Kapitel: 27 HELBREDELSE AF DRØMMEN
Afsnit - I. Billedet af korsfæstelsen Næste
1. Ønsket om at blive behandlet urimeligt er et forsøg på kompromis, der forsøger at forene angrebet med uskylden. Hvem kan kombinere det uforenelige og forene det, som aldrig kan forenes? Gå du den milde vej, og du vil ikke frygte noget ondt og ingen skygger i natten. Men sæt ikke nogen symboler for gru på din vej, for da vil du flette en tornekrone, som du og din broder ikke vil undslippe. Du kan ikke kun korsfæste dig selv. Og hvis du bliver behandlet urimelig, må han nødvendigvis lide under den urimelighed, som du ser. Du kan ikke kun ofre dig selv. For et offer er fuldstændigt. Hvis det overhovedet kan ske, må det omhandle hele Guds skabelse, inklusive Faderens ofring af Sin elskede Søn.
2. Din forløsning fra ofret manifesterer hans og viser, at det er hans. Men du ser enhver smerte, som du føler, som bevis på, at han er skyldig i angreb. På denne måde gør du dig selv til et tegn på, at han har mistet sin uskyld, og at han blot behøver at se på dig for at erkende, at han er blevet fordømt. Og det, der syntes at være en urimelighed overfor dig, vil komme til ham som en retfærdiggørelse. Den uretfærdige hævn, som du lider under, tilhører nu ham, og når den hviler på ham, er du sat fri. Ønsk dig ikke at gøre dig selv til et levende symbol på hans skyld, for du vil ikke undslippe den død, som du forberedte til ham. Men du finder din egen uskyld i hans.
3. Når du indvilliger i at lide smerte, at føle dig mangelfuld, dårligt behandlet eller at du mangler noget overhovedet, anklager du blot din broder for at angribe Guds Søn. Du holder et billede af din egen korsfæstelse op for hans øjne, så han kan se, at hans synder er skrevet med dit blod og din død i Himlen, så du kan gå foran ham og lukke porten og fordømme ham til helvede. Dog er dette skrevet i helvedet og ikke Himlen, hvor du er hinsides alle angreb og beviser hans uskyld. Billedet af dig selv, som du tilbyder ham, viser du til dig selv og investerer al din energi i. Helligånden tilbyder dig at give ham et billede af dig selv, hvor der ikke er nogen smerte og overhovedet ikke nogen bebrejdelse. Og det, der var en martyr for hans skyld, bliver nu til et vidne for hans uskyld.
4. Vidnets magt ligger hinsides troen, fordi det bringer en overbevisning med sig i sit kølvand. Vidnet bliver troet, fordi han viser hen til det, som han repræsenterer, og som ligger hinsides ham. Hvis du er syg og lidende, repræsenterer du blot din broders skyld; det vidne, som du sender for, at han ikke skal glemme den skade, som han påførte, og som du sværger på, at han aldrig vil undslippe. Du accepterer dette syge og lidende billede, hvis blot det tjener til at straffe ham. De syge er ubarmhjertige overfor alle og i deres smittede tilstand, forsøger de at dræbe. Døden synes blot at være en lille pris at betale, hvis blot du kan sige: »Se mig, broder, jeg dør ved din hånd«. For sygdommen bevidner hans skyld, og døden ville bevise, at hans fejltagelser må være synder. Sygdom er blot en »lille« død; en slags hævn, som endnu ikke er fuldstændig. Men den taler med sikkerhed om det, som den repræsenterer. Det triste og bitre billede, som du har sendt til din broder, har du selv set på i sorg. Og alt det, som det har vist ham, har du troet på, fordi det bevidnede den skyld i ham, som du opfattede og elskede.
5. Nu lægger Helligånden et billede af et andet dig i de hænder, der er gjort milde ved Hans berøring. Det er stadig et billede af en krop, for det, du er i virkeligheden, kan ikke ses eller afbilledes. Men dette er ikke blevet brugt til angrebets formål og har derfor aldrig lidt smerte. Det bærer vidne til den evige sandhed, at du ikke kan skades, og peger hinsides sig selv til både din og hans uskyld. Vis dette til din broder, som vil se, at ethvert ar nu er helbredt, og enhver tåre er tørret bort i latter og kærlighed. Og der vil han se sin tilgivelse, og med helbredte øjne vil han se hinsides den til den uskyld, som han ser i dig. Her er beviset på, at han aldrig har syndet; at intet af det, som hans vanvid påbød ham at gøre, nogensinde blev udført eller havde nogen som helst virkning overhovedet. At ingen beklagelse, som han nogensinde pålagde sit hjerte, var retfærdiggjort, og at intet angreb nogensinde kan berøre ham med det giftige og uafvendelige frygtens stik.
6. Bær vidne til hans uskyld og ikke hans skyld. Din helbredelse er hans trøst og hans sundhed, for den beviser, at illusioner ikke er sande. Det er ikke viljen til livet men et ønske om døden, som er denne verdens motivation. Dens eneste formål er at bevise, at skylden er virkelig. Ingen verdslig tanke, handling eller følelse har nogen anden motivation. Dette er de vidner, der blev kaldt frem for at blive troet og for at give vægt til det system, som de taler for og repræsenterer. Og hver af dem har mange stemmer, idet de taler til din broder og dig selv i mange forskellige tunger. Og dog er budskabet det samme til begge. Udsmykningen af kroppen forsøger at vise, hvor dejlige skyldens vidner er. Din optagethed af kroppen viser, hvor svag og sårbar dit liv er; hvor let det er at ødelægge det, du elsker. Nedtrykthed taler om døden, og forfængeligheden om den manglende interesse i noget som helst.
7. Sygdom i en hvilken som helst skikkelse er det stærkeste vidne for nyttesløsheden, som ansporer resten og hjælper dem med at male et billede, hvor synden retfærdiggøres. De syge har en grund til hver eneste af deres unaturlige ønsker og mærkelige behov. For hvem kunne leve så kort et liv og ikke påskønne forbigående glæders værdi? Hvilke glæder kunne der være, som er bestandige? Har de svage ikke ret til at tro, at hver eneste smule stjålet glæde er deres retfærdige betaling for deres små liv? Deres død vil betale prisen for dem alle, uanset om de nyder fordel af dem eller ikke. Livets ende må komme, hvordan det liv end bliver tilbragt. Og glæd dig da over det, som hurtigt forgår og over det kortvarige.
8. Dette er ikke synder men vidner for den mærkelige overbevisning, at synd og død er virkelige, og at uskylden og synden vil ende på samme måde i gravens afslutning. Hvis dette var sandt, ville der være en grund til at være tilfreds med at søge de forbigående glæder og at nyde de små fornøjelser, hvor du kan. Men i dette billede opfattes kroppen ikke som neutral og indeholdt i et mål, som er indbygget i sig selv. For den bliver til et symbol på anklage, et tegn på skyld, hvor konsekvenserne stadig kan ses, så årsagen aldrig vil kunne benægtes.
9. Din funktion er at vise din broder, at synden ikke kan have nogen årsag. Hvor nydesløst må det ikke være at se dig selv som et billede af beviset på, at det, din funktion er, ikke kan være tilfældet! Helligåndens billede ændrer ikke kroppen til noget, den ikke er. Det fjerner blot alle tegn på anklage og påstået skyld fra den. Afbilledet uden formål ses den hverken som syg eller rask, god eller dårlig. Der gives ikke nogen grund overhovedet til på nogen måde at bedømme den. Den har hverken liv eller død. Den står uden for enhver erfaring af kærlighed eller frygt. For lige nu bevidner den endnu intet, idet dens formål står åbent og sindet frit til igen at vælge, hvad den skal bruges til. Nu er den ikke fordømt men venter på, at der skal blive den givet et formål, så den kan opfylde den funktion der vil blive den givet.
10. I det tomrum, hvor syndens mål er blevet fjernet, er Himlen nu fri til at blive husket. Her kan Dens fred komme, og den fuldendte helbredelse kan overtage dødens plads. Kroppen kan blive et tegn på liv, et løfte om forløsning og et udødelighedens åndedrag for dem, der er blevet syge af at indånde dødens lugt. Lad den have helbredelsen som sit formål. For da vil den fremsende det budskab, som den modtog og ved sin sundhed og dejlighed proklamere den sandhed og den værdi, som den repræsenterer. Lad den modtage magten til at repræsentere et uendeligt liv, uangrebet i evigheden. Og lad dens budskab til din broder være: »Se mig, broder, jeg lever ved din hånd«.
11. Den enkle måde, hvorpå dette kan opnås, er dette: ikke at lade kroppen have et formål fra fortiden, da du var sikker på, at du vidste, at dens formål var at skabe skyld. For dit forkrøblede billede insisterer på, at dette er et varigt tegn på, hvad den repræsenterer. Dette efterlader intet rum, hvori et andet synspunkt, et andet formål kan gives til den. Du kender ikke dens formål. Du gav blot en illusion om et formål til en ting, som du lavede for at skjule din funktion for dig selv. Denne ting uden funktion kan ikke skjule den funktion, som Helligånden gav. Lad da dens formål og din funktion begge endeligt blive forenede og ses som et og det samme.
Næste Afsnit Kapitel