<16 17 Jeg ser ikke noget, som er neutralt 18> english

1. Denne idé er endnu et skridt hen imod identificeringen af årsag og virkning, som de virkelig fungerer i verden. Du ser ingen neutrale ting, fordi du ikke har nogle neutrale tanker. Det er altid tanken, der kommer først på trods af fristelsen til at tro, at det er omvendt. Det er ikke sådan, verden tænker, men du må lære, at det er sådan, du tænker. Hvis det ikke var sådan, ville perceptionen ikke have nogen årsag og ville selv være årsagen til virkeligheden. Set i lyset af sin meget skiftende natur er det næppe sandsynligt.

2. Ved anvendelse af dagens idé, sig til dig selv med åbne øjne:

Jeg ser ingen neutrale ting, fordi jeg ikke har nogen neutrale tanker.

Se dig så omkring, idet du lader dit blik hvile på hver ting, du bemærker, længe nok til at sige:

Jeg ser ikke nogen neutral _____________ ,fordi mine tanker om ____________ ikke er neutrale.

Du kan f. eks. sige:

Jeg ser ikke en neutral væg, fordi mine tanker om vægge ikke er neutrale.
Jeg ser ikke en neutral krop, fordi mine tanker om kroppe ikke er neutrale.

3. Som sædvanlig er det vigtigt ikke at skelne mellem det, du tror er levende eller dødt; behageligt eller ubehageligt. Uanset hvad du tror, ser du ikke noget, som virkelig er levende eller virkelig glad. Det er, fordi du endnu ikke er bevidst om enhver tanke, som virkelig er sand og derfor virkelig lykkelig.

4. Der anbefales tre eller fire øvelsesperioder, og der kræves mindst tre for at opnå mest muligt udbytte, selv om du oplever nogen modstand. Hvis du imidlertid oplever dette, kan længden af øvelsen nedsættes til mindre end et minut, som ellers anbefales.