Kapitel: 3 DEN USKYLDIGE PERCEPTION
Afsnit - I. Forsoning uden offer Næste
1. Endnu et punkt må være helt klart, før resterne af frygt, der har med mirakler at gøre, kan forsvinde. Korsfæstelsen etablerede ikke Forsoningen, det gjorde opstandelsen. Mange seriøse kristne har misforstået dette. Ingen, der er fri for troen på mangler, kunne på nogen måde lave denne fejltagelse. Hvis korsfæstelsen ses fra et synspunkt, der står på hovedet, ser det ud som om, Gud tillod og endda opfordrede til, at en af Hans Sønner skulle lide, fordi han var god. Denne særligt uheldige fortolkning, som er opstået af projektionen, har fået mange mennesker til at være bitterligen bange for Gud. Sådanne anti-religiøse koncepter kommer ind i mange religioner. Men den virkeligt Kristne skulle standse og spørge sig selv: »Hvordan kunne dette ske«? Er det sandsynligt, at Gud Selv ville kunne tænke på denne måde, som Hans Egne ord tydeligt har sagt, er uværdige for Hans Søn?
2. Det bedste forsvar er som altid ikke at angribe en andens stilling men at beskytte sandheden. Det er uklogt at acceptere et koncept, hvis du skal vende hele referencerammen på hovedet for at retfærdiggøre den. Denne procedure er smertelig i de små anvendelsesområder og ægte tragedier på en større skala. Forfølgelse er ofte resultatet af et forsøg på at »retfærdiggøre« denne frygtelige fejlopfattelse, at Guds Selv forfulgte Sin Egen Søn på frelsens vegne. Selve ordene er meningsløse. Det har været meget svært at overvinde dette, fordi mange, skønt fejlen selv ikke er sværere at korrigere end så mange andre, har været uvillige til at opgive den p.g.a. dens overordentlige værdi som et forsvar. I en mildere form siger en forælder: »Dette gør mere ondt på mig, end det gør på dig«, og føler sig retfærdiggjort i at slå et barn. Tror du virkelig, at vor Far tænker sådan? Det er essentielt, at enhver sådan tankegang bliver fjernet, så vi kan være sikre på, at intet af dette forbliver i dit sind. Jeg blev ikke »straffet«, fordi du var slem. De fuldstændigt milde lektioner som Forsoningen lærer os, går tabt, hvis de bliver besmudset af forvrængninger af nogen art.
3. Udtrykket: »Hævnen er min, siger Herren«, er en fejlopfattelse, hvor man tilskriver sin egen »onde« fortid til Gud. Denne »onde« fortid har intet med Gud at gøre. Han skabte den ikke, og Han vedligeholder den ikke. Gud tror ikke på hævn. Hans Sind skaber ikke på denne måde. Han minder dig ikke om dine »onde« gerninger. Er det sandsynligt, at Han ville minde mig om dem? Vær meget sikker på, at du erkender, hvor fuldstændig umulig en sådan antagelse er, og at den fuldstændig opstår gennem dine egne projektioner. Den slags fejl er ansvarlig for en hel hær af tilsvarende fejl inklusive den tro, at Gud udstødte Adam og tvang ham ud af Edens Have. Det er også derfor, at du fra tid til anden kan tro, at jeg leder dig i en forkert retning. jeg har anstrengt mig meget for at benytte ord, som er næsten umulige at misforstå, men det er altid let at fordreje symboler, hvis det er det, du ønsker at gøre.
4. Offeret er en fuldstændig ukendt ting for Gud. Det opstår udelukkende af frygt, og frygtsomme mennesker kan være grusomme. Enhver form for offer er en forbrydelse imod mit påbud om, at du skal være barmhjertig, lige som din Far i Himlen er barmhjertig. Det har været svært for mange Kristne at erkende, at dette gælder dem selv. Gode lærere indgiver aldrig frygt i deres elever. At indgive frygt er at angribe, og dette resulterer i afvisning af det, som læreren har at tilbyde. Resultatet er en indlæringsfejl.
5. Der er blevet rigtigt henvist til mig som »Guds lam, der fjerner verdens synder«, men de, der ser lammet som blodplettet, forstår ikke symbolets betydning. Rigtigt forstået er det et meget enkelt symbol, der taler om min uskyld. Løven og lammet, der lægger sig sammen, symboliserer, at styrke og uskyld ikke er i konflikt men kan leve i en naturlig fred sammen. »Velsignede er de renhjertede, for de skal se Gud«, er en anden måde at sige den samme ting på. Et rent sind kender sandheden, og dette er dets styrke. Det forveksler ikke ødelæggelse med uskyld, fordi det forbinder uskyld med styrke, ikke med svaghed.
6. Uskyld kan ikke opgive noget som helst, da det uskyldige sind har alt og kun stiler efter at bevare dette at være hel. Det kan ikke projicere. Det kan kun hædre andre sind, for hæder er den naturlige hilseform for dem, der i sandhed er elsket, til dem, der er ligeså. Lammet »fjerner synden fra verden« på den måde, at uskyldstilstanden eller nåden er den, der mest tydeligt viser Forsoningens betydning. Forsoningen er fuldstændig umiskendelig. Den er fuldstændig klar, da den eksisterer i lys. Kun forsøgene på at skjule den i mørke har gjort den utilgængelig for dem, der ikke ønsker at se.
7. Selve Forsoningen udstråler intet andet end sandheden. Den sammenfatter derfor harmløsheden og afgiver kun velsignelser. Dette kunne den ikke gøre, hvis den udsprang af noget som helst andet end fuldstændig uskyldighed. Uskyld er visdom, da det ikke er bekendt med det onde, og ondskab eksisterer ikke. Den er imidlertid fuldstændig klar over alt, hvad der er sandt. Genopstandelsen demonstrerede, at intet kan ødelægge sandheden. Det gode kan modstå enhver form for ondskab, som lys afviser mørkets skikkelser. Forsoningen er derfor den perfekte lektie. Det er den endegyldige demonstration af, at alle de andre lektioner, som jeg lærte jer, er sande. Hvis du kan acceptere denne ene generalisering nu, er der intet behov for at lære fra mange små lektioner. Du forløses fra alle fejl, hvis du tror dette.
8. Guds uskyld er Hans Søns sinds sande tilstand. I denne tilstand kender dit sind Gud, for Gud er ikke symbolsk; Han er et Faktum. Idet Han kender Sin Søn, som han er, indser du, at Forsoningen og ikke offeret er den eneste passende gave til Guds alter, hvor intet andet end det fuldendte hører hjemme. Forståelsen af de uskyldige er sandheden. Det er derfor, deres altre i sandhed er strålende.
Næste Afsnit Kapitel