<42 43 Gud er min Kilde. Adskilt fra Ham kan jeg ikke se 44> english Youtube

1. Perception er ikke en af Guds egenskaber. Hans område er viden. Dog har Han skabt Helligånden som Mellemmand mellem perception og viden. Uden denne forbindelse til Gud ville perceptionen have erstattet viden for alle tider i dit sind. Gennem denne forbindelse til Gud vil perceptionen ændre sig og blive renset, så den kan føre til viden. Det er dens funktion, som Helligånden ser den. Derfor er det i sandhed dens funktion.

2. I Gud kan du ikke se. Perceptionen har ingen funktion i Gud og eksisterer slet ikke, men i frelsen, som er opløsningen af det, der aldrig var, har perceptionen et stort formål. Lavet af Guds Søn til et uhelligt formål må det blive midlet til genskabelsen af hans hellighed i hans bevidsthed. Perception har ingen betydning, og alligevel giver Helligånden den en betydning tæt på Guds. Den helbredte perception bliver midlet, hvorved Guds Søn tilgiver sin broder og derved tilgiver sig selv.

3. Du kan ikke se adskilt fra Gud, for du kan ikke være adskilt fra Gud. Hvad end du gør, gør du i Ham, for hvad end du tænker, tænker du med Hans sind. Såfremt klarsynet er virkeligt, og det er virkeligt i den udstrækning, det deler Helligåndens formål, så kan du ikke se adskilt fra Gud.

4. Der kræves tre fem-minutters øvelsesperioder i dag, en så tidligt som muligt og en så sent som muligt på dagen. Den tredje kan foretages på det mest passende tidspunkt, som omstændighederne og din parathed tillader. Gentag dagens idé med åbne øjne i begyndelsen af disse øvelsesperioder. Se dig derefter omkring et øjeblik, idet du anvender ideen på det, du ser. Det er tilstrækkeligt med fire eller fem emner i denne fase. Du kan f. eks. sige:

Gud er min Kilde. Jeg kan ikke se dette skrivebord adskilt fra Ham.
Gud er min Kilde. Jeg kan ikke se dette billede adskilt fra Ham.

5. Selvom denne del af øvelsesperioden skal være relativ kort, vær sikker på, at du udvælger emnerne til denne fase uvildigt og uden selvvalgte ting, som du bevidst tager med eller udelukker. Luk øjnene i den anden og længere fase, gentag dagens idé endnu engang, og lad så de relevante tanker, der dukker op, føje sig til ideen på din egen personlige måde. Tanker såsom:

Jeg ser gennem tilgivelsens øjne.
Jeg ser verden velsignet.
Verden kan vise mig mig selv.
Jeg ser mine egne tanker, der er som Guds.

Enhver tanke, der mere eller mindre er direkte forbundet med dagens idé, er passende. Tankerne behøver ikke at have en tydelig forbindelse til ideen, men de skulle ikke være i direkte modstrid med den.

6. Hvis du opdager, at dine tanker vandrer; hvis du begynder at opdage tanker, der klart er ude af trit med dagens idé, eller hvis det synes dig umuligt at tænke på noget, kan du åbne dine øjne og gentage den første fase af øvelsesperioden for derefter at forsøge den anden fase endnu engang. Tillad ikke en længere periode, hvor du bliver optaget af irrelevante tanker. Vend tilbage til den første fase så ofte, som det er nødvendigt, for at undgå dette.

7. Ved anvendelsen af dagens idé i de kortere øvelsesperioder kan formen variere i forhold til de forhold, der hersker og den situation, du befinder dig i i løbet af dagen. Når du f. eks. er sammen med en anden, prøv da stille at huske at sige til ham:

Gud er min Kilde, jeg kan ikke se dig adskilt fra Ham.

Denne form er lige anvendelig overfor fremmede som overfor dem, du tror, er nærmere på dig. Ja, prøv i virkeligheden at undgå forskelle som disse overhovedet.

8. Dagens idé skulle også anvendes hele dagen på de forskellige situationer og hændelser, der kan opstå, især på dem, der synes at gøre dig nedtrykt på en eller anden måde. Anvend ideen i denne form til dette formål:

Gud er min Kilde. Jeg kan ikke se dette adskilt fra Ham.

9. Såfremt der ikke dukker et specielt emne op på et givet tidspunkt, gentag blot ideen i sin oprindelige form. Prøv i dag ikke at tillade for lange perioder uden at huske dagens idé, hvorved du også husker din funktion.