Kapitel: 8 REJSEN TILBAGE
Afsnit - VIII. Kroppen som middel eller mål Næste
1. Holdninger overfor kroppen er holdninger overfor angreb. Egoets definitioner af alt er barnlige og er altid baserede på, hvad det tror, tingene gør godt for. Det er, fordi det ikke kan drage sande generaliseringer og sætter lighedstegn mellem det, det ser, og den funktion, som det har tilskrevet tingen. Det forholder sig ikke til det, det er. For egoet er kroppen til at angribe med. Kroppen er da ikke kilden til sin egen sundhed. Kroppens tilstand ligger udelukkende i din fortolkning af dens funktion. Funktioner er en del af at være, da de udspringer af det, men forholdet gælder ikke omvendt. Helheden definerer enkeltdelen, men enkeltdelen definerer ikke helheden. Men delvist at vide er at vide fuldstændigt p.g.a. den fundamentale forskel på viden og perception. I perceptionen er helheden opbygget af enkeltdele, der kan adskilles og sættes sammen i forskellige konstellationer. Men viden forandrer sig aldrig, og derfor er dens konstellation evig. Tanken om delvise og hele forhold har kun mening på perceptionsniveauet, hvor ændring er mulig. Ellers er der ingen forskel på det delvise og helheden.
2. Kroppen eksisterer i en verden, der synes at indeholde to stemmer, der kæmper om at eje den. I denne konstellation, som den opfattes, ser det ud som om, kroppen har en evne til at flytte sit tilhørsforhold fra den ene til den anden, idet den derved gør både sundhed og sygdom meningsfyldte. Egoet laver her en fundamental sammenblanding af middel og mål, som det altid gør. Idet det betragter kroppen som et mål, har egoet ikke virkelig brug for den, fordi den ikke er et mål. Du må have bemærket et usædvanligt særkende ved ethvert af egoets mål, som det accepterer som sit. Når du har opnået det, har det ikke tilfredsstillet dig. Det er grunden til, at egoet uafbrudt må skifte fra det ene mål til det andet, så du blive ved med at håbe, at det stadig kan tilbyde dig noget.
3. Det har været særlig svært at overvinde egoets tro på kroppen som et mål, fordi den er synonym med troen på angreb som et mål. Egoet har en dyb interesse i sygdom. Hvis du er syg, hvordan kan du så have noget imod egoets faste overbevisning om, at du ikke er usårbar? Dette er en tiltalende argumentation fra egoets synspunkt, fordi den tilslører det tydelige angreb, der ligger i sygdommen. Hvis du erkendte dette og besluttede dig imod angrebstanken, kunne du ikke bære dette falske vidnesbyrd til egoets standpunkt.
4. Det er svært at opfatte sygdom som et falsk vidnesbyrd, for du erkender ikke, at det fuldstændig er ude af trit med det, du ønsker. Dette vidne fremstår da som uskyldig og troværdig, da du ikke for alvor har krydseksamineret ham. Hvis du havde gjort dette, ville du ikke betragte sygdom som et så stærkt vidne for egoets synspunkter. En mere ærlig udtalelse ville være, at de, der ønsker egoet, er forudindstillede på at forsvare det. Derfor må deres valg af vidner være mistænkelige fra begyndelsen. Egoet påkalder ikke vidner, der ville være uenige i dets sag, og det gør Helligånden heller ikke. Jeg har sagt, at dømmekraften er Helligåndens funktion og en, som Han er fuldendt udrustet til at udføre. Egoets dømmekraft er alt andet end upartisk. Når egoet indkalder et vidne, har det allerede gjort vidnet til sin allierede.
5. Det er stadig sandt, at kroppen ikke har nogen funktion i sig selv, for den er ikke et mål. Egoet betragter den imidlertid som et mål, for på den måde bliver dens sande funktion sløret. Dette er formålet med alt, som egoet gør. Dets hovedformål er at tabe alle tings funktion af syne. Der er ingen mening i en syg krop. Der kan ikke være nogen mening i den, for det er ikke sygdom, som kroppen er til for. Sygdom giver kun mening, hvis de to grundlæggende præmisser, som egoets fortolkning af kroppen hviler på, er sande, nemlig at kroppen er til for at angribe, og at du er en krop. Uden disse to præmisser er sygdom uforståelig.
6. Sygdom er en måde at vise på, at du kan såres. Den er vidne til din skrøbelighed, din sårbarhed og dit ekstreme behov for at være afhængig af en ydre ledelse. Egoet bruger dette som sit bedste argument for dit behov for dets ledelse. Det dikterer endeløse recepter imod katastrofiske resultater. Helligånden, der udmærket er klar over den samme situation, interesserer sig overhovedet ikke for at analysere det, der foregår. Hvis data er meningsløse, er der ingen grund til at analysere dem. Sandhedens funktion er at indsamle informationer, som er sande. Hvordan du end behandler fejl, så resulterer det ikke i noget. Jo mere komplicerede resultater, jo sværere kan det være at erkende deres intethed, men det er ikke nødvendigt at undersøge alle de mulige resultater på de foreliggende præmisser, for at kunne bedømme dem i sandhed.
7. Et undervisningsmiddel er ikke en lærer. Det kan ikke fortælle dig, hvordan du har det. Du ved ikke selv, hvordan du har det, for du har accepteret egoets forvirring, og du tror derfor, at et undervisningsmiddel kan fortælle dig, hvordan du har det. Sygdom er blot endnu et eksempel på din insisteren på at spørge om råd hos en lærer, som ikke kender svaret. Egoet har ikke evnen til at fortælle dig, hvordan du har det. Da jeg sagde, at egoet ikke ved noget som helst, sagde jeg den ene ting om egoet, som er fuldstændig sand. Men der er en logisk konsekvens: Hvis det kun er viden, der har en væren, og egoet ikke har nogen viden, så har egoet ikke nogen væren.
8. Du har en ret til at spørge, hvordan en stemme, der ikke eksisterer, kan være så pågående. Har du tænkt på den forvrængende magt af noget, du ønsker, selvom det ikke engang er virkeligt? Der er mange eksempler på, hvordan dine ønsker forvrænger perceptionen. Ingen kan tvivle på egoets evne til at opbygge falske situationer. Ej heller kan nogen tvivle på din villighed til at lytte, indtil du vælger ikke at acceptere andet end sandheden. Når du lægger egoet bort, vil det være borte. Helligåndens Stemme er lige så kraftig som din villighed til at lytte. Den kan ikke være kraftigere uden at gøre vold på din valgfrihed, som Helligånden forsøger at genopbygge - ikke at nedbryde.
9. Helligånden lærer dig kun at bruge din krop til at nå dine brødre, så Han kan undervise i Sit budskab gennem dig. Dette vil helbrede dem og derfor også dig selv. Alt som bliver brugt i harmoni med sin funktion, som Helligånden ser det, kan ikke være sygt. Alt, som bliver brugt på en anden måde, vil være det. Tillad ikke kroppen at være spejl for et delt sind. Lad den ikke være et billede på din egen opfattelse af smålighed. Lad den ikke afspejle din beslutning om at angribe. Sundhed ses som alle tings naturlige tilstand, når fortolkningen overlades til Helligånden, Som ikke opfatter nogen form for angreb på noget som helst. Sundhed er resultatet af at afstå fra alle forsøg på at bruge kroppen på en ukærlig måde. Sundhed er begyndelsen på det rette perspektiv på livet under ledelse af Den Ene Lærer, Der kender livet, idet Han er Stemmen for Selve Livet.
Næste Afsnit Kapitel