Kapitel: 11 GUD ELLER EGOET
Afsnit - I. Faderskabets gaver Næste
1. Du har lært om dit behov for helbredelse. Ville du bringe andet med dig til Sønneforholdet, når du erkender dit behov for helbredelse for din egen skyld? For heri ligger begyndelsen af din tilbagevenden til viden; det grundlag, hvorpå Gud vil hjælpe dig med at genopbygge det tankesystem, som du deler med Ham. Du kan ikke placere en eneste sten derpå, som ikke velsignes af Ham, for du vil her genopbygge Hans Søns hellige hjem, hvor han ønsker, at Hans Søn skal være, og hvor han er. I hvilken del af Guds Søns sind du end genopbygger denne virkelighed, så genopbygger du den for dig selv. Du hviler i Guds Sind sammen med din broder, for Gud Selv ville ikke, at Han skulle være alene.
2. At være alene er at være adskilt fra uendeligheden, men hvordan kan dette være, når uendeligheden ikke har nogen ende? Ingen kan være på den anden side af det ubegrænsede, for det, der er ubegrænset, er overalt. Der er ingen begyndelse og ingen ende hos Gud, Hvis univers er Ham Selv. Kan du udelukke dig selv fra universet eller fra Gud, Som er universet? Jeg og min Fader er et med dig, for du er en del af os. Tror du virkelig, at en del af Gud kan mangle eller være tabt for Ham.
3. Hvis du ikke var en del af Gud, ville Hans Vilje ikke være forenet. Er det fatteligt? Kan en del af Hans Sind indeholde et intet? Hvis din plads i Guds Sind ikke kan opfyldes af nogen anden end dig, og din udfyldelse af den var din skabelse, ville der uden dig være en tom plads i Guds Sind. Udvidelsen kan ikke blokeres, og den har ingen tomme pladser. Den fortsætter for altid, hvor meget den end fornægtes. Din fornægtelse af dens virkelighed kan måske standse den i tiden men ikke i evigheden. Det er derfor, at dine skabelser ikke er holdt op med at udvide sig og grunden til, at så meget venter på din tilbagevenden.
4. At vente er kun muligt i tiden, men tiden har ingen mening. Du, der lavede forsinkelsen, kan lade tiden bag dig simpelthen ved at erkende, at hverken begyndelser eller slutninger blev skabt af den Evige, Som ikke satte nogen begrænsninger på Sin skabelse eller på dem, der skaber ligesom Ham. Du ved simpelthen ikke dette, fordi du har forsøgt at begrænse det Han skabte, og derfor tror du, at hele skabelsen er begrænset. Hvordan kunne du da kende dine skabelser, når du har fornægtet uendeligheden.
5. Universets love tillader ikke modsigelser. Det, der gælder for Gud, gælder også for dig. Hvis du tror, at du er fraværende fra Gud, tror du, at Han er fraværende fra dig. Uendeligheden er meningsløs uden dig, og du er meningsløs uden Gud. Der er ingen slutning på Gud og Hans Søn, for vi er universet. Gud er ikke ufuldendt, og Han er ikke uden børn. Fordi Han ikke ville, at Han skulle være alene, skabte Han en Søn som Sig Selv. Fornægt Ham ikke Hans Søn, for din uvillighed til at modtage Hans Faderskab har fornægtet dig dit. Se Hans skabelser som Hans Søn, for dine blev skabt til ære for Ham. Kærlighedens univers standser ikke, fordi du ikke kan se det, ej heller har dine lukkede øjne mistet evnen til at se. Betragt Hans skabelses glorværdighed, og du vil lære, hvad det er, Gud har gemt til dig.
6. Gud har givet dig en plads i Hans Sind, som er din til alle tider. Dog kan du kun beholde den ved at give den videre, som den blev givet til dig. Kunne du være alene der, når den blev givet til dig, fordi Gud ikke ville, at Han skulle være alene. Guds Sind kan ikke formindskes. Det kan kun forøges, for alt det, Han skaber, har skabelsens funktion. Kærligheden begrænser ikke, og det, den skaber, er ikke begrænset. At give uden begrænsninger er Guds Vilje for dig, for kun dette kan bringe dig den glæde, som er Hans, og som Han ønsker, at dele med dig. Din kærlighed er ligeså grænseløs som Hans, for den er Hans.
7. Kunne en hvilken som helst del af Gud være uden Hans Kærlighed, og kunne en hvilken som helst del af Hans Kærlighed holdes tilbage? Gud er din arv, for Hans ene gave er Ham Selv. Hvordan kunne du give, uden at give som Ham, hvis du vedkender dig Hans gave til dig. Giv da uden begrænsning og uden ende for at lære, hvor meget Han har givet dig. Din evne til at modtage Ham afhænger af din villighed til at give, som Han giver. Dit faderskab og din Fader er en og det samme. Gud ønsker at skabe, og din vilje er Hans. Det følger heraf, at du ønsker at skabe, da din vilje følger Hans. Og idet den er en udvidelse af Hans, må din vilje være den samme.
8. Men det du ønsker, ved du ikke. Det er ikke så mærkelig, når du tænker på, at dette at fornægte er »ikke at vide«. Guds Vilje er, at du er Hans Søn. Ved at nægte dette, fornægter du din egen vilje og ved derfor ikke, hvad den er. Du må spørge om, hvad Guds Vilje er i alle ting, for den er din. Du ved ikke, hvad den er, men Helligånden husker det for dig. Spørg Ham derfor, hvad Guds Vilje er for dig, og Han vil fortælle dig, hvad din er. Det kan ikke gentages for tit, at du ikke ved det. Når det, som Helligånden fortæller dig, virker som tvang, er det kun, fordi du ikke har genkendt din vilje.
9. Egoets projektion får det til at se ud, som om, Guds Vilje er uden for dig selv, og at den derfor ikke er din. I denne fortolkning synes det derfor muligt, at din vilje og Guds kan være i konflikt. Gud kan da synes at forlange af dig, hvad du ikke ønsker at give for derved at forholde dig det, du ønsker dig. Ville Gud, Der kun ønsker din vilje, kunne gøre dette? Din vilje er Hans liv, som Han har givet til dig. Selv i tiden kan du ikke leve adskilt fra Ham. Søvn er ikke død. Det Han skabte kan sove, men det kan ikke dø. Udødelighed er Hans Vilje for Hans Søn, og Hans Søns vilje for sig selv. Guds Søn kan ikke ønske døden for sig selv, for Hans Fader er Livet, og Hans Søn er som Han. Skabelsen er din vilje, fordi den er Hans.
10. Du kan ikke være lykkelig, medmindre du virkelig gør det, du vil, og du kan ikke ændre dette, for det er uforanderligt. Det er uforanderligt i følge Guds Vilje og din, for ellers ville Hans Vilje ikke blive udvidet. Du er bange for at vide, hvad Guds Vilje er, fordi du tror, at denne ikke er din. Denne tro er hele din sygdom og hele din frygt. Ethvert symptom på sygdom og frygt starter her, for det er den tro, der får dig til at ønske, at du ikke vil vide. Idet du tror på dette, gemmer du dig i mørket og fornægter, at lyset er i dig.
11. Du bliver kun bedt om have tillid til Helligånden, fordi han taler for dig. Han er Stemmen for Gud, men glem aldrig, at Gud ikke ville, at Han skulle være alene. Han deler Sin Vilje med dig; Han påtvinger dig den ikke. Husk altid, at det Han giver, beholder Han, således at intet, Han giver, kan modsige Ham. Du, som deler Hans Liv med Ham, må dele det med Ham for at kende det, for dette at dele med nogen er at vide. Velsignet er du, der lærer, at dette at høre din Faders Vilje er at kende din egen. For det er din vilje at være som Ham, Hvis Vilje det er, at det skal være således. Guds Vilje er, at Hans Søn er én og forenet med Ham i Hans Enhed. Det er derfor, at helbredelse er begyndelsen til erkendelsen af, at din vilje er Hans.
Næste Afsnit Kapitel