Kapitel: 30 DEN NY BEGYNDELSE
Afsnit - I. Beslutningsregler Næste
1. Beslutninger er fortløbende. Du ved ikke altid, at du træffer dem. Men med lidt øvelse med dem, du genkender, begynder der at forme sig et mønster, der vil føre dig gennem resten. Det er ikke klogt at blive for optaget af hvert eneste skridt, som du tager. Det rigtige mønster, som bemærkes, hver gang du vågner, vil hjælpe dig meget. Og hvis du oplever en stærk modstand og en svag hengivelse, er du ikke rede. Bekæmp ikke dig selv. Men tænk på hvilken slags dag, du ønsker dig, og fortæl dig selv, at der er en måde, hvorpå denne dag kan opstå fra det ene øjeblik til det andet. Prøv da igen på at opnå den dag, du ønsker dig.
2. Opfattelsen starter med dette:
I dag vil jeg ikke selv tage nogen beslutninger.
Dette betyder, at du vælger ikke at være den, der bedømmer, hvad du skal gøre. Men det må også betyde, at du ikke vil bedømme de situationer, hvor det forventes af dig, at du reagerer. For hvis du bedømmer dem, har du fastlagt reglerne for, hvordan du skal reagere på dem. Og således kan et andet svar kun frembringe forvirring og usikkerhed og frygt.
3. Og dette er dit største problem lige nu. Du bestemmer dig stadigvæk først, og derpå beslutter du dig til at spørge om, hvad du skal gøre. Og det, du hører, løser måske ikke problemet, som du først så det. Dette fører til frygt, for det modsiger det, du opfatter, og derfor føler du dig angrebet. Og derfor vred. Der er regler, hvorved dette ikke vil ske. Men det sker i begyndelsen, hvor du er ved at lære at lytte.
4. Fortæl dig selv endnu engang, hele dagen igennem, og hver gang du tænker på det og har et roligt øjeblik til at overveje det, hvilken slags dag du ønsker dig at have; de følelser du ønsker at have, de ting du ønsker skal ske for dig, og det du ønsker at opleve, og sig:
Hvis jeg ikke selv træffer nogen beslutningen,
så er dette dagen, der vil blive givet til mig.
Disse to fremgangsmåder vil, såfremt de øves meget, tjene til at tillade dig at lade dig styre uden frygt, for modstanden vil ikke først opstå og derpå selv blive et problem.
5. Men der vil stadig være tidspunkter, hvor du allerede har dømt. Nu vil svaret fremprovokere et angreb, medmindre du hurtigt får rettet op på dit sind, så det ønsker et svar, der fungere. Du kan være sikker på, at det er det, der er sket, hvis du føler, at du er uvillig til at sidde stille og bede om, at svaret bliver givet til dig. Dette betyder, at du selv har taget en beslutning, og at du ikke kan se spørgsmålet. Nu har du brug for noget oplivende, før du spørger igen.
6. Husk endnu engang, hvad det er for en dag, du ønsker dig og erkend, at der er sket noget, som ikke er en del af det. Erkend så, at du har stillet et spørgsmål af dig selv, og at du må have opstillet et svar på dine egne betingelser. Sig da:
jeg har ikke noget spørgsmål.
Jeg glemte, hvad jeg skulle beslutte.
Dette sletter de betingelser, som du har sat op og lader svaret vise dig, hvad spørgsmålet virkelig må have været.
7. Forsøg øjeblikkeligt at følge denne regel på trods af din modvilje. For du er allerede blevet vred. Og din frygt for at få svar på en anden måde, end din version af spørgsmålet beder om, vil vokse, indtil du tror, at den dag, du ønsker dig, er en, hvor du far dit svar på dit spørgsmål. Og du ville ikke få det, for det ville ødelægge dagen ved at frarøve dig det, du virkelig ønsker dig. Dette kan være meget svært at erkende, når først du har fastlagt de regler, der lover dig en lykkelig dag. Men denne beslutning kan stadig opløses med enkle metoder, som du kan acceptere.
8. Hvis du er så uvillig til at modtage, at du ikke engang kan slippe dit spørgsmål, kan du begynde at ændre dit sind med dette:
Jeg kan i det mindste beslutte, at jeg ikke kan lide det, jeg føler lige nu.
Dette er indlysende og baner vejen for det næste, nemme skridt.
9. Idet du har besluttet, at du ikke kan lide det, du føler lige nu, hvad kunne da være nemmere end at forsætte med:
Og derfor håber jeg, at jeg har taget fejl.
Dette modarbejder fornemmelsen af modvilje og minder dig om, at du ikke bliver påtvunget hjælpen, men at det er noget, du ønsker dig, og som du har behov for, da du ikke kan lide at have det, som du har det. Denne lille åbning vil være nok til at lade dig fortsætte med endnu nogle få skridt, som du har behov for, for at tillade dig selv at blive hjulpet.
10. Du har nu nået vendepunktet, for det er gået op for dig, at du vil vinde noget, hvis det, du_ har besluttet, faktisk ikke er sådan. Indtil du når dette punkt, vil du tro, at din lykke afhænger af at have ret. Men du har allerede nu opnået så megen fornuft, at du ville have det bedre, hvis du tog fejl.
11. Dette lille visdomskorn er tilstrækkeligt til at lede dig videre. Du tvinges ikke men håber blot at få noget, som du ønsker dig. Og du kan sige med fuldendt ærlighed:
Jeg vil have en anden måde at se på dette.
Nu har du ændret mening om dagen og har husket, hvad det er, du virkelig ønsker dig. Dets formål er nu ikke mere skjult af den sindssyge overbevisning, at du ønsker det formål at have ret, når du faktisk tager fejl. Derved er din villighed til at spørge bragt til din bevidsthed, for du kan ikke være i konflikt, når du beder om det, du ønsker dig, og ser, at det er dette, du beder om.
12. Dette sidste skridt er blot erkendelsen af en manglende modvilje imod at få hjælp. Det er en udtalelse fra et åbent sind, som endnu ikke er sikker, men som er villig til at få vist at:
Måske er der en anden måde at betragte dette på.
Hvad kart jeg miste ved at spørge?
Således kan du nu stille et spørgsmål, som giver mening, og derfor vil svaret også give mening. Ej heller vil du bekæmpe det, for du forstår, at det er dig, der vil blive hjulpet af det.
13. Det må være klart, at det er nemmere at have en lykkelig dag, hvis du forhindrer ulykkeligheden i overhovedet at komme ind. Men det kræver øvelse i de regler, der vil beskytte dig imod frygtens hærgen. Når dette er opnået, er dømmekraftens sørgelige drøm blevet forløst for altid. Men i mellemtiden har du behov for at øve dig på reglerne, hvormed den forløses. Lad os da endnu engang tænke på den allerførste beslutning, som tilbydes her.
14. Vi sagde, at du kan begynde en lykkelig dag med den beslutning om ikke selv at tage nogen beslutninger. Dette synes i sig selv at være en virkelig beslutning. Og dog kan du ikke tage dine egne beslutninger. Det eneste spørgsmål er i virkeligheden, hvormed du bestemmer at tage dem. Det er i virkeligheden det eneste. Den første regel er da, ikke tvang, men en enkel udtalelse om et enkelt faktum. Du vil ikke selv tage nogen beslutninger, hvad end du beslutter. For de tages enten sammen med afguder eller sammen med Gud. Og du beder enten antikrist eller Kristus om hjælp, og den, du vælger, vil forene sig med dig og fortælle dig, hvad du skal gøre.
15. Din dag er ikke bygget på tilfældigheder. Den bestemmes af, hvem du vælger at leve den med, og af hvordan den ven, som du bedt om råd, opfatter din lykke. Du beder altid om råd, før du kan bestemme dig til noget som helst. Lad dette blive forstået, og du vil se, at der ikke kan være tale om tvang her og ej heller grunde til en modstand imod, at du sættes fri. Der findes ikke nogen frihed fra det, der må ske. Og hvis du tror, at det gør der, må du tage fejl.
16. Den anden regel er også blot et faktum. For du og din rådgiver må være enige om, hvad det er, du ønsker dig, før det kan ske. Det er kun denne enighed, der tillader, at alle ting kan ske. Intet kan forårsages uden en eller anden form for enighed, om det er med dømmekraftens drøm eller med Guds Stemme. Beslutninger forårsager resultater, fordi de ikke træffes i ensomhed. De træffes af dig og din rådgiver, for dig og ligeledes for verden. Den dag, du ønsker dig, tilbyder du verden, for den blive, det, du har bedt om, og vil forstærke din rådgivers styre i verden. Hvis kongerige er din verden i dag? Hvilken slags dag bestemmer du dig for?
17. Det kræver blot to, som ønsker sig lykken i dag, for at den er sikker for hele verden. Det kræver blot to, der forstår, at de ikke kan bestemme noget alene for at garantere, at den lykke, de bad om, vil blive delt i fuldendthed. For de har forstået den basale lov, der gør beslutninger magtfulde og giver dem alle de virkninger, som de nogensinde vil få. Der kræves blot to. Disse to forenes, før der kan foretages en beslutning. Lad dette være den påmindelse, som du husker, og du vil få den dag, du ønsker dig og give den til verden ved selv at have den. Din dømmekraft er blevet løftet fra verden ved din beslutning om en lykkelig dag. Og som du har modtaget, således må du give.
Næste Afsnit Kapitel