Kapitel: 2 ADSKILLELSEN OG FORSONINGEN
Afsnit - I. Adskillelsens oprindelse Næste
1. At udvide er et fundamentalt aspekt af Gud, som Han gav til Sin Søn. I skabelsen udvidede Gud Sig til sine skabninger og indgav dem den samme kærlige Vilje til at skabe. Du er ikke blot blevet fuldstændig skabt men er også skabt fuldendt. Der findes ingen tomhed i dig. På grund af, at du ligner din Skaber, er du selv skabende. Intet Guds barn kan miste denne evne, fordi den er indarvet i det, han er, men han kan bruge den uhensigtsmæssigt ved at projicere. Den uhensigtsmæssige brug af udvidelsen, eller projektionen sker, når du tror, at en tomhed eller en mangel eksisterer i dig, og at du kan fylde den med dine egne ideer i stedet for med sandheden. Denne proces indebærer følgende skridt:
Først tror du, at det Gud skabte, kan ændres af dit eget sind.
For det andet tror du, at det, der er perfekt, kan gøres ikke-perfekt og mangelfuldt.
For det tredje tror du, at du kan forvrænge Guds skabninger dig selv inklusive.
For det fjerde tror du, at du kan skabe dig selv, og at din skabelses retning bestemmes af dig.
2. Disse forbundne forvrængninger repræsenterer et billede på, hvad der faktisk skete ved adskillelsen eller »omvejen ind i frygten«. Intet af dette eksisterede før adskillelsen, ej heller eksisterer det faktisk nu. Alt, som Gud skabte, er som Ham. Udvidelsen, som frembragt af Gud, er lig med den indre stråleglans, som Faderens børn arvede fra Ham. Dens virkelige kilde er indeni. Dette er ligeså sandt om Sønnen som om Faderen. På denne måde inkluderer skabelsen både skabelsen af Sønnen ved Gud og Sønnens skabelser, når hans sind er helbredt. Dette kræver, at Gud ingiver den frie vilje i Sønnen, da al kærlig skabelse gives frit i en fortsat linie, hvori alle aspekter er af samme grad.
3. Edens Have, eller føradskillelses betingelsen, var en sindstilstand, hvor intet manglede. Da Adam lyttede til »slangens løgne«, hørte han kun usandheder. Du behøver ikke at blive ved med at tro det, der ikke er sandt, medmindre du vælger at gøre det. Alt dette kan bogstavelig talt forsvinde på et øjeblik, da det blot er en fejlopfattelse. Det, der ses i drømme, synes at være meget virkeligt, men Bibelen siger, at Adam faldt i dyb søvn, og ingen steder er der henvisninger til hans opvågnen. Verden har endnu ikke erfaret en omfattende genopvågnen eller genfødsel. Sådan en genfødsel er umulig, så længe du fortsætter med at projicere eller fejlskabe. Det forbliver dog stadig en mulighed i dig at udvide, som Gud udvidede Sin Ånd til dig. I virkeligheden er det dit eneste valg, da du blev givet en fri vilje, for at du i glæde kunne skabe det perfekte.
4. Al frygt er i sidste instans reducerbar til den basale fejlopfattelse, at du har muligheden for at tilrane dig Guds magt Selvfølgelig hverken kan du eller har du nogensinde kunnet gøre det. Her er den virkelige base for din undslippelse fra frygten. Denne undslippelse er frembragt ved din accept af Forsoningen, som sætter dig i stand til at erkende, at dine fejltagelser aldrig virkelig fandt sted. Først efter, at den dybe søvn kom til Adam, kunne han opleve mareridt. Hvis et lys pludselig tændes, medens nogen drømmer en frygtsom drøm, kan han i begyndelsen fortolke lyset selv som en del af drømmen og blive bange for det. Men når han vågner, bliver lyset rigtigt opfattet som en udløsning fra drømmen, som så ikke længere er en tildelt virkelighed. Denne forløsning afhænger ikke af illusioner. Den viden, der oplyser, sætter dig ikke blot fri, men viser dig også klart, at du er fri.
5. Hvilke løgne, du end måtte tro på, betyder ikke noget for miraklet, som kan helbrede enhver af dem med samme lethed. Det gør ingen forskel på fejlopfattelser. Dets eneste interesse er at skelne imellem på den ene hånd - sandhed, og på den anden - fejltagelse. Nogle mirakler kan synes at være af en større orden end andre. Men husk det første princip i dette kursus: Der findes ingen »grader af vanskelighed« i mirakler. I virkeligheden er du fuldstændig upåvirket af ethvert udtryk for mangel på kærlighed. Disse kan komme fra dig selv og fra andre, fra dig selv til andre, eller fra andre til dig. Fred er en egenskab i dig. Du kan ikke finde den uden for dig. Sygdom er en slags ydre søgen. Sundhed er indre fred. Det gør det muligt for dig at forblive upåvirket af manglen på kærlighed udefra og sætter dig istand til, gennem din accept af miraklet, at korrigere de tilstande, der udspringer af manglen på kærlighed i andre.
Næste Afsnit Kapitel