<52 53 Dagens repetition af lektion 11 - 15 54> english

1. (11) Mine betydningsløse tanker viser mig en betydningsløs verden.
Siden de tanker, som jeg er bevidst om, ikke har nogen mening, kan den verden, der afbilleder dem ikke have nogen mening. Det, der fremkalder denne verden er sindssygt, og det, den fremkalder, er det ligeledes. Virkeligheden er ikke sindssyg, og jeg har virkelige tanker, ligesom jeg har sindssyge tanker. Jeg kan derfor se en virkelig verden, hvis jeg bruger mine virkelige tanker som min guide til at se.

2. (12) Jeg er urolig, fordi jeg ser en betydningsløs verden.
Sindssyge tanker er foruroligende. De fremkalder en verden, hvor der ikke er nogen form for orden. Kan kaos hersker i en verden, der repræsenterer kaotisk tænkning, og kaos har ingen love. Jeg kan ikke leve i fred i en sådan verden. Jeg er taknemlig for, at denne verden ikke er virkelig, og at jeg overhoved ikke behøver at se den, medmindre jeg vælger at værdsætte den. Og jeg vælger ikke at værdsætte noget, der er sindssygt og ikke har nogen mening.

3. (13) En betydningsløs verden fremkalder frygt.
Det fuldstændigt sindssyge fremkalder frygt, fordi det er fuldstændig upålideligt og ikke giver nogen grund til tillid. Intet i sindssygen er pålideligt. Det tilbyder ingen sikkerhed og intet håb. Men en sådan verden er ikke virkelig. Jeg har givet det en illusion om virkelighed og lider under min tro på den. Nu vælger jeg at trække denne tro tilbage og at sætte min lid til virkeligheden. Ved at vælge således undslipper jeg alle virkninger fra denne frygtens verden, idet jeg erkender, at den ikke eksisterer.

4. (14) Gud skabte ikke en betydningsløs verden.
Hvordan kan en betydningsløs verden eksistere, når Gud ikke skabte den? Han er Kilden til al betydning, og alt, som er virkeligt, er i Hans Sind. Det er også i mit sind, for Han skabte det sammen med mig. Hvorfor skulle jeg blive ved med at lide under virkningerne af mine egne sindssyge tanker, når skabelsens fuldendthed er mit hjem? Lad mig huske kraften af min beslutning og erkende, hvor jeg virkelig bor.

5. (15) Mine tanker er billeder, som jeg har lavet.
Alt det, jeg ser, afspejler mine tanker. Det er mine tanker, der fortæller mig, hvor jeg er, og hvad jeg er. Det faktum, at jeg ser en verden, hvor der er lidelse og tab og død, viser mig, at jeg blot ser en repræsentation af mine egne sindssyge tanker og ikke tillader mine virkelige tanker at kaste sit velsignende lys på det, jeg ser. Men Guds vej er sikker. De billeder, jeg har lavet, kan ikke holde stand imod Ham, for det er ikke min vilje, at de skal det. Min vilje er Hans, og jeg vil ikke sætte nogen guder foran Ham.