<102 103 Gud, Som er Kærlighed, er også glæde 104> english Youtube

1. Glæde er en evne hos kærligheden. Den kan ikke være den foruden. Ej heller kan den erfares, hvor kærligheden ikke er. Kærlighed har ingen grænser, da den er overalt, og derfor er glæden også overalt. Men sindet kan fornægte, at det er sådan, idet det tror, at der er huller i kærligheden, hvor synden kan komme ind, hvor den bringer smerte i stedet for glæde. Denne mærkelige overbevisning ønsker at begrænse glæden ved at redefinere kærligheden som begrænset og at indføre modsætninger i det, der ikke har nogen grænser og ingen modsætning.

2. Så bliver frygt forbundet med kærlighed, og resultatet bliver arven fra de sind, der tror, at det, de lavede, er virkeligt. Disse billeder uden hold i virkeligheden bevidner frygten for Gud, idet de glemmer, at når Han er Kærlighed, må Han også være glæde. Vi vil i dag igen forsøge at bringe denne fejl til sandheden og lære os selv følgende:

Gud, som er kærlighed, er også glæde.
At frygte Ham er at være bange for glæden.

Begynd dine øvelsesperioder med denne association, som korrigerer den falske tro, at Gud er frygt. Den understreger også, at glæden tilhører dig p.g.a. det, Han er.

3. Tillad denne korrektion at blive placeret i dit sind hver vågne time i dag. Byd så al den glæde velkommen, som den bringer, så den erstatter frygt med sandhed, og glæden bliver det, du forventer skal tage smertens plads. Da Gud er kærlighed, vil det blive dig givet. Støt ofte denne forventning i dag og stil al din frygt i bero med denne forsikring, venlig og helt sand:

Gud, som er kærlighed, er også glæde.
Og det er glæden, jeg søger i dag.
Det kan ikke slå fejl, for jeg søger sandheden.