Manual 1 7. SKAL HELBREDELSE GENTAGES? Næste Kapitel Indhold

1) Dette spørgsmål besvarer i virkeligheden sig selv. Helbredelse kan ikke gentages. Hvis klienten er helbredt, hvad er der så tilbage at helbrede ham for? Og hvis helbredelsen er sikker, som vi allerede har sagt, den er, hvad er der så at gentage? For en Guds lærer at forblive bekymret om resultatet af helbredelsen er at begrænse helbredelsen. Nu er det Guds lærers eget sind, der har brug for helbredelse. Og det er dette, han må muliggøre. Han er nu klient, og han må betragte sig som sådan. Han har begået en fejltagelse og må være villig til at ændre sit sind i så henseende. Han manglede den tillid, der gjorde det muligt at give i sandhed, og derfor har han ikke modtaget fordelene ved sin gave.

2) Hver gang, en Guds lærer har forsøgt at være kanal for helbredelse, er det lykkedes. Bliver han fristet til at tvivle på det, skulle han ikke gentage det foregående forsøg. Det var allerede maksimalt, for Helligånden accepterede den sådan og brugte den sådan. Nu kan Guds lærer kun følge en retning. Han må bruge sin fornuft til at fortælle sig selv, at han har givet problemet til En, Der ikke kan fejle og må erkende, at hans egen usikkerhed ikke er kærlighed men frygt og derfor had. Sådan er hans stilling blevet uholdbar, for han tilbyder nu had til en, som han tilbød kærlighed. Dette er umuligt. Da han én gang har tilbudt kærlighed, er det kun kærlighed, der kan modtages.

3) Det er dette, Guds lærer må have tillid til. Det er det, der virkelig menes med den udtalelse, at det eneste ansvar, som mirakelarbejderen har, er at acceptere Forsoningen for sig selv. Guds lærer er en mirakelarbejder, fordi han giver de gaver videre, som han selv har modtaget. Men først må han acceptere dem. Han behøver ikke at gøre andet, ej heller er der andet, han kan gøre. Ved at acceptere helbredelsen, kan han give den videre. Hvis han tvivler på dette, lad ham da huske på, Hvem Der gav ham gaven, og Hvem Der modtog den. Således er hans tvivl korrigeret. Han troede, at Guds gaver kunne tages tilbage. Dette var en fejltagelse men næppe en, han vil fastholde. Og på denne måde kan Guds lærer blot erkende det, som det er og lade det blive korrigeret for sig.

4) En af de fristelser, der er vanskeligst at genkende, nemlig tvivlen på helbredelse p.g.a. fortsatte symptomers opdukken, er en fejltagelse i form af manglende tillid. Som sådan er den et angreb. Normalt synes den netop at være det modsatte. I begyndelsen synes det urimeligt at få fortalt, at en fortsat bekymring er et angreb. Det fremtræder fuldstændig som kærlighed. Men kærlighed uden tillid er umulig, og tvivl og tillid kan ikke sameksistere. Og had må være det modsatte af kærlighed uanset den form, den antager. Tvivl ikke på gaven og det er umuligt at tvivle på resultatet. Det er den sikkerhed, der giver Guds lærere kraften til at være mirakelarbejdere, for de har sat deres tillid til Ham.

5) Det virkelige grundlag for tvivl om udfaldet af ethvert problem, der er givet til Guds Lærer for at blive løst, er altid tvivlen på sig selv. Og det indebærer nødvendigvis, at tilliden er lagt hos et illusorisk selv, for kun et sådant selv kan der tvivles på. Denne illusion kan antage mange former. Måske er der en frygt for svaghed og sårbarhed. Måske er der en frygt for nederlag og skam i forbindelse med en følelse af utilstrækkelighed. Måske er der en skyldig forlegenhed, der hviler på en falsk ydmyghed. Fejltagelsens form er ikke vigtig. Det eneste vigtige er erkendelsen af fejltagelsen som en fejltagelse.

6) Fejltagelsen er altid en eller anden slags bekymring om selvet på bekostning af klienten. Det er en fejltagelse at se ham som en del af selvet, som derved repræsenterer en sammenblanding af identiteter. En konflikt om, hvad du er, er kommet ind i sindet, og du er blevet narret m.h.t. dig selv. Du er blevet narret m.h.t. dig selv, fordi du har fornægtet din skabelses Kilde. Hvis du kun tilbyder helbredelse, kan du ikke tvivle. Hvis du virkelig ønsker at løse problemet, kan du ikke tvivle. Hvis du er sikker på, hvad problemet er, kan du ikke tvivle. Tvivl er resultatet af modstridende ønsker. Vær sikker på, hvad du ønsker, og tvivlen bliver en umulighed.

Næste Kapitel Indhold