<59 60 Dagens repetition af lektion 46 - 50 61> english

1. (46) Gud er den kærlighed, hvori jeg tilgiver.
Gud tilgiver ikke, for Han har aldrig fordømt. De uskyldige kan ikke beskylde, og de, der har accepteret deres uskyld, kan intet se, som skal tilgives. Men tilgivelsen er midlet, hvorved jeg genkender min uskyld. Det er afspejlingen af Guds Kærlighed her på jorden. Det vil bringe mig nær nok til Himlen, til at Guds Kærlighed kan nå mig og løfte mig op til Ham.

2. (47) Gud er den styrke, jeg har tillid til.
Det er ikke gennem min egen styrke, jeg tilgiver. Det er gennem Guds styrke i mig, som jeg husker, at jeg tilgiver. Som jeg begynder at se, genkender jeg Hans afspejling her på jorden. Jeg tilgiver alt og alle, fordi jeg mærker bevægelsen af Hans styrke i mig. Og jeg begynder at huske den Kærlighed, Som jeg valgte at glemme, men Som ikke har glemt mig.

3. (48) Der er intet at frygte.
Hvor sikker vil verden ikke se ud for mig, når jeg kan se den! Den vil slet ikke se ud, som det jeg tror, jeg ser nu. Alt og alle jeg ser, vil bøje sig frem for at velsigne mig. Jeg vil se min kæreste Ven i enhver. Hvad kunne der være at frygte i en verden, som jeg har tilgivet, og som har tilgivet mig?

4. (49) Guds Stemme taler til mig hele dagen.
Der er ikke et øjeblik, hvor Guds Stemme holder op med at bede min tilgivelse om at frelse mig. Der er ikke et øjeblik, hvor Hans Stemme holder op med at lede mine tanker, styre mine handlinger og føre mine fødder. Jeg vandrer sikkert fremad imod sandheden. Der er ikke andre steder at gå hen, For Guds Stemme er den eneste stemme og den eneste guide, der er blevet givet til Hans Søn.

5. (50) Jeg næres af Guds Kærlighed.
Mens jeg lytter til Guds Stemme, næres jeg af Hans Kærlighed. Når jeg åbner mine øjne, oplyser Hans Kærlighed verden, så jeg kan se den. Når jeg tilgiver, minder Hans Kærlighed mig om, at Hans Søn er syndefri. Og når jeg ser på verden med det klarsyn, Han har givet mig, husker jeg, at jeg er Hans Søn.