Kapitel: 28 FRYGTENS FORLØSNING
Afsnit - VII. Sikkerhedens Ark Næste
1. Gud beder ikke om noget, og Hans Søn behøver, ligesom Han Selv, ikke at bede om noget. For der er ingen mangel i ham. Et tomrum, et lille mellemrum, ville være en mangel. Og det er kun der, at han kunne ønske sig noget, som han ikke har. Et tomrum, hvor Gud ikke er, et mellemrum mellem Faderen og Sønnen er ikke et ønske fra Nogen af Dem, Som har lovet at være et og det samme. Guds løfte er et løfte til Ham Selv, og der findes ikke nogen, som kunne være utro imod det, Han vil, som en del af det, Han er. Løftet om, at der ikke er noget mellemrum mellem Ham Selv og det, Han er, kan ikke være falsk. Hvilken vilje kan komme imellem det, som må være et og det samme og i Hvis Helhed, der ikke kan være noget mellemrum?
2. Det smukke forhold, du har til alle dine brødre, er en del af dig, da det er en del af Gud Selv. Er du ikke syg, hvis du fornægter din egen helhed og sundhed hjælpens Kilde, Kaldet til helbredelse og Kaldet til at helbrede? Din frelser venter på helbredelsen, og verden venter sammen med ham. Ej heller er du adskilt fra ham. For helbredelsen vil være ét eller intet, da dens enhed er der, hvor helbredelsen er. Hvad andet kunne korrigere adskillelsen end dens modsætning? Der findes ikke nogen middelgrund i noget som helst aspekt af frelsen. Enten modtager du den fuldstændigt eller slet ikke. Det, der ikke er adskilt, må være forenet. Og det, der er forenet, kan ikke være adskilt.
3. Enten er der et mellemrum mellem dig og din broder, eller I er ét. Der findes ikke noget der imellem, ikke noget andet valg og intet tilknytningsforhold, som kan sønderrives mellem de to. Et delt tilknytningsforhold er blot utroskab overfor begge og får dig blot til at snurre rundt og at gribe usikkert efter ethvert halmstrå, der synes at indeholde en eller anden slags løfte eller forløsning. Men hvem kan bygge sit hjem på halm og stole på det som læ for vinden? Kroppen kan gøres til et sådant hjem, for den mangler grund i sandheden. Og dog kan det netop af den grund ses, at den ikke er dit hjem, men at den blot kan hjælpe dig til at nå det hjem, hvor Gud bor.
4. Med dette som sit formål er kroppen helbredt. Den bruges ikke til at bevidne drømmen om adskillelse og sygdom. Ej heller bebrejdes den nyttesløst for det, den ikke gjorde. Den tjener til at hjælpe med at helbrede Guds Søn, og med dette som sit formål kan den ikke være syg. Den vil ikke forene sig med et formål, som ikke er dit, og du har valgt, at den ikke skal være syg. Alle miraklet hviler på dette valg og bliver dig givet, i det øjeblik det træffes. Ingen sygdomme er immune, for valget kan ikke træffes i formens verden. Valget om sygdom synes at være en form, men de er alle et og det samme, ligesom dens modsætning er. Og du er syg eller sund i forhold til det.
5. Men aldrig kun du alene. Denne verden er blot en drøm om, at du kan være alene, og at du kan tænke uden at påvirke dem, som er uden for dig. At være alene må betyde, at du er udenfor, og hvis du er det, kan du kun være syg. Dette synes at bevise, at du er udenfor. Men det eneste, det betyder, er, at du forsøgte at holde et løfte om at være tro imod troløsheden. Men troløshed er sygdom. Det er som huset, der blev bygget på halm. Det synes i sig selv at være helt solidt og fyldestgørende. Men dets stabilitet kan ikke bedømmes uden dets fundament. Hvis det hviler på halm, er der ingen grund til at låse døren og vinduerne og at fæstne boltene. Vinden vil vælte det omkuld, og regnen vil komme og bære det ind i intetheden.
6. Hvilken mening kan det have at søge sikkerheden i det, der blev lavet for farens og frygtens skyld? Hvorfor bebyrde det med yderligere låse og kæder og tunge ankre, når dets svaghed ligger, ikke i sig selv, men i skrøbeligheden i det lille mellemrums intethed, som det står på? Hvad kunne være sikkert, som hviler på skygger? Ville du bygge dit hjem på det, som ville bryde sammen under vægten af en fjer?
7. Dit hjem er bygget på din broders sundhed, på hans lykke, hans syndefrihed og på alt, som hans Fader lovede ham. Intet hemmeligt løfte, som du har lavet i stedet for, har rystet Fundamentet under hans hjem. Vinden vil blæse på det, og regnen vil slå imod det, men uden nogen virkning. Verden vil blive vasket bort, og dog vil dette hus stå til evig tid, for dets styrke ligger ikke kun i sig selv. Det er en sikkerhedens ark, der hviler på Guds løfte om, at Hans Søn i al evighed i sikkerhed i Ham Selv. Hvilket mellem-rum kunne opstå mellem dette fristeds sikkerhed og dets Kilde? Herfra kan kroppen ses for det, den er, og det ikke af en større eller mindre værdi end den, der ligger i, at den kan bruges til at sætte Guds Søn fri til at gå ind i sit hjem. Og med dette hellige formål gøres den for en tid til et helligt hjem, fordi den deler din Faders Vilje med dig.
Næste Afsnit Kapitel