nogen anden stemme. Ingen anstrengelse er for stor, ingen omkostning for høj, ingen pris for høj for at redde det specielle ved ham fra den mindste krænkelse, det mindste angreb, en hvisket tvivl, en antydning af en trussel eller noget som helst andet end den dybeste ærbødighed. Dette er din søn, elsket af dig, som du er det af din Fader. Dog har det indtaget dine skabelsers plads, som er søn af dig, så du kan dele Guds Faderskab og ikke snuppe det fra Ham. Hvad er den søn, som du har lavet for, at han skal være din styrke? Hvad er dette jordens barn, som så megen kærlighed kastes på? Hvad er denne parodi på Guds skabelse, som tager dine skabelsers plads? Og hvor er de, nu da Guds vært har fundet en anden søn, som han foretrækker frem for dem?
2. Erindringen om Gud er ikke det eneste, som skinner. Det, der er i din broder, indeholder stadig hele skabelsen, alt det, som er skabt, og som skaber, det, som er født og endnu ikke er født, det som stadig er i fremtiden eller tilsyneladende allerede er forbi. Det, der er i ham, er uforanderlig, og din egen uforanderlighed genkendes i erkendelsen af dette. Helligheden i dig tilhører ham. Og når du ser den i ham, vender den tilbage til dig. Al den hyldest, du har givet til det specielle, tilhører ham og vender således tilbage til dig selv. Al din kærlighed og omhu, den stærke beskyttelse, tanken ved dag og nat, den dybe bekymring, den stærke overbevisning om, at dette er dig, tilhører ham. Der er intet af det, du gav til det specielle, som ikke tilhører ham. Og intet af det, som han har krav på, tilhører ikke også dig.
3. Hvordan kan du vide, hvad du er værd, når det specielle kræver dig i stedet for? Hvordan kan du undgå at vide det i hans hellighed? Forsøg ikke at gøre det specielle ved dig til sandheden, for hvis det var tilfældet, ville du i sandhed være fortabt. Vær hellere taknemlig for, at det er dig givet at kunne se hans hellighed, fordi det er sandheden. Og det, der er sandt i ham, må være lige så sandt i dig selv.
4. Stil dig selv dette spørgsmål: Kan du beskytte sindet? Kroppen, ja, en smule, men ikke imod tiden, men for en tid. Og meget af det, du tror, du redder, skader du. Hvad ønsker du at redde den til? For i dette valg ligger både dens sundhed og den skade, der kan ske den. Frels den for at vise den frem, som madding for at fange endnu en fisk, for at kunne huse det specielle ved dig i finere stil, eller væve en dejlighedens ramme omkring dit had, og du fordømmer den til forfald og død. Og hvis du ser dette formål i din broders, sådan er din forbandelse af din egen. Væv hellere en hellighedens ramme omkring ham, så sandheden kan skinne på ham, for at give dig sikkerheden imod forfaldet.
5. Faderen bevarer det, som Han skabte. Du kan ikke røre det med de falske ideer, som du lavede, for det blev ikke skabt af dig. Lad ikke dine dumme fantasier skræmme dig. Det, der er udødeligt, kan ikke angribes, det, der kun er i tiden, har ingen virkning. Kun det formål, som du ser i det, har en betydning, og hvis det er sandt, er dets sikkerhed sikret. Hvis ikke, har det intet formål, og er ikke middel til noget som helst. Alt det, der opfattes som et middel for sandheden., deler dens hellighed og hviler i lyset, så sikkert som den selv. Ej heller vil dette lys gå ud, når den er borte. Dens hellige formål gav udødeligheden til den, idet den satte endnu et lys i Himlen, hvor dine skabelser genkender en gave fra dig, et tegn på, at du ikke har glemt dem.
6. Testen for alt på jorden er simpelthen dette: »Hvad er det godt for«? Svaret gør det til det, det er for dig. Det har ingen mening i sig selv, men du kan indgive det en virkelighed, i henhold til det formål, som du tjener. Her er du blot et middel sammen med det. Gud er et Middel, ligesom Han er et Mål. I Himlen er middel og mål ét og det samme, og ét med Ham. Det er den sande skabelses tilstand, som ikke findes i tiden men i evigheden. Det er ikke muligt at beskrive dette for nogen her. Ej heller er det muligt at lære, hvad denne betingelse betyder. Ikke før du går hinsides indlæringen til det Givne; ikke før du igen laver et helligt hjem til dine skabelser, kan det forstås.
7. En samskaber med Faderen må have en Søn. Dog må denne Søn være blevet skabt lig med Ham Selv. Et fuldendt væsen, altomfavnende og favnet af alt, intet at tilføje og intet at tage bort, ikke født som en størrelse, på et sted eller i tid„ ej heller i et forhold til begrænsninger eller usikkerhed af nogen slags. Her forenes midlet og målet som ét, og ej heller har denne enhed over hovedet en afslutning. Alt dette er sandt, og dog har det ingen mening for den, der stadig har en eneste ulært lektion i sit sind, en tanke med et endnu usikkert formål eller et ønske med et splittet sigte.
8. Dette kursus forsøger ikke at undervise i noget, som ikke nemt kan læres. Dets rækkevidde når ikke ud over din egen ud over at sige, at det, som er dit, vil komme til dig, når du er klar til det. Her er midlet og målet adskilt, fordi det blev lavet således og opfattet således. Og derfor forholder vi os til dem på denne måde, som om de var det. Det er vigtigt at huske på, at al perception stadig er vendt på hovedet, indtil dens formål er blevet forstået. Perception ser ikke ud til at være et middel. Og det er dette, som får det til at se svært ud at forstå hele omfanget af, at det er afhængigt af, hvordan du opfatter den. Perceptionen synes at lære dig det, du ser. Men den bærer blot vidnesbyrd til det, du underviste i. Det er det ydre billede af et ønske; en forestilling, som du ønskede skulle være sand.
9. Se på dig selv, og du vil se en krop. Se på denne krop i et andet lys, og den vil se anderledes ud. Og uden et lys vil den se ud til at være borte. Men du forsikres om, at den stadig er tilstede, for du kan stadig føle den med dine hænder og høre den bevæge sig. Her er et billede, som du ønsker skal være dig selv. Det er midlet til at få dit ønske til at gå i opfyldelse. Det skaber de øjne, hvormed du ser på den, de hænder, som føler den og de ører, hvormed du lytter til lydene, som den laver. Den beviser sin egen virkelighed for dig.
10. Således bliver kroppen til en teori om dig selv, uden forholdsregler om beviser ud over sig selv og uden undvigelsesmulighed i dens eget syn. Dens retning er sikker, set med dens egne øjne. Den gror og visner, blomstrer op og dør. Og du kan ikke forestille dig dig selv adskilt fra den. Du stempler den som syndig, og du hader dens handlinger, idet du bedømmer den som ond. Men det specielle i dig hvisker: »Her er min egen elskede søn, som jeg er meget tilfreds med«. Således bliver »sønnen« midlet, der tjener »faderens formål. Ikke identisk, ikke engang med en tilnærmelsesmæssig lighed, men stadig et middel til at tilbyde »faderen«, det, han ønsker sig. Således er parodien på Guds skabelse. For ligesom Hans Søns skabelser gav Ham glæde og bevidner Hans Kærlighed og deler Hans formål, således bevidner kroppen den tanke, som lavede den og taler om dens virkelighed og sandhed.
11. Og således laves der to sønner, og begge synes at gå på denne jord uden at have et mødested og intet møde. Den ene ser du uden for dig selv, din egen elskede søn. Den anden bor i dig„ hans Faders Søn, i din broder, som han er i dig. Forskellen på dem ligger ikke i den måde, de ser ud på, ej heller hvor de går hen, og ej heller i hvad de foretager sig. De har forskellige formål. Det er dette, som forener dem med dem, der er som dem og adskiller hver af dem fra alle de aspekter, som har et anderledes formål. Guds Søn beholder sin Faders Vilje. Menneskets søn opfatter en fremmed vilje og ønsker sig, at det er sådan. Og således tjener hans perception hans ønske ved at få den til at se ud som sandhed. Men perceptionen kan tjene et andet mål. Den er kun bundet til det specielle i dig ved dit eget valg. Og det er dig givet at kunne vælge om og benytte perceptionen til et andet formål. Og det, du ser, vil tjene dette formål godt og bevise sin egen virkelighed for dig.
Næste Afsnit Kapitel