Manual 4 Næste Afsnit - VI. Uret-sindethed
De to niveauer Næste Kapitel Indhold

Egoets tanke-system. Uret-sindethed (5) er som sagt egoets tankesystem eller måden hvorpå egoet opfatter, tænker og handler. Uret-sindethed kan også siges at være "ego-sindets" (4) manifestation i den fysiske verden. Uret-sindethed karakteriseres af begreberne angivet i (5). Disse er: Synd, skyld, frygt, fornægtelse (fortrængning), specielle had- eller kærlighedsforhold og projektion.
Egoets tankesystem er centreret omkring den uhellige treenighed: Synd, skyld og frygt, der - som vi har set - har sit udspring i Guds Søns tro på, at han har forbrudt sig/syndet imod Gud.
Denne tro har vi, så at sige, bragt med os til denne verden, og den er - som Jesus siger i Kurset - helt bogstaveligt grunden til, at vi i det hele taget opfatter os som værende i denne verden.

Den fjerde adskillelse, IV. Da vi har fornægtet hvem vi er, har vi ligeledes fortrængt vor indbildte synd og den deraf følgende skyld over, at vi har forladt Gud. Synd, skyld og frygt bliver hermed egoets kendemærke, fællesnævneren for alt liv i denne verden og egoets allerbedste våben i dets krig imod Gud.
Denne selvopfundne eller selvindbildte krig er selvfølgelig vanvid og tjener kun egoets formål: At pleje og nære vor skyld og dermed fastholde os i egoets magt.
Hele vores eksistens centrerer sig omkring, at vi - på et utal af åbne eller skjulte måder - giver os selv skyld, for så længe vi føler skyld, så længe vi tror, at synd (skyld) er virkelig, ligeså længe forbliver vi trælle for egoet.
I et senere afsnit bliver nogle af disse metoder gennemgået i detaljer, men det kan allerede nu afsløres, at de alle bygger på egoets "pakkeløsning": Fornægtelse og projektion, eller egoets plan for frelse, som kort kan udtrykkes således:
Fornægt din egen skyld, udslet den fra din bevidsthed. Du vil herefter tro, at din skyld er forsvundet, at den ikke mere eksisterer i dig. Se den dernæst i alt og alle udenfor dig selv og fordøm dem for den.

Dette kan kaldes den fjerde adskillelse (IV), idet vi har taget noget vi har fornægtet i os selv (4). Dernæst har vi projiceret (flyttet) dette fornægtede udenfor os selv (5) og som opfatteren (8) ser vi dette (vor egen frygt-projektion) som adskilt fra os og tror nu at det intet har med os at gøre.

Vi har givet egoet magten. Da vi som sagt projicerede os bort fra sindet og ned i et fysisk legeme - gjorde vi os selv sindsløse[76]. Sindet har, som tidligere nævnt, intet at gøre med vores fysiske legeme og derfor ej heller med vores hjerne. Ifølge Kurset styres vore tanker og handlinger ikke af vores hjerne men af vores sind. Vores fysiske legemer kan derfor sammenlignes med marionetdukker, som styres fra sindet.
I sindet har vi valget mellem at lade vort fysiske legeme styre af egosindet eller af Kristus-sindet/Helligånden. Da vi har fortrængt, hvem vi er og hvorfra vi er kommet og dernæst har projiceret os ned i en fysisk verden, har vi imidlertid også "glemt", at vi rent faktisk allerede har givet egoet magten.
Billedligt kan ego-sindet (4) sammenlignes med et kontrolrum hvorfra radiosignaler udsendes på netop vores specielle frekvens. Det, at vi har besluttet os for at følge egoets anvisninger, kan således sammenlignes med, at vi har overdraget alle vore sendingsrettigheder til egoet. Fra kontrolrummet dirigerer egoet så sine tropper (det vil sige vore legemer) rundt i den fysiske verden. Som marionetdukker, der ikke længere synes at have andet valg end blindt at udføre egoets diktater, fører det så sin blodige krig imod alt og alle, inklusive sig selv. Og indefra vor dybe søvn synger vi igen og igen det uskyldige offers klagesang: "Jeg kan ikke gøre for det. Det er ikke min skyld".

Når vi påstår, at vi har vanskeligt ved at "overgive" os til Helligånden, til at lade Ham lede os, betyder dette reelt, at vi pure nægter at indse, at vi allerede har overgivet os til egoet, givet det uindskrænket magt over os, med alt hvad dette indebærer af ulykke, lidelse og ufred.

En anden opfattelse. Vort eneste ansvar her på jorden er ifølge Kurset, at vi skal acceptere Udsoningen for os selv[78]. Dette betyder, som vi har set, at vi skal opdage, at synd er uvirkelig[46] og med Helligåndens hjælp "omgøre" denne vor tro på synd. Inden da er det imidlertid nødvendigt, at vi begynder at indse, at vi har et valg: Vi kan nemlig vælge, hvordan vi skal opfatte.
Vi behøver ikke vedblivende at klynge os til egoets uret-sindethed, men kan i stedet vælge Helligåndens tilbud til os om at opfatte på en ny og anderledes måde, begynde at ændre vort sind fra uret- til retsindethed eller med andre ord: Gå tilbage i sindet, vække den sovende Guds Søn fra sin trance-lignende søvn, annullere vor magtoverdragelse til egoet, og i stedet give Helligånden ledelsen over vore tanker og handlinger.

Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold