<14 15 Mine tanker er billeder, som jeg har lavet 16> english

1. Grunden til, at du ikke genkender dine tanker som et intet, er, at de tanker, du tror, du har, fremstår som billeder. Du tror, du tænker dem, og derfor tror du, at du ser dem. Dette er måden, hvorpå dit »syn« blev lavet. Dette er den funktion, du har givet din krops øjne. Det er ikke at se. Det er at skabe billeder. Det overtager synets sted, idet det ombytter klarsyn med illusioner.

2. Denne introducerende ide til den billedskabende proces, som du kalder at se, vil ikke have megen betydning for dig. Du vil begynde at forstå den, når du har set små kanter af lys omkring de samme almindelige ting, som du ser nu. Dette er begyndelsen til det virkelige syn. Du kan være sikker på, at det virkelige syn vil komme hurtig, når dette er sket.

3. Som vi bevæger os fremad, kan du have mange »lys-episoder«. De kan antage mange forskellige former, nogle endda temmelig uventede. Vær ikke bange for dem. De er tegn på, at du endelig lukker dine øjne op. De vil ikke vedblive, for de symboliserer blot sand perception, og de er ikke forbundne med viden. Disse øvelser vil ikke afsløre viden for dig, men de vil bane vejen til den.

4. Når du øver dagens idé, gentag den først for dig selv, og anvend den derefter på det, du ser omkring dig, idet du bruger navnet på det og lader dine øjne hvile på det, idet du siger:

Dette __________ er et billede, som jeg har lavet.
Denne __________ er et billede, som jeg har lavet.

Det er ikke nødvendigt at inkludere et stort antal specifikke emner til anvendelse af dagens ide. Det er imidlertid nødvendigt at blive ved med at se på hvert enkelt emne, mens du gentager tanken for dig selv. Tanken skal gentages ret langsomt hver gang.

5. Selv om det selvfølgelig ikke vil være muligt at anvende ideen på ret mange emner i det minut, der anbefales, prøv så alligevel at gøre udvælgelsen så tilfældig som muligt. Mindre end et minut vil være nok for øvelsen, hvis du føler det ubehageligt. Udfør den ikke mere end tre gange på en dag, medmindre du føler dig fuldstændig godt tilpas med den, og overskrid ikke fire. Dog kan ideen anvendes efter behov i dagens forløb.