Kapitel: 8 REJSEN TILBAGE
Afsnit - VII. Kroppen som et kommunikationsmiddel Næste
1. Angreb er altid fysiske. Så snart angrebstanken i nogen som helst form kommer ind i dit sind, sætter du lighedstegn mellem dig selv og din krop, da det er egoets fortolkning af kroppen. Du behøver ikke at angribe fysisk for at acceptere denne fortolkning. Du accepterer den simpelthen gennem troen på, at angreb kan skaffe dig noget, du ønsker dig. Hvis du ikke troede dette, ville angrebstanken ikke have nogen tiltrækning på dig. Når du sætter dig selv lig med en krop, vil du altid opleve nedtrykthed. Når et Guds barn tænker således om sig selv, nedgør han sig selv og ser sine brødre på samme måde. Da han kun kan finde sig selv gennem dem, har han afskåret sig fra frelsen.
2. Husk, at Helligånden kun fortolker kroppen som et kommunikationsmiddel. Idet Han er kommunikationsleddet mellem Gud og Hans adskilte Sønner, fortolker Helligånden alt, hvad du har lavet i lyset af, hvad Han er. Egoet adskiller sig ved hjælp af kroppen. Helligånden kan igennem den nå ud til andre. Du opfatter ikke dine brødre, som Helligånden gør, for du betragter ikke kroppe udelukkende som midlet til at forbinde sind og forene dem med dit og mit. Denne fortolkning af kroppen vil fuldstændig ændre din opfattelse af dens værdi. Den har ingen i sig selv.
3. Hvis du benytter kroppen til angreb, er den skadelig for dig. Hvis du kun bruger den til at nå sindene i dem, der tror, de er kroppe, og lærer dem ved hjælp af kroppen, at sådan er det ikke, vil du forstå kraften af det sind, der er i dig. Hvis du bruger kroppen til dette og kun til dette, kan du ikke benytte den til angreb. I fællesskabets tjeneste bliver den en smuk lektion i altergang, som har en værdi, indtil altergangens fællesskab er en realitet. Dette er Guds måde at gøre det ubegrænset, som du har begrænset. Helligånden ser ikke kroppen, som du gør, for Han ved, at den eneste virkelighed, som noget har, er den tjeneste, det yder Gud på den funktions vegne, som Han giver det.
4. Kommunikation afslutter adskillelse. Angreb fremmer den. Kroppen er smuk eller grim, fredfyldt eller vild, hjælpsom eller skadelig, afhængig af det, den bruges til, og i en andens krop vil du se den brug, du har gjort af din egen. Hvis kroppen bliver et middel, som du giver til Helligånden til brug for foreningen af Sønneforholdet, vil du ikke se noget fysisk, ud over at se den, som den er. Brug den i sandhedens tjeneste, og du vil se den i sandhed. Brug den fejlagtigt, og du vil misforstå den, for det har du allerede gjort ved at bruge den fejlagtigt. Når du fortolker noget uden om Helligånden, vil du have mistillid til det. Dette vil føre dig til had og angreb og tab af fred.
5. Dog opstår alle tab af dine egne misforståelser. Enhver slags tab er umulige. Men når du betragter en broder som en fysisk enhed, går hans magt og ære tabt for dig, og ligeledes dine egne. Du har angrebet ham, men du må have angrebet dig selv først. Se ham ikke på denne måde for din egen frelses skyld, som må bringe hans til ham. Tillad ham ikke at nedgøre sig selv i dit sind, men giv ham frihed fra hans tro på sin egen nedgøring, og undslip derved din egen. Som en del af dig er han hellig. Som en del af mig er du det også. At kommunikere med en del af Gud Selv er at nå forbi Kongeriget til dets Skaber gennem Hans Stemme, Som Han har etableret som en del af dig.
6. Glæd dig da over, at du intet kan gøre af dig selv. Du er ikke af dig selv. Ham, Som du er af, har villet din magt og ære for dig, hvorved du fuldstændig kan opnå Hans hellige Vilje for dig, når du accepterer den for dig selv. Han har ikke taget Sine gaver tilbage fra dig, men du tror, at du har taget dem tilbage fra Ham. Lad ikke nogen Guds Søn forblive skjult for Hans Navns skyld, for Hans Navn er dit.
7. Bibelen siger: »Og Ordet (eller tanken) blev til kød«. Egentlig er dette umuligt, siden det synes at indebære fortolkningen af en slags virkelighed til en anden. Forskellige slags virkeligheder synes blot at eksistere, ligesom forskellige slags mirakler gør. Tanke kan ikke gøres til kød ud over i troen, siden tanken ikke er fysisk. Men tanker er kommunikation, som kroppen kan bruges til. Det er dens eneste naturlige funktion. At bruge kroppen unaturligt er at tabe Helligåndens formål af syne og derved forvirre målet for Hans pensum.
8. Intet er så frustrerende for en elev som et pensum, han ikke kan lære. Hans fornemmelse af tilstrækkelighed lider derunder, og han må blive nedtrykt. At stå overfor en umulig indlæringssituation er det mest nedtrykkende i denne verden. Det er i virkeligheden grunden til, at verden selv gør os nedtrykte. Helligåndens pensum gør os ikke nedtrykte, for det er et pensum af glæde. Når reaktionen på indlæring er nedtrykthed, er det fordi pensummets sande mål er ude af syne.
9. I denne verden opfattes ikke engang kroppen som hel. Dens formål ses opdelt i mange funktioner med kun lidt eller ingen forbindelse til hinanden, sådan at den ser ud til at blive styret af kaos. Guidet af egoet er den det. Guidet af Helligånden er den det ikke. Den bliver midlet hvormed den del af sindet, som du prøvede at adskille fra ånd, kan nå hinsides dens forvrængninger og vende tilbage til ånd. Egoets tempel bliver således til Helligåndens tempel, hvor hengivelse til Ham erstatter hengivelse til egoet. På denne måde bliver kroppen Guds tempel; Hans Stemme bor i den ved at styre anvendelsen af den.
10. Helbredelse er resultatet af udelukkende at benytte kroppen til kommunikation. Siden dette er naturligt, helbreder den ved at gøre hel, som også er naturligt. Hele sindet er helt, og den overbevisning, at en del af det er fysisk eller ikke-sindet, er en opsplittet eller syg fortolkning. Sind kan ikke gøres fysisk, men det kan manifesteres gennem fysikken, hvis det bruger kroppen til at gå hinsides sig selv. Ved at række ud udvider sindet sig selv. Det standser ikke ved kroppen, for hvis det gør det, blokeres det i sit formål. Et sind, der er blevet blokeret, har tilladt sig selv at være sårbart for angreb, fordi det har vendt sig mod sig selv.
11. Fjernelsen af blokeringer er da den eneste måde, hvorpå man kan garantere hjælp og helbredelse. Hjælp og helbredelse er de normale udtryk for et sind, der arbejder gennem kroppen men ikke i den. Hvis sindet tror, at kroppen er dets mål, vil det forvrænge sin opfattelse af kroppen, og ved at blokere sin egen udvidelse hinsides den vil den fremkalde sygdom ved at skabe adskillelse. At opfatte kroppen som en adskilt del kan kun skabe sygdom, da det ikke er sandt. Et kommunikationsmiddel mister sin brugbarhed, hvis det bruges til noget andet. At benytte et kommunikationsmiddel som et angrebsmiddel er en tydelig forvirring af formål.
12. At kommunikere er at forene, og at angribe er at adskille. Hvordan kan du gøre begge dele samtidigt med den samme ting uden at lide? Opfattelser af kroppen kan kun forenes ved at have ét formål. Det løser sindet fra fristelsen til at se kroppen i mange lys, og overgiver den fuldstændigt til det Ene lys, Hvori den virkelig kan forstås. At forstå et undervisningsmiddel som målet for et pensum er en fundamental fejl, der blokerer forståelsen af begge. Indlæring må føre hinsides kroppen til genoprettelsen af sindets magt over den. Dette kan kun gennemføres, hvis sindet udvides til andre sind og ikke bremser sig selv i sin udvidelse. Denne opbremsning er grunden til al sygdom, for kun udvidelsen er sindets funktion.
13. Det modsatte af glæde er nedtrykthed. Når din undervisning fremkalder nedtrykthed i stedet for glæde, lytter du ikke til Guds glade Lærer og lærer ikke Hans Lektioner. At se kroppen som noget som helst andet end et undervisningsmiddel er at begrænse dit sind og at skade dig selv. Sundhed er derfor ikke andet end et forenet formål. Hvis kroppen bringes ind under sindets formål, bliver den hel, fordi sindets formål er ét. Angreb kan kun være kroppens antagede formål, for ud over sindet har kroppen ikke noget formål overhovedet.
14. Du er ikke begrænset af kroppen, og tanke kan ikke gøres til kød. Dog kan sindet manifestere sig gennem kroppen, hvis det går hinsides den og ikke fortolker den som en begrænsning. Hver gang du ser en anden som begrænset overfor eller af kroppen, påtager du dig selv den samme begrænsning. Er du villig til at acceptere dette, når hele dit formål med at lære skulle være at undslippe begrænsningerne? At opfatte kroppen som et angrebsmiddel og at tro, at glæde kunne blive resultatet, er en helt klar målestok for en dårlig indlærer. Han har accepteret et indlæringsmål, der er i et tydeligt modsætningsforhold til pensummets forenede formål og ét, som griber ind i hans evne til at acceptere dets formål som sit eget.
15. Glæde er et forenet formål, og kun Guds formål er et forenet formål. Når dit er forenet, er det Hans. Tro på, at du kan gribe forstyrrende ind i Hans formål, og du har brug for frelse. Du har fordømt dig selv, men fordømmelsen er ikke af Gud. Derfor er den ikke sand. Ej heller er nogen af dens tilsyneladende resultater sande. Når du ser en broder som en krop, fordømmer du ham, for du har fordømt dig selv. Men når al fordømmelse er uvirkelig, og det må det være, da det er en form for angreb, da kan der ikke være nogen resultater.
16. Tillad ikke dig selv at lide under forestillede resultater af noget, som ikke er sandt. Forløs dit sind fra troen på, at noget sådant er muligt. I det fuldstændigt umulige i dette ligger dit eneste håb om forløsning. Men hvilket andet håb kunne du ønske dig? Frihed for illusioner ligger blot i ikke at tro på dem. Angreb findes ikke, men der findes ubegrænset kommunikation og derfor ubegrænset magt og helhed. Helhedens magt er udvidelsen. Brems ikke din tanke i denne verden, og du vil åbne dit sind til at kunne skabe i Gud.
Næste Afsnit Kapitel