Kapitel: 15 DET HELLIGE ØJEBLIK
Afsnit - VIII. Det eneste virkelige forhold Næste

1. Det hellige øjeblik erstatter ikke behovet for indlæring, for Helligånden må ikke forlade dig som din Lærer, før det hellige øjeblik har udvidet sig langt hinsides tiden. For Han må bruge alt i denne verden til din forløsning i den slags lærergerning. Han må stille sig på samme side som ethvert tegn og ethvert mærke om din villighed til at lære af Ham, hvad sandheden er. Han er hurtig til at benytte det, du tilbyder Ham af den art. Hans bekymring og omhu for dig er grænseløs. Stillet overfor din frygt for tilgivelsen, som Han opfatter lige så klart, som Han ved, at tilgivelse er forløsning, vil Han lære dig at huske, at tilgivelse ikke er et tab men din frelse. Og at du i den fuldendte tilgivelse, hvori du genkender, at der intet er at tilgive, forløses fuldstændigt.

2. Lyt til Ham med glæde, og lær af Ham, at du overhovedet ikke har brug for et specielt forhold. Du søger blot det i dem, som du har kastet bort. Og gennem dem vil du aldrig lære værdien af det, du har kastet bort at kende, men vil stadig begære det af hele dit hjerte. Lad os forenes i at gøre det hellige øjeblik til det eneste, som findes, ved at begære, at det er alt, som findes. Guds Søn har så stort et behov for din villighed til at stræbe efter dette, at du ikke kan forestille dig et behov så stort. Se det eneste behov, som Gud og Hans Søn deler, og som De vil, at De skal opfylde sammen. Du er ikke alene i dette. Dine skabelsers vilje råber til dig om at dele din vilje med dem. Vend dig da i fred fra skylden til Gud og til dem.

3. Forbind dig kun med det, som aldrig vil forlade dig, og som du aldrig kan forlade. Guds Søns ensomhed er hans Faders ensomhed. Fornægt ikke bevidstheden om din fuldendthed, og forsøg ikke at genskabe den for dig selv. Frygt ikke for at overgive din forløsning til din Forløsers Kærlighed. Han vil ikke svigte dig, for Han kommer fra En, Som ikke kan svigte. Accepter din fornemmelse af svigt som intet andet end en fejlopfattelse af, hvem du er. For Guds hellige vært er hinsides sviget, og intet som han vil, kan nægtes ham. Du er for altid i så hellig, et forhold, at det råber til alle om at undslippe ensomheden og forene sig med dig i kærlighed. Og der, hvor du er, må alle søge hen og finde dig.

4. Tænk et øjeblik på dette: Gud gav Sønneforholdet til dig for at sikre din fuldendte skabelse. Dette var Hans gave, for ligesom Han ikke tilbageholdt Sig Selv fra dig, således tilbageholdt Han heller ikke Sin skabelse. Der findes ikke noget, som nogensinde blev skabt, der ikke er dit. Dine forhold er ét med universet. Og dette univers, som er af Gud, er langt hinsides den usle sum af alle dine adskilte forhold, som du opfatter dem. For alle deres dele er forenede i Gud gennem Kristus, hvor de bliver lig deres Fader. Kristus kender ikke til nogen adskillelse fra Sin Fader, Som er Hans eneste forhold, hvori Han giver, som Hans Fader giver til Ham.

5. Helligånden er Guds forsøg på at frigøre dig fra det, Han ikke forstår. Og p.g.a. forsøgets Kilde vil det lykkes. Helligånden beder dig om at reagere, som Gud gør, for Han vil lære dig, hvad du ikke forstår. Gud reagerer på ethvert behov, hvilken form det end har. Og således holder Han denne kanal åben til at modtage Hans kommunikation til dig og din til Ham. Gud forstår ikke dit kommunikationsproblem, for Han deler det ikke med dig. Det er kun dig, der tror, at det er forståeligt. Helligånden ved, at det ikke er forståeligt, men Han forstår det, fordi du lavede det.

6. Kun i Helligånden ligger bevidstheden om, hvad Gud ikke kan vide, og hvad du ikke forstår. Det er Hans hellige funktion, at acceptere dem begge, og ved at fjerne hvert et element af uenighed, at forene dem til ét. Han vil gøre dette, fordi det er Hans funktion. Overlad da det, som synes umuligt for dig til Ham, Som ved, at det må være muligt, fordi det er Guds Vilje. Og lad Ham, Hvis undervisning kun er af Gud, lære dig forholdenes eneste betydning. For Gud skabte det eneste forhold, som har mening, og det er Hans forhold til dig.

Næste Afsnit Kapitel