Kapitel: 9 MODTAGELSEN AF FORSONINGEN
Afsnit - VIII. Storheden mod grandiositeten Næste
1. Storhed er af Gud og kun af Ham. Derfor er den i dig. Så snart du bliver bevidst om den, hvor svagt det end måtte være, forlader du automatisk egoet, for egoets meningsløshed bliver fuldstændig indlysende overfor nærheden af Guds Storhed. Når dette sker, tror egoet, at dets fjende har slået til, selvom det ikke forstår det, og forsøger at tilbyde dig gaver for at overtale dig til at vende tilbage til dets »beskyttelse«. Opblæsthed er det eneste tilbud, det kan tilbyde. Egoets grandiositet er dets alternativ til Guds Storhed. Hvilken ville du vælge?
2. Grandiositet er altid et dække over desperation. Det er uden håb, for det er ikke virkeligt. Det er et forsøg på at modvirke din lidenhed, baseret på den tro, at din lidenhed er virkelig. Uden denne tro er grandiositeten meningsløs, og du kunne på ingen måde ønske dig den. Hovedindholdet af grandiositet er konkurrencedygtighed, da det altid indebærer angreb. Det er et fejlatigt forsøg på at overgå men ikke at forløse. Vi sagde før, at egoet veksler mellem mistænksomhed og ondskabsfuldhed. Det fortsætter med at være mistænksomt, så længe du er fortvivlet over dig selv. Det skifter til ondskabsfuldhed, så snart du bestemmer dig til ikke at tolerere selv-fornedrelse og søger forløsning. Da tilbyder det dig illusionen om angreb som en »løsning«.
3. Egoet forstår ikke forskellen mellem storhed og grandiositet, for det ser ingen forskel mellem mirakel-impulser og egoets egne ego-fjendtlige overbevisninger. Jeg fortalte dig, at egoet er bevidst om trusler mod dets eksistens, men at det ikke skelner mellem disse to meget forskellige former for trusler. Dets dybe fornemmelse af sårbarhed forhindrer det i at kunne bedømme noget, undtaget når det gælder angreb. Når egoet opfatter en trussel, er dets eneste beslutning, om det skal angribe nu eller trække sig tilbage for at angribe senere. Hvis du accepterer dets tilbud om grandiositet, vil det angribe med det samme, hvis ikke, vil det vente til senere.
4. Egoet bliver gjort ukampdygtigt, når Guds Storhed er til stede, for Hans Storhed giver dig din frihed. Selv det svageste glimt af din virkelighed driver bogstavelig talt egoet ud af dit sind, for du vil da opgive enhver investering i det. Storhed er fuldstændig uden illusioner, og da den er virkelig, er den gennemtrængende i sin overbevisning. Men virkelighedens overbevisning vil ikke blive hos dig, medmindre du undlader at tillade egoet at angribe den. Egoet vil gøre hvad som helst for at komme sig og samle sine kræfter imod din forløsning. Det vil fortælle dig, at du er sindssyg og argumentere for, at storhed ikke kan være en virkelig del af dig p.g.a. den lidenhed, som det tror på. Dog er storheden ikke bedragerisk, for du lavede den ikke. Du lavede grandiositeten og er bange for den, fordi den er en form for angreb, men din storhed er af Gud, Som skabte den ud fra Sin Kærlighed.
5. Ud fra din storhed kan du kun tilgive, for din storhed er din overflod. Ved at velsigne bevarer du den i dit sind, idet du beskytter den imod illusioner, og idet du bevarer dig selv i Guds Sind. Husk altid, at du ikke kan være andre steder end i Guds Sind. Når du glemmer dette, vil du fortvivle, og du vil angribe.
6. Egoét er fuldstændig afhængigt af din villighed til at tolerere det. Hvis du er villig til at se din storhed, kan du ikke fortvivle, og derfor kan du ikke ønske egoet. Din storhed er Guds svar til egoet, fordi det er sandt. Lidenhed og storhed kan ikke sameksistere, ej heller er det muligt for dem at skiftes til at være til stede. Lidenhed og grandiositet kan og må skiftes til at være til stede, for de er begge usande og er derfor på samme niveau. Da det er niveauet for omskiftning, opfattes det som ændring, og ekstremer er dets særlige kendemærke.
7. Sandhed og lidenhed er hinandens fornægtelser, da Storhed er sandhed. Sandheden forandrer sig ikke, den er altid sand. Når storhed smutter væk fra dig, har du erstattet den med noget, som du har lavet. Måske er det troen på lidenhed; måske er det troen på grandiositet. Dog må det være sindssygt, for det er ikke sandt. Din storhed vil aldrig narre dig, men dine illusioner vil altid gøre det. Illusioner er bedrag. Du kan ikke triumfere, men du er ophøjet. Og i din ophøjede tilstand søger du andre, som er som dig og glæder dig med dem.
Det er let at se forskel på storhed og grandiositet, for kærlighed gives tilbage, og det gør stolthed ikke. Stolthed vil ikke fremkalde mirakler og vil derfor forholde dig de sande vidner til din virkelighed. Sandheden er hverken sløret eller skjult, men det indlysende ved den for dig ligger i den glæde, du giver til dens vidner, som viser dig den. De bevidner din storhed, men de kan ikke bevidne stolthed, for stolthed deles ikke med andre. Gud ønsker, at du skal se, hvad Han skabte, for det er Hans glæde.
9. Kan din storhed være arrogant, når Gud Selv bevidner den? Og hvad kan være virkeligt, som ikke har nogen vidner? Hvad kan der komme af godt fra det? Og hvis der ikke kan komme noget fra det, kan Helligånden ikke bruge det. Det Han ikke kan ændre efter Guds Vilje, eksisterer ikke. Grandiositet er bedragerisk, fordi den bliver brugt til at erstatte din storhed. Dog kan det, som Gud har skabt, ikke erstattes. Gud er ufuldstændig uden dig, for Hans storhed er fuldstændig, og du kan ikke mangle der.
10. Du er i det hele taget ikke udskiftelig i Guds Sind. Ingen anden kan udfylde din plads i det, og så længe du lader din plads stå tom, venter den blot på dig i evigheden. Gud minder dig ved Sin Stemme om det, og Gud Selv bevarer dine udvidelser i sikkerhed i det. Dog kender du dem ikke, før du vender tilbage til dem. Du kan ikke erstatte Kongeriget og du kan ikke erstatte dig selv. Gud, Der kender din værdi, vil det ikke således, og derfor er det ikke således. Din værdi er i Guds Sind og er derfor ikke kun i dit eget. At acceptere dig, som Gud skabte dig, kan ikke være arrogance, for det er fornægtelsen af arrogance. At acceptere din lidenhed er arrogant, for det betyder, at du tror, din bedømmelse af dig selv er rigtigere end Guds.
11. Men hvis sandheden er udelelig, må din egen bedømmelse af dig selv være Guds. Du etablerede ikke din værdi, og den har ikke brug for et forsvar. Intet kan angribe den, og intet kan vinde over den. Den forandrer sig ikke, den er blot. Spørg Helligånden, hvad den er, og Han vil fortælle dig det, men vær ikke bange for Hans svar, for det kommer fra Gud. Det er et ophøjet svar p.g.a sin Kilde, men Kilden er sand, og det er svaret også. Lyt og sæt ikke spørgsmålstegn ved det, du hører, for Gud bedrager ikke. Han vil, at du erstatter egoets tro på lidenhed med Hans Eget ophøjede Svar på det, du er, så du kan holde op med at sætte spørgsmålstegn ved det og kende det som det, det er.
Næste Afsnit Kapitel