<80 81 Vore ideer til repetition i dag er: 61-62 82> english

1. (61) Jeg er verdens lys.
Hvor hellig er jeg ikke, som har fået den funktion at oplyse verden! Lad mig være stille foran min hellighed. Lad alle mine konflikter forsvinde i dens rolige lys. Lad mig huske, Hvem jeg er i dens fred.

2. Når særlige vanskeligheder synes at opstå, kunne nogle specielle formuleringer for anvendelse af denne ide være:

Lad mig ikke skjule verdens lys i mig.
Lad verdens lys skinne igennem denne fremtoning.
Denne skygge vil forsvinde for dette lys.

3. (62) Tilgivelse er min funktion som verdens lys.
Det er igennem accepten af min funktion, at jeg vil se lyset i mig, og i dette lys vil min funktion stå klart og fuldstændig udelt for mig. Min accept afhænger ikke af min erkendelse af, hvad min funktion er, for jeg forstår endnu ikke tilgivelsen. Men jeg har tillid til, at jeg vil se den, som den er, i lyset.

4. Særlige formuleringer for anvendelse af denne ide, kunne være:

Lad dette hjælpe mig til at lære, hvad tilgivelse betyder.
Lad mig ikke adskille min funktion fra min vilje.
Jeg vil ikke bruge dette til et ukendt formål.