<86 87 Dagens repetition vil dække disse ideer: 73-74 88> english

1. (73) Jeg vil, at der skal blive lys. Youtube
Jeg vil bruge min viljes kraft i dag. Det er ikke min vilje at famle mig vej rundt i mørket, bange for skygger og bange for ting, der ikke kan ses og ikke er virkelige. Lyset skal være min guide i dag. Jeg vil følge det, hvor det fører mig hen, og jeg vil kun se på det, som det viser mig. På denne dag vil jeg erfare den sande perceptions fred.

2. De følgende formuleringer vil være en hjælp i den specielle anvendelse:

Dette kan ikke skjule lyset, som jeg vil, at jeg kan se.
Du står sammen med mig i lyset, (navn).
I lyset vil dette se anderledes ud.

3. (74) Der findes ingen anden vilje end Guds. Youtube
I dag er jeg i sikkerhed, for der findes ingen anden vilje end Guds. Jeg kan kun blive bange, når jeg tror, at der findes en anden vilje. Jeg forsøger kun at angribe, når jeg er bange, og kun når jeg forsøger at angribe kan jeg tro, at min evige sikkerhed er truet. I dag vil jeg erkende, at alt dette aldrig er sket. Jeg er i sikkerhed, fordi der ikke findes nogen anden vilje end Guds.

4. De følgende er anvendelige formuleringer af denne ides specielle anvendelse:

Lad mig opfatte dette i samklang med Guds Vilje.
Det er Guds Vilje, at du er Hans Søn, (navn), og også min.
Dette er en del af Guds Vilje for mig, hvordan jeg end ser det.