Kapitel: 31 DET ENDELIGE KLARSYN
Afsnit - VIII. Vælg endnu engang Næste

1. Fristelsen har en eneste lektion, som den ønsker at undervise i, i alle dens skikkelser, hvor den end optræder. Den ønsker at overbevise Guds hellige Søn om, at han er en krop, født ind i det, som må dø, ude af stand til at undslippe dens svaghed og bundet af det, som den beordrer ham til at føle. Den sætter grænserne for, hvad han kan gøre, dens magt er den eneste styrke, som han har, hans forståelse kan ikke overskride dens lille rækkevidde. Ville du ønske at være dette, hvis Kristus viste Sig for dig i al Sin glorværdighed, idet Han blot bad dig om dette:
Vælg endnu engang, om du ønsker
at indtage din plads mellem verdens frelsere, eller ønsker
at forblive i helvede og fastholde dine brødre der.
For Han er kommet, og Han beder dig om dette.

2. Hvordan foretager du dette valg? Hvor let er det ikke at forklare dette! Du vælger altid mellem din egen svaghed og Kristi styrke i dig. Og det, du vælger, er det, du tror, er virkeligt. Ved ganske enkelt aldrig at benytte svaghed til at styre dine handlinger med, har du undladt at give den magt. Og Kristi lys i dig får da ledelsen af alt, hvad du foretager dig. For du har bragt din svaghed til Ham, og Han har i stedet givet dig Sin styrke.

3. Prøvelser er blot lektioner, som du undlod at lære, og som derfor præsenteres endnu engang, så du nu kan foretage et bedre valg, hvor du før valgte forkert, for således at undslippe al den smerte, som det, du valgte før, bragte dig. Kristus råber til dig i enhver vanskelighed, i al nedtrykthed og i al forvirring, og siger mildt: »Min broder, vælg endnu engang«. Han ønsker ikke at efterlade en eneste kilde til smerte uhelbredt, og ej heller et eneste billede, som kan tilsløre sandheden. Han ønsker at fjerne al elendighed fra dig, som Gud skabte som et alter til glæden. Han ønsker ikke at lade dig være uden trøst, alene i drømme om helvede, men ønsker at forløse dit sind fra alt det, der skjuler Hans åsyn for dig. Hans hellighed er din, fordi Han er den eneste magt, som er virkelig i dig. Hans styrke er din, fordi Han er det Selv, Som Gud skabte som Sin eneste Søn.

4. De billeder, du laver, kan ikke besejre det, som Gud Selv ønsker, at du skal være. Vær da aldrig bange for fristelsen, men se den for det, den er, nemlig endnu en mulighed til at vælge, og lad Guds styrke sejre i alle forhold og på hvert et sted, hvor du før lavede et billede af dig selv. For det, der ser ud til at skjule Kristi åsyn, er magtesløst overfor Hans værdighed og forsvinder for synet af Hans hellighed. Verdens frelsere, der ser som Han, er blot dem, der vælger Hans styrke i stedet for deres egen svaghed, som ses adskilt fra Ham. De vil befri verden, for de er forenet i al Guds Viljes magt. Og det, de vil, er blot det samme, som Han vil.

5. Lær da det lykkelige, vanebetonede svar på alle fristelser til at opfatte dig selv som svag og elendig med disse ord:
Jeg er, som Gud skabte mig.
Hans Søn kan ikke lide. Og jeg er Hans Søn.
Således inviteres Guds styrke til at sejre, idet du erstatter al din svaghed med den styrke, der kommer fra Gud, og som aldrig kan svigte. Og således bliver mirakler lige så naturlige, som frygt og kval syntes at være, før du foretog valget om hellighed. For i dette valg forsvinder falske forskelle, illusoriske alternativer, og intet lades tilbage til at gribe ind i sandheden.

6. Du er, som Gud skabte dig, og det er også enhver levende ting, som du betragter, uanset de billeder, du ser. Det, du ser som sygdom og smerte, som svaghed og lidelse og tab, er blot en fristelse til at opfatte dig selv som forsvarsløs og i helvede. Giv ikke efter for dette, og du vil opleve al smerte, i en hvilken som helst skikkelse, og hvor det end måtte forekomme, blot forsvinde som dis for solen. Et mirakel er kommet for at helbrede Guds Søn og for at lukke døren for hans drømme om svaghed, og for at åbne vejen til hans frelse og forløsning. Vælg endnu engang, hvad det er, du ønsker, han skal være, idet du husker, at ethvert valg du foretager, fastlægger din egen identitet, som du ønsker at se den og tror, den er.

7. Nægt mig ikke den lille gave, som jeg beder om, når jeg til gengæld lægger Guds fred for dine fødder og magten til at give denne fred til enhver, som vandrer i verden, usikker, ensom og i en evig frygt. For det er dig givet at forene dig med ham og gennem Kristus i dig selv at fjerne sløret fra hans øjne for at lade ham se på Kristus i sig selv.

8. Mine brødre i frelsen, undlad ikke at høre min stemme og at lytte til mine ord. Jeg beder ikke om andet end Jeres egen forløsning. Der er ikke plads til helvedet i en verden, hvis dejlighed endnu kan blive så intens og så altomfattende, at den blot er et lille skridt fra Himlen. Jeg bringer et klarsyn om en anderledes verden, så ny og ren og frisk, at du vil glemme smerten og sorgen, som du før kunne se. Men dette er et klarsyn, som du må dele med alle, du møder, for ellers vil du ikke kunne se det. At give denne gave er at gøre den til din egen. Og Gud bestemte i Sin elskelige mildhed, at den skulle være til dig.

9. Lad os være glade over, at vi kan vandre i verden og finde så mange muligheder til at opleve endnu en situation, hvor Guds gave endnu engang kan genkendes som vores! Og således vil alle spor af helvede, de hemmelige synder og det skjulte had være borte. Og al den dejlighed, som de skjulte, vil vise sig for os som Himlens plæner, for at løfte os højt op over de tornede veje, som vi rejste på, før Kristus viste Sig. Hør mig, mine brødre, hør mig, og foren Jer med mig. Gud har bestemt, at jeg ikke kan kalde på Jer forgæves, og jeg hviler tilfreds i Hans sikkerhed. For du vil høre, og du vil vælge endnu engang. Og med dette valg bliver enhver sat fri.

10. Jeg takker Dig, Fader, for disse hellige, som er mine brødre, som de er Dine Sønner. Min tillid til dem er Din. Jeg er lige så sikker på, at de vil komme til mig, som du er sikker på det, de er og altid vil være. De vil modtage den gave, som jeg tilbyder dem, fordi Du gav den til mig på deres vegne. Og lige som jeg blot ønsker at gøre Din hellige Vilje, således vil de også vælge. Og jeg takker for dem. Frelsens sang vil klinge som et ekko gennem verden, hver gang de vælger. For vi er ét i vort formål, og afslutningen på helvedet er nær.

11. Min hånd rækker ud i en glædelig velkomst til enhver broder, som ønsker at forene sig med mig i at nå hinsides fristelsen, og som ser med overbevist beslutsomhed imod lyset, som skinner hinsides i fuldendt bestandighed. Giv mig dem, der hører mig til, for de tilhører Dig. Og kan Du svigte i det, der blot er Din Vilje? Jeg takker Dig for det, mine brødre er. Og som hver enkelt vælger at forene sig med mig, vokser taksigelsens sang fra jord til Himmel fra at være små spredte stumper af en melodi til at være et altomfattende kor fra en verden, der er blevet befriet fra helvedet og takker Dig.

12. Og nu siger vi »Amen«. For Kristus er kommet for at bo i det hjem, som Du satte der til Ham i den rolige evighed, før tiden begyndte. Rejsen afsluttes, idet den ender, hvor den begyndte. Der bliver intet spor af den tilbage. Ingen tillid levnes til en eneste illusion, og ikke en eneste mørkets plet bliver tilbage til at skjule Kristi åsyn for nogen. Din Vilje er sket, fuldstændig og fuldendt, og hele skabelsen genkender Dig og kender Dig som dens eneste Kilde. Klart og i Din Lighed skinner Lyset fra alt det, der lever og bevæger sig i Dig. For vi er nået frem til det sted, hvor vi alle er ét, og vi er kommet hjem, hvor Du ønsker, at vi skal være.

Næste Afsnit Kapitel