<125 126 Alt hvad jeg giver, gives til mig selv. 127> english Youtube

1. Denne dags ide, som er fuldkommen fremmed for egoet og for verdens tænkemåde, er afgørende for den omvending af tænkemåden dette kursus ønsker at gennemføre. Hvis du troede på dette udsagn, ville der ikke være noget problem med fuldstændig tilgivelse, med vished om målet eller med sikkerhed om retningen. Du ville forstå den metode frelse kommer til dig med, og du ville ikke tøve med at anvende den nu.

2. Lad os nøje undersøge hvad det er du tror på nu, i stedet for på denne ide. Det ser for dig ud som om andre mennesker er adskilte fra dig, og at de kan opføre sig på måder der ingen forbindelse har med dine tanker, eller dine med deres. Derfor har dine holdninger ingen virkning på dem, og deres bøn om hjælp har på ingen måde forbindsel med din. Du tror endvidere, at de kan synde uden at påvirke din opfattelse af dig selv, og at du kan dømme deres synd, og alligevel selv undgå fordømmelse og have fred.

3. Når du tilgiver en synd, kommer det ikke direkte dig til gode. Du er barmhjertig overfor en uværdig, kun for at påpege at du er bedre, og på et højere plan end ham du tilgiver. Han har ikke fortjent din barmhjertige tolerance, som du skænker en der er uværdig til denne gave, fordi hans synder har nedværdiget ham til noget, der er under sand ligeværdighed med dig. Han har intet krav på din tilgivelse. Den tilbyder ham en gave, men næppe dig.

4. Sådan er tilgivelse grundlæggende usund. En lunefuld godgørenhed, der ydes velvilligt men er ufortjent, en gave der skænkes somme tider, og til andre holdes tilbage. Siden den er ufortjent er det retfærdigt at holde den tilbage, og det er ikke retfærdigt at du skal lide, når den holdes tilbage. Den synd du tilgiver er ikke din. En eller anden adskilt fra dig, har begået den. Og hvis du så er nådig overfor ham ved at give ham noget han ikke fortjener, er gaven ikke mere din end hans synd var.

5. Hvis dette var sandt, havde tilgivelse intet fundament at hvile pålideligt og sikkert på. Den ville være et excentrisk lune, som fik dig til - somme tider overbærende - at vælge at give en ufortjent henstand. Men det ville stadig være din ret, ikke at lade synderen slippe for en retfærdig gengældelse for sin synd. Tror du, at Himlens Herre ville tillade verdens frelse at afhænge af dette? Ville Hans omsorg for dig ikke være meget lille, hvis din frelse var afhængig af et lune.

6. Du forstår ikke tilgivelse. Som du ser den, er den kun en bremse på åbenlyse angreb, der ikke kræver nogen korrektion i dit sind. Som du opfatter den, kan den ikke give dig fred. Der er ikke en metode til at befri dig fra det du ser i en anden. Den har ingen magt til at genoprette din enhed med ham i din bevidsthed. Den er ikke det Guds hensigt var med den for dig.

7. Fordi du ikke har givet Ham den Gave Han beder dig om, kan du ikke erkende Hans gaver, og tror at Han ikke har givet dig dem. Men ville Han bede dig om en gave, med mindre den var til dig? Ville Han være tilfreds med en tom gestus, og anse en sådan betydningsløs gave for at være værdig til Sin Søn? Frelse er en bedre gave end dette. Og sand tilgivelse, som er midlet til at opnå den, må nødvendigvis helbrede det sind som giver, for at give er at modtage. Det som ikke er modtaget er ikke givet, men det som er givet må nødvendigvis være modtaget.

8. I dag prøver vi på at forstå den sandhed, at giver og modtager er den samme. Du har brug for hjælp til at gøre dette meningsfuldt, fordi det er så fremmedartet for den tænkemåde du er vant til. Men den Hjælp du har brug for er der. Giv Ham din tillid i dag, og bed Ham om at deltage i dine øvelser i sandhed i dag. Og selv om du kun får et lille glimt af den befrielse der ligger i den ide vi øver med i dag, er det en lovprisningens dag for verden.

9. Giv femten minutter to gange i dag, til forsøget på at forstå dagens ide. Det er den tanke tilgivelse indtager sin rette plads i din prioritering med. Det er den tanke, som vil befri dit sind for enhver blokering for hvad tilgivelse betyder, og lade dig erkende dens værdi for dig.

10. Vær helt stille, og luk dine øjne for den verden der ikke forstår tilgivelse, og søg en fredhellig tilflugt på det stille sted, hvor tanker forandres og falske overbevisninger lægges bort. Gentag dagens ide, og bed om hjælp til at forstå hvad den virkelig betyder. Vær villig til at modtage undervisning. Vær glad for at høre sandhedens og helbredelsens Stemme tale til dig, og du vil forstå de ord Han siger, og erkende at Han siger dine egne til dig.

11. Mind så ofte du kan dig selv om, at du har et mål i dag; et mål, som giver denne dag en særlig værdi for dig og alle dine brødre. Lad ikke dit sind glemme dette mål i lang tid ad gangen, men sig til dig selv:

Alt hvad jeg giver, gives til mig selv. Den Hjælp jeg har brug for at lære at dette er sandt, er med mig nu. Og jeg vil stole på Ham.

Brug derefter et stille øjeblik til at åbne dit sind for Hans korrektioner og Hans Kærlighed. Og det du hører fra Ham vil du tro på, for det Han giver vil blive modtaget af dig.