Kapitel: 17 TILGIVELSEN OG DET HELLIGE FORHOLD
Afsnit - VIII. Fredens betingelser Næste
1. Det hellige øjeblik er ikke andet end et specielt tilfælde eller et ekstremt eksempel på, hvad enhver situation skulle være. Den betydning, som Helligåndens formål har givet det, ligger også i enhver situation. Den fremkalder nøjagtig den samme fornemmelse af, at troløsheden hænger i luften, tilbageholdt og ubrugt, så tilliden kan svare sandhedens råb. Det hellige øjeblik er det skinnende eksempel, den klare og utvetydig demonstration af indholdet i ethvert forhold og enhver situation, set som et hele. Tilliden har accepteret ethvert aspekt af situationen, og troløsheden har ikke påtvunget den nogen udelukkelse. Det er en situation af fuldstændig fred, blot fordi du har ladet den være det, den er.
2. Denne enkle hensyntagen er alt, hvad Helligånden beder dig om. Lad sandheden være det, den er. Grib ikke ind i den, angrib den ikke, afbryd ikke dens komme. Lad den omslutte enhver situation og bringe dig fred. Du bedes ikke engang om at udvise tillid, for sandheden beder ikke om noget. Lad den komme ind, og den vil fremkalde og sikre den tillid, du har brug for, for at opnå freden for dig. Men stil dig ikke op imod den, for den kan ikke komme ind, hvis du er imod det.
3. Ville du ikke ønske at lave et helligt øjeblik ud af enhver situation? For således er tillidens gave givet frit, hvor troløsheden lægges bort, ubenyttet. Og så står magten af Helligåndens formål til fri afbenyttelse i stedet for. Denne magt omformer øjeblikkeligt alle situationer til et sikkert og fortsat middel til at etablere Hans formål og at demonstrere dets virkelighed. Det, som er blevet demonstreret, har haft brug for tillid og har fået det. Nu bliver det et faktum, hvorfra tilliden ikke længere kan holdes borte. Belastningen af at nægte at give tilliden til sandheden er enorm, og langt større end du forestiller dig. Men at besvare sandheden med tillid indebærer overhovedet ingen belastning.
4. For dig, som har erkendt din Forløsers kalden, synes belastningen af ikke at besvare Hans kalden at være større end tidligere. Sådan er det ikke. Før var belastningen der, men du tilskrev den til noget andet, idet du troede, at dette »andet« fremkaldte den. Dette var aldrig sandt. For det, som dette »andet« fremkaldte, var sorg og nedtrykthed, sygdom og smerte, mørke og uklare billeder af gru, kolde fantasier om frygt og flammende drømme om helvede. Og det var ikke andet end den uudholdelige belastning af at nægte at give tilliden til sandheden og at se dens uafvendelige virkelighed.
5. Således var korsfæstelsen af Guds Søn. Hans troløshed gjorde dette imod ham. Tænk dig godt om, før du tillader dig at bruge troløsheden imod ham. For han er opstanden, og du har accepteret Årsagen til hans opvågnen som din egen. Du har påtaget dig din andel i hans forløsning, og du er nu fuldt ud ansvarlig overfor ham. Svigt ham ikke nu, for det er blevet dig forundt at erkende, hvad din mangel på tillid til ham betyder for dig. Hans frelse er dit eneste formål. Se kun dette i enhver situation, og den vil blive et middel til kun at fremkalde dette.
6. Da du accepterede sandheden som målet for dit forhold, blev du en fredens giver, lige så sikkert som din Fader gav freden til dig. For fredens mål kan ikke modtages uden dets betingelser, og du havde tillid til det, for ingen kan acceptere, hvad han ikke tror er virkeligt. Dit formål har ikke ændret sig, og vil ikke ændre sig, for du har accepteret det, som aldrig kan ændre sig. Og intet af det, som det har brug for, for at være uforanderlig til alle tider, kan du holde borte fra det. Din forløsning er sikker. Giv som du har modtaget. Og demonstrer, at du har løftet dig langt over en hvilken som helst situation, som kunne holde dig tilbage og holde dig adskilt fra Ham, Hvis kalden du besvarede.
Næste Afsnit Kapitel