Kapitel: 4 EGOETS ILLUSIONER
Afsnit - VII. Skabelse og kommunikation Næste
1. Det er klart, at mens indholdet af en bestemt ego-illusion ikke har nogen betydning, er dens korrektion mere nyttig i en specifik sammenhæng. Egoillusioner er ganske specifikke, selvom sindet er naturligt abstrakt. En del af sindet bliver imidlertid konkret, når det deler sig. Den konkrete del tror på egoet, for egoet er afhængig af det konkrete. Egoet er den del af sindet, der tror, din eksistens er defineret af adskillelsen.
2. Alt det, som egoet opfatter, er et separat hele uden de forhold, der angiver en væren. Egoet er derfor imod kommunikation, undtaget i de tilfælde, hvor det bruges til at etablere adskilthed mere end at afskaffe det. Egoets kommunikationssystem er baseret på dets eget tankesystem lige som alt andet, det bestemmer. Dets kommunikation er kontrolleret af dets behov for at beskytte sig selv, og det vil afbryde kommunikation, hvis det erfarer en trussel. Denne afbrydelse er en reaktion på en bestemt eller bestemte personer. Det specifikke i egoets tænkning resulterer da i falske generaliseringer, som overhovedet ikke er abstrakte. Det reagerer blot på ganske bestemte måder på alt, som det opfatter som forbundet.
3. Som en kontrast reagerer ånd på samme måde overfor alt, som den kender som sandhed og reagerer overhovedet ikke på andet. Ej heller gør den noget forsøg på at finde ud af, hvad der er sandt. Den ved, at det, der er sandt, er alt det, som Gud skabte. Den er i fuldstændig og direkte kommunikation med ethvert aspekt af skabelsen, fordi den er i fuldstændig og direkte kommunikation med sin Skaber. Denne kommunikation er Guds Vilje. Skabelsen og kommunikation er synonymer. Gud skabte hver et sind ved at kommunikere Sit Sind til det, for på denne måde for altid at etablere en kanal for modtagelse af Hans Sind og Vilje. Da det kun er væsener af den samme orden, der virkelig kan kommunikere, kommunikerer Hans skabninger naturligt med Ham og som Han. Denne kommunikation er fuldstændig abstrakt, siden dens kvalitet er universel i sin anvendelse og ikke underlagt nogen form for bedømmelse, nogen undtagelse eller ændring. Gud skabte dig af dette og for dette. Sindet kan forvrænge sin funktion, men det kan ikke give sig selv funktioner, som det ikke blev givet. Det er derfor, at sindet ikke helt kan miste sin evne til at kommunikere, selvom det kan nægte at anvende det på bekostning af at eksistere.
4. Eksistensen så vel som dette at være hviler på kommunikation. Eksistensen er imidlertid specifik hvordan, hvad og med hvem kommunikationen bedømmes til at være værd at foretage eller ej. Væren er fuldstændig uden disse forskelle. Det er en tilstand, hvor sindet er i kommunikation med alt, som er virkeligt. I hvilken grad du end tillader denne tilstand at blive begrænset, begrænser du din fornemmelse af din egen virkelighed, som kun bliver hel ved at anerkende hele virkeligheden i hele sin strålende sammenhæng med dig. Dette er din virkelighed. Vanær den ikke og træk dig ikke tilbage fra den. Dette er dit virkelige hjem, dit virkelige tempel og dit virkelige Selv:
5. Gud, der omslutter hele skabelsen, skabte væsener, der har alt individuelt, men som ønsker at dele det for at forøge deres glæde. Alt, der er virkeligt, kan kun forøges ved at dele det med andre. Det er grunden til, at Gud skabte dig. Den Guddommelige abstraktion glædes ved at dele med andre. Det er, hvad skabelsen betyder. »Hvordan«, »hvad« og »til hvem er irrelevant, for virkelig skabelse giver alt, da den kun kan skabe som sig selv. Husk, at i Kongeriget er der ingen forskel på at have og at være, som der er i eksistensen. I tilstanden af at være gives alt hele tiden.
6. Bibelen siger gentagne gange, at du skal prise Gud. Dette betyder næppe, at du skal fortælle Ham, hvor dejlig Han er. Han har intet ego, som kan modtage denne hyldest, og ingen perception, hvormed Han kunne bedømme den. Men medmindre du tager din del af skabelsen, er Hans glæde ikke fuldstændig, fordi din ikke er det. Og dette ved Han. Han ved det i Sin Egen Væren og dens erfaring af Sin Søns erfaring. Hans Kærligheds fortsatte flyden blokeres, når Hans kanaler lukkes, og Han er ensom, når de sind, som Han skabte, ikke kommunikerer fuldt med Ham.
7. Gud har bevaret dit Kongerige til dig, men Han kan ikke dele Sin glæde med dig, før du ved det med hele dit sind. Åbenbaringen er ikke nok, for det er kun kommunikation fra Gud. Gud har ikke behov for at få åbenbaringen retur, hvilket selvfølgelig ville være umuligt, men Han ønsker, at den skal ud til andre. Dette kan ikke gøres med selve åbenbaringen; dens indhold kan ikke udtrykkes, for det er fuldstændig personligt for det sind, der modtager den. Den kan imidlertid videregives af det sind til andre sind gennem den holdning, som åbenbaringens viden bringer.
8. Gud prises, når et hvilket som helst sind lærer at være fuldstændig hjælpsom. Dette er umuligt uden at være fuldstændig harmløs, for de to overbevisninger må sameksistere. De sandt hjælpsomme er usårlige, for de beskytter ikke deres ego, og intet kan derfor skade dem. Deres hjælpsomhed er deres hyldest til Gud, og Han vil returnere deres hyldest til Ham, for de er som Han, og de kan glæde sig sammen. Gud går hen til dem og igennem dem, og der er stor glæde i hele Kongeriget. Ethvert sind, der ændrer sig, føjer nyt til denne glæde med sin individuelle villighed til at tage del i den. De i sandhed hjælpsomme er Guds mirakel-arbejdere, som jeg leder, indtil vi alle er forenede i Kongerigets glæde. Jeg vil lede Jer derhen, hvor I kan være hjælpsomme i sandhed, og til enhver, der kan følge min ledelse gennem Jer.
Næste Afsnit Kapitel