Kapitel: 9 MODTAGELSEN AF FORSONINGEN
Afsnit - VII. De to evalueringer Næste
1. Guds Vilje er din frelse. Ville Han ikke have givet dig midlet til at finde den? Hvis Han vil, at du skal eje den, må Han have gjort det muligt og let for dig at opnå den. Dine brødre er overalt. Du behøver ikke at gå langt for at finde frelsen. Hvert et minut og hvert et sekund giver dig muligheden for at frelse dig selv. Lad ikke disse muligheder gå dig forbi, ikke fordi de ikke vender tilbage, men fordi forsinkelse af glæde er unødvendig. Gud vil, at du skal besidde den fuldendte glæde lige nu. Er det muligt, at dette ikke også er din vilje? Og er det muligt, at dette ikke også er dine brødres vilje?
2. Tænk da på, at i denne forenede vilje er I alle forenede, og kun heri. Der kan være uenighed i andet, men ikke i dette. Dette er da hvor freden bor, og du bor i freden, hvis du beslutter dig til det. Dog kan du ikke bo i freden, medmindre du accepterer Forsoningen, for Forsoningen er vejen til fred. Grunden er meget enkel og overses ofte. Egoet er bange for det indlysende, siden det indlysende er et grundlæggende træk ved virkeligheden. Men du kan ikke overse det, medmindre du slet ikke leder efter det.
3. Det er fuldstændig indlysende, at såfremt Helligånden ser med kærlighed på alt, hvad Han ser, ser Han med kærlighed på dig. Hans evaluering af dig er baseret på Hans viden om, hvem du er, og derfor evaluerer Han dig i sandhed. Denne evaluering må være i dit sind, for det er Han. Egoet er også i dit sind, fordi du har accepteret, at det er der. Dets evaluering af dig er imidlertid det nøjagtigt modsatte af Helligåndens, for egoet elsker dig ikke. Det ved ikke, hvad du er, og er fuld af mistro overfor alt, hvad det opfatter, for dets opfattelse skifter hele tiden. Egoet har derfor evnen til, i bedste fald, mistænksomhed, og i værste, ondskabsfuldhed. Det er dets spændvidde. Den kan ikke overskrides p.g.a. egoets usikkerhed, og det kan aldrig gå hinsides den, fordi det aldrig kan være sikker.
4. Du har da to modsatrettede evalueringer af dig selv i dit sind, og de kan ikke begge være sande. Du er endnu ikke helt klar over, hvor forskellige disse evalueringer er, for du forstår ikke, hvor høj Helligåndens opfattelse af dig virkelig er. Han lader sig ikke narre af noget som helst, som du gør, for Han glemmer aldrig, hvad du er. Egoet narres af alt, hvad du gør, især når du reagerer på Helligånden, for i så tilfælde stiger dets forvirring. Der er derfor mest chance for, at egoet vil angribe dig, når du er mest kærlig, for det har bedømt dig til at være ukærlig, og du går da imod dets bedømmelse. Egoet vil angribe dine motiver, så snart de tydeligt afviger fra dets opfattelse af dig. Det er tidspunktet, hvor det pludselig skifter fra mistænksomhed til ondskabsfuldhed, da dets usikkerhed forøges. Dog er det selvfølgelig formålsløst at modsvare angrebet, for det kunne blot betyde, at du er enig i egoets opfattelse af, hvad du er.
5. Hvis du vælger at se dig selv som ukærlig, vil du ikke være lykkelig. Du fordømmer dig selv og må derfor betragte dig selv som utilstrækkelig. Ville du vende dig til egoet for at bede om hjælp til at undslippe en følelse af utilstrækkelighed, som det har fremkaldt, og som det må vedligeholde for sin egen eksistens skyld? Kan du undslippe dets bedømmelse af dig ved at benytte dets metoder til fastholdelse af billedet af dig?
6. Du kan ikke evaluere et sindssygt trossystem fra dets eget indre. Dets rækkevidde udelukker dette. Du kan kun gå forbi det, se tilbage fra et sted, hvor mental sundhed hersker og se kontrasten. Kun ved denne kontrast kan sindssygen bedømmes som sindssyg. Med Guds Storhed i dig har du valgt at være lille og at begræde din lidenhed. Indenfor det system, der dikterede dette valg, er klagesangen uafvendelig. Din lidenhed tages for givet der, og du spørger ikke: »Hvem tillod den«? Spørgsmålet er meningsløst i egoets tankesystem, for det ville sætte spørgsmålstegn ved hele tankesystemet.
7. Jeg har sagt, at egoet ikke ved, hvad et virkeligt spørgsmål er. Enhver slags mangel på viden bliver altid forbundet med en uvillighed til at vide, og dette fremkalder en fuldstændig mangel på viden, da viden er total. Ikke at sætte spørgsmålstegn ved din lidenhed er derfor at fornægte al viden og at vedligeholde hele egoets tankesystem. Du kan ikke beholde en del af et tankesystem, for der kan kun sættes spørgsmålstegn ved dets grundlag. Dette kan imidlertid kun betvivles fra den anden side af det, for set indefra står dets grundlag endnu. Helligånden modgår simpelthen virkeligheden i egoets tankesystem, fordi Han ved, at dets grundlag ikke er sand. Derfor betyder alt, der opstår derfra, ingenting. Han bedømmer enhver overbevisning i dig på grundlag af, hvor det kommer fra. Hvis det kommer fra Gud ved Han, at det er sandt. Hvis ikke ved Han, at det er betydningsløst.
8. Når du sætter spørgsmålstegn ved din egen værdi, sig da:
Gud Selv er ufuldstændig uden mig.
Husk dette, når egoet taler, og da vil du ikke høre det. Sandheden om dig er så storslået at intet, som er Gud uværdig, er dig værdig. Vælg da, hvad du ønsker under disse betingelser, og accepter intet, som du ikke ville tilbyde Gud som fuldstændig passende til Ham. Du ønsker intet andet. Giv din del tilbage til Ham, og han vil give dig Sig Selv helt i bytte for det, der tilhører Ham, og som gør ham fuldendt.
Næste Afsnit Kapitel