Kapitel: 3 DEN USKYLDIGE PERCEPTION
Afsnit - VII. Skabelse contra Selv-billede Næste
1. Ethvert tankesystem skal have et udgangspunkt. Det begynder enten med at lave noget eller at skabe noget, en forskel vi allerede har berørt. Ligheden mellem dem ligger i deres grundlæggende kraft. Forskellen på dem ligger i, hvad det er, der hviler på dem. Begge er de hjørnestene for trossystemer, som man lever ved. Det er en fejl at tro, at et tankesystem, der hviler på løgne, er svagt. Intet, der er fremstillet af et Guds barn, er uden kraft. Det er yderst vigtigt at erkende dette, for ellers bliver det umuligt for dig at undslippe det fængsel, du har bygget til dig selv.
2. Du kan ikke løse autoritetsproblemet ved at nedvurdere dit sinds kraft. At gøre dette er at bedrage dig selv, og det vil såre dig, for du forstår udmærket sindets styrke. Du erkender også, at du ikke kan svække det mere, end du kan svække Gud. »Djævelen« er et frygteligt koncept, for han synes at være overordentlig magtfuld og overordentlig aktiv: Han opfattes som en kraft i kamp med Gud, idet han slås med Ham for at overtage Hans skabninger. Djævelen bedrager ved løgne og bygger kongeriger, hvor alt er i diametral modsætning til Gud. Og alligevel tiltrækker han mennesker mere end han skubber dem fra sig, og de er villige til at »sælge« ham deres sjæle mod at få gaver uden egentlig værdi. Dette giver absolut ingen mening.
3. Vi har før talt om faldet eller adskillelsen, men betydningen må forstås helt klart. Adskillelsen er et tankesystem, der er virkeligt nok i tiden men ikke i evigheden. Enhver tro er virkelig for den, der tror. Frugten af bare et træ var »forbudt« i den symbolske have. Men Gud kan ikke have forbudt det, for da ville det ikke have været muligt at spise det. Hvis Gud kender sine børn, og jeg kan forsikre dig om, at det gør Han, ville Han da have sat dem i en situation, hvor deres egen ødelæggelse var en mulighed? Det »forbudte træ« blev kaldt »kundskabens træ«. Men Gud skabte kundskaben og gav frit af den til Sine skabninger. Symbolikken har her fået mange fortolkninger, men du kan være overbevist om, at enhver fortolkning, der ser Gud eller Hans skabninger som potentielle ødelæggere af Deres Eget formål, er forkert.
4. Spisningen af frugten fra kundskabens træ er et symbolsk udtryk for det øjeblik, hvor du stjæler evnen til selv at skabe. Dette er den eneste betydning, hvori Gud og Hans skabninger ikke er samskabende. Troen på at de er det, er indbygget i selv-konceptet eller den tendens, selvet har med at lave et billede af sig selv. Men billeder sanses, de kendes ikke. Viden kan ikke bedrage, men perception kan. Du kan sanse dig selv som selv-skabende, men du kan ikke gøre mere end at tro på det. Du kan ikke gøre det til en sandhed. Og som jeg sagde før, når du endelig sanser korrekt, kan du blot være glad for, at du ikke kan. Indtil da er troen på, at du kan, imidlertid din hjørnesten i dit tankesystem, og alle dine forsvar bliver brugt til at angribe de ideer, der kunne bringe dette frem i lyset. Du tror stadig, at du er dit eget selv-skabte billede. Dit sind har adskilt sig fra Helligånden på dette punkt, og der findes ingen løsning, så længe du bliver ved med at tro den ene ting, der bogstavelig talt er utrolig. Det er derfor, du ikke kan skabe og er fyldt med frygt for det, du laver.
5. Sindet kan gøre troen på adskillelsen meget virkelig og meget angstfyldt, og denne tro er »djævelen«. Den er magtfuld, aktiv, destruktiv og klart i opposition til Gud, fordi den bogstavelig talt fornægter Hans Faderskab. Se på dit liv og se, hvad det er djævelen har lavet. Men erkend, at disse fremstillinger klart vil opløses i sandhedens lys, fordi dets grundlag er en løgn. Din skabelse ved Guds Hånd er det eneste grundlag, der ikke kan rystes, fordi lyset er deri. Dit udgangspunkt er sandheden, og du må vende tilbage til dit udgangspunkt. Meget er set siden da, men intet er virkelig sket. Dit Selv lever stadig i fred, selvom dit sind er i konflikt. Du er endnu ikke gået langt nok tilbage, og det er derfor, du bliver frygtsom. Som du nærmer dig Begyndelsen, føler du frygten for ødelæggelsen af dit tankesystem, som var det frygten for døden. Der findes ingen død, men der findes en tro på døden.
6. Den gren, der ikke bærer nogen frugt, vil blive skåret af og vil visne bort. Vær glad! Lyset vil skinne fra det sande livets Grundlag, og dit eget tankesystem vil være korrigeret. Det kan ikke være anderledes. Du, der frygter frelsen, vælger døden. Livet og døden, lys og mørke, viden og perception er alle uforenelige. At tro på, at de kan forenes, er at tro på, at Gud og hans søn ikke kan. Kun enheden af viden er fri for konflikt. Dit kongerige er ikke af denne verden, fordi det blev dig givet fra hinsides denne verden. Kun i denne verden er tanken om et autoritetsproblem meningsfyldt. Verden forlades ikke gennem døden men gennem sandheden, og sandheden kan kendes af alle dem, for hvem kongeriget blev skabt, og som det venter på.
Næste Afsnit Kapitel