Kapitel: 21 FORNUFT OG PERCEPTION
Afsnit - VIII. Det indre skift Næste
1. Er tanker da farlige? For kroppe er de! De tanker, der synes at dræbe, er dem, der lærer tænkeren, at han kan dræbes. Og derfor »dør« han på grund af det, han lærte. Han bevæger sig fra livet og ind i døden, det endelige bevis på, at han værdsatte det ukonstante mere end det konstante. Han troede ganske vist at han ønskede sig lykken. Men han ønskede den ikke, fordi det er sandheden, hvorved den må være konstant.
2. Glædens bestandighed er en tilstand, som er fuldstændig fremmed for din forståelse. Men hvis du endda blot kunne forestille dig, hvad den er, ville du ønske dig den, selvom du ikke forstår den. Lykkens bestandighed har ingen undtagelser, ingen form for forandringer. Den er lige så sikker, som Guds Kærlighed er til Sin skabelse. Lige så sikker i sit klarsyn, som dens Skaber er i det, som Han ved, ser lykken på alt og ser, at det er et og det samme. Den ser ikke det flygtige, for den ønsker, at alt skal være som den selv, og ser det sådan. Intet har magten til at påvirke dens bestandighed, for dens eget ønske kan ikke forstyrres. Den kommer lige så sikkert til alle dem, som forstår, at det sidste spørgsmål er lige så vigtigt for resten, som at freden må komme til dem, som vælger at helbrede og ikke at dømme.
3. Fornuften vil fortælle dig, at du ikke kan bede om en ubestandig lykke. For hvis du får, hvad du ønsker dig, og lykken er bestandig, behøver du blot at bede om det en gang for altid at eje det. Og hvis du ikke har det for altid, idet det er, hvad det er, bad du ikke om det. For ingen kan undgå at bede om noget, som han tror, tilbyder ham et løfte med magten til at give det. Han tager måske fejl i det, han beder om, hvor og af hvad. Og dog vil han bede om det, for ønsket er en anmodning, en bøn om noget, og lavet af en, som Gud Selv aldrig vil undlade at svare. Gud har allerede givet ham alt det, som han virkeligt ønsker sig. Men det, han er usikker på, kan Gud ikke give. For han ønsker sig det ikke, så længe han er usikker, og Guds gaver er ufuldendte, medmindre de modtages.
4. Du, som fuldender Guds Vilje og er Hans lykke, og hvis vilje er lige så magtfuld som Hans, en magt, som ikke mistes i dine illusioner, tænk omhyggeligt på, hvorfor du endnu ikke har bestemt dig til, hvordan du vil besvare det sidste spørgsmål. Din besvarelse af de andre, har muliggjort hjælpen til at gøre dig delvis mentalt sund. Og dog er det det sidste, som virkeligt spørger, om du er villig til at være fuldstændig mentalt sund.
5. Hvad andet er det hellige øjeblik end Guds appel til dig om at genkende det, som Han har givet dig? Her ligger den store appel til fornuften, bevidstheden om, hvad der altid ligger lige for øjnene, den lykke, som for altid kunne blive din. Her er den bestandige fred, som du altid ville kunne erfare. Her afsløres det for dig, hvad fornægtelsen fornægtede. For her er det sidste spørgsmål allerede besvaret, og det, du beder om, bliver dig givet. Her er fremtiden nu, for tiden er magtesløs på grund af dit ønske om det, der aldrig vil forandre sig. For du har bedt om, at intet skal stå imellem dit forholds hellighed og din bevidsthed om dets hellighed.
Næste Afsnit Kapitel