Manual 2 EPILOG Kapitel Indhold
1) Glem ikke, at når denne rejse er begyndt er slutningen sikker. Tvivl vil hen ad vejen komme og gå og gå og komme igen. Men slutningen er sikker. Ingen kan undlade at gøre, hvad Gud udnævnte ham til at gøre. Når du glemmer, husk da, at du går sammen med Ham og med Hans Ord i dit hjerte. Hvem kunne fortvivle, når et sådant Håb er hans? Fortvivlelsens illusioner kan synes at komme, men lær, hvordan du ikke lader dig narre af dem. Bag ved hver enkelt er virkeligheden, og der er Gud. Hvorfor ville du vente på dem og bytte dem for illusioner, når Hans Kærlighed er en smule længere nede ad vejen, hvor alle illusioner slutter? Enden er sikker og er garanteret af Gud. Hvem stiller sig foran et livløst billede, når Den Helligste af alle Hellige blot et enkelt skridt borte åbner en gammel dør, der fører dig ud på den anden side af verden.
2) Du er en fremmed her, men du tilhører Ham, Der elsker dig, som Han elsker Sig Selv. Bed blot om min hjælp til at vælte stenen, og det er gjort, som Han Vil det. Vi har begyndt rejsen. For længe siden blev slutningen skrevet i stjernerne og sat på Himlen med et strålende lys, der bevarede den i evigheden og ligeledes gennem alle tider, og holder den i ro; uændret, uforanderlig og ikke til at rokke.
3) Vær ikke bange. Vi starter blot igen en ældgammel rejse, der begyndte for længe siden, og som blot synes ny. Vi er begyndt endnu engang på en vej, vi har rejst tidligere, og hvor vi blot fór vild for en tid, og nu prøver vi så igen. Vor nye begyndelse har nu den sikkerhed, som vor rejse manglede før. Se op, og se Hans Ord mellem stjernerne, hvor Han har skrevet dit navn ved siden af Sit. Se op, og find din sikre skæbne, som verden ville skjule for dig, men som Gud ønsker, at du skal se.
4) Lad os vente her i stilhed og knæle ned et øjeblik i vor taknemlighed mod Ham, Som kaldte på os og hjalp os med at høre Hans Kalden. Og lad os så rejse os og i troskab gå vejen sammen med Ham. Nu er vi sikre på, at vi ikke går alene, for Gud er her og med Ham alle vore brødre. Nu ved vi, at vi aldrig skal miste vejen igen. Den sang, som kun standsede et øjeblik, begynder igen, selvom den synes at være usunget i al evighed. Hvad, der her er påbegyndt, vil gro i liv og styrke og håb, indtil verden er tavs et øjeblik og glemmer alt det, som syndens drøm har gjort den til.
5) Lad os gå ud og møde den nyfødte verden, idet vi ved, at Kristus er blevet genfødt i den, og at denne genfødsels hellighed vil vare for evigt. Vi havde mistet vejen, men Han fandt den til os. Lad os gå og byde Ham velkommen, der vender tilbage til os for at fejre frelsen og enden på alt det, vi troede, vi havde lavet. Denne nye dags morgenstjerne ser en anden verden, hvor Gud er velkommen og Hans Søn med Ham. Vi, der fuldender Ham, takker Ham, som Han takker os. Sønnen er stille, og i den stilhed, som Gud har givet ham, går han ind i sit hjem og har endelig fundet sin fred.
Kapitel Indhold