Kapitel: 26 OVERGANGEN
Afsnit - VIII. Frelsens øjeblikkelighed Næste

1. Det eneste problem, du har tilbage, er, at du ser et interval mellem det øjeblik, hvor du tilgiver og det øjeblik, hvor du modtager goderne fra at have tillid til din broder. Dette afspejler blot den smule, som du stadig ønsker at holde mellem dig og din broder, så I endnu kan være en smule adskilte. For tid og rum er al illusion, som blot antager forskellige skikkelser. Hvis det er blevet projiceret uden for dit sind, tænker du på det som tid. Jo nærmere det bringes til det sted, det er, jo mere tænker du på det som rum.

2. Der er en afstand, som du ønsker at holde adskilt fra din broder, og det rum opfatter du som tid, fordi du stadig tror, at du er noget uden for ham. Dette umuliggør tilliden. Og du kan da ikke tro, at tillid kan løse ethvert problem lige nu. Derfor tror du, at det er mere sikkert at blive ved med at være årvågen og lidt på vagt overfor interesser, der opfattes som adskilte. Ud fra en sådan perception kan du ikke opfatte den gevinst, som tilgivelsen tilbyder lige nu. Det interval, som du tror, ligger mellem dette at give og at modtage gaven, ser ud til at være et interval, hvor du må opgive noget og lide tab. Du ser en mulig frelse, ikke øjeblikkelige resultater.

3. Frelsen er øjeblikkelig. Medmindre du opfatter den sådan, vil du være bange for den, idet du tror, at risikoen for tab er meget stor mellem det tidspunkt, hvor dets formål bliver gjort til dit, og det tidspunkt, hvor virkningen kommer til dig. I denne udformning skjules fejltagelsen, som er kilden til frygt, stadig. Frelsen ville virkelig udslette det rum, som du stadig opfatter mellem Jer og øjeblikkeligt lade Jer blive ét. Og det er her, du opfatter, at der vil være et tab. Projicer ikke denne frygt ud i tiden, for tiden er ikke den fjende, som du opfatter. Tiden er lige så neutral, som kroppen er, ud over det, du selv lægger i den. Hvis du stadig ønsker at holde lidt afstand mellem dig og din broder, ønsker du dig stadig lidt tid, hvor tilgivelsen stadig holdes tilbage en smule. Og dette får blot afstanden mellem det øjeblik, hvor tilgivelsen tilbageholdes fra dig, og hvor den gives, til at se truende ud, så frygten retfærdiggøres.

4. Dog er mellemrummet mellem din broder og dig kun tydelig i nutiden, lige nu, og kan ikke opfattes i en fremtid. Det er ikke fremtidige tab, som er din frygt. Men det, du frygter, er den nutidige forening. Hvem kan opfatte ødelæggelse undtaget i nuet? En fremtidig årsag kan endnu ikke have nogen virkning. Og derfor må det være sådan, at hvis du føler frygt, så er der en nutidig årsag. Og det er denne, som har brug for korrektion, ikke en fremtidig tilstand.

5. De planer, som du laver for din sikkerhed, lægges alle i fremtiden, hvor du ikke kan planlægge. Der er endnu ikke givet noget formål til det, og det, der skal ske, har endnu ikke nogen årsag. Hvem kan forudsige virkninger uden en årsag? Og hvem kan frygte virkninger, medmindre han troede, at de havde en årsag og blev bedømt som ødelæggende lige nu? Troen på synd skaber frygt, og ligesom sin årsag ser den fremad og bagud, men overser det, som er lige her og nu. Men det er kun lige her og nu, at årsagen kan være, hvis dens virkninger allerede er blevet bedømt til at være truende. Og ved at overse dette, beskyttes det og holdes det borte fra helbredelsen. For et mirakel sker lige nu. Det er her allerede i en nutidig ynde i det eneste tidsrum, som synden og frygten har overset, men som er det eneste, som tiden indeholder.

6. Planlægningen af al korrektion tager overhovedet ikke nogen tid. Men modtagelsen af planen kan se ud til at vare evigt. Den formålsændring, som Helligånden har bragt ind i dit forhold, har i sig alle de virkninger, som du nogensinde vil opleve. De kan ses lige nu. Hvorfor vente på, at de skal udfolde sig i tiden og frygte, at de ikke vil komme, når de nu allerede er her? Det er blevet dig sagt, at alt det, der kommer fra Gud, kun bringer noget godt. Og alligevel ser det ud til, at det ikke er sådan. Det er svært på forhånd at fæste lid til det gode i ulykkens skikkelse. Og der er da heller ikke megen mening i den tanke.

7. Hvorfor skulle det gode fremtræde i det ondes skikkelse? Og hvis det gør, er det da ikke bedrag? Hvis det overhovedet sker, da er dets årsag lige her. Hvorfor er dets virkninger da ikke indlysende? Hvorfor i fremtiden? Og du forsøger at være tilfreds med at sukke og ved »fornuftigt at tro«, at du ikke forstår det nu, men at det vil du en dag. Og da vil dets betydning blive klar for dig. Dette er ikke fornuft, for det er uretfærdigt og viser tydeligt hen til en afstraffelse, indtil frihedens time slår. Når der findes en ændring til det gode, er der jo ikke nogen grund til at have et tidsrum, hvor ulykken slår til, så den engang kan opfattes som »god«, men lige nu blot fremtræder i en udformning, der føles som smerte. Dette er et nutidigt offer, som ikke kunne være den omkostning, som Helligånden beder om for det, som Han gav uden nogen omkostninger overhovedet.

8. Dog har illusionen en årsag, som, selvom den er usand, allerede må være i dit sind. Og denne illusion er blot en af de virkninger, som den afføder, og det i en skikkelse, hvori resultatet af den opfattes. Dette tidsinterval, hvor hævn er den skikkelse, hvori »det gode« opfattes, er blot et enkelt aspekt af den lille afstand, som stadig ligger ikke-tilgivet mellem Jer.

9. Vær ikke tilfreds med en fremtidig lykke. Den har ingen mening og er ikke din retfærdige belønning. For du har en grund til frihed lige nu. Hvad godt er der ved friheden i en fanges skikkelse? Hvorfor skulle forløsningen forklædes som død? Forsinkelse er meningsløs, og den »fornuftige overvejelse«, som ville fastholde, at virkningerne af en nutidig årsag må udskydes til et senere tidspunkt, er blot en fornægtelse af det faktum, at konsekvenser og årsag må komme som ét. Se ikke på tiden men på den lille afstand, som stadig er mellem Jer, og som I skal forløses fra. Og lad den ikke blive forklædt som tid for derved at blive bevaret, fordi dens udformning er forandret, og det, den er, derfor ikke kan genkendes. Helligåndens formål er dit nu. Skulle Hans lykke ikke også være din?

Næste Afsnit Kapitel