Kapitel: 7 KONGERIGETS GAVER
Afsnit - I. Det sidste skridt Næste
1. Guds skabende kræfter og Hans skabninger er uden grænser, men de er ikke i et gensidigt forhold. Du kommunikerer fuldt ud med Gud, som Han gør med dig. Dette er en fortskridende proces, som du deler, og fordi du deler den med Ham, inspireres du til at skabe som Gud. Men i skabelsen er du ikke i et gensidigt forhold til Gud, for Han skabte dig, men du skabte ikke Ham. jeg har allerede fortalt dig, at det kun er i så henseende, at dine skabende kræfter adskiller sig fra Hans. Selv i denne verden er der en parallel. Forældre føder børn, men børn føder ikke forældre. De føder imidlertid deres egne børn og føder derfor, som deres forældre gjorde.
2. Hvis du skabte Gud, og Han skabte dig, kunne Kongeriget ikke forøges gennem sin egen skabende tanke. Skabelsen ville derfor være begrænset, og du ville ikke være Guds medskaber. Som Guds skabende Tanke fortsætter fra Ham til dig, således må din skabende tanke fortsætte fra dig til dine skabelser. Kun på denne måde kan al skabende kraft forøges udadtil. Guds fuldendelser er ikke dine, men dine er som Hans. Han skabte Sønneforholdet, og du forøger det. Du har kraften til at forøge Kongeriget, men ikke til at tilføje noget til Skaberen af Kongeriget. Du gør krav på denne kraft, når du bliver årvågen udelukkende for Gud og Hans Kongerige. Ved at acceptere denne kraft som din, har du lært at huske, hvad du er.
3. Dine skabelser hører hjemme i dig, som du hører hjemme i Gud. Du er en del af Gud, som dine sønner er en del af Hans Sønner. At skabe er at elske. Kærligheden forøges udadtil simpelthen, fordi den ikke kan indesluttes. Idet den er uden grænser, standser den ikke. Den er altid skabende, men ikke i tiden. Guds skabninger har altid eksisteret, for Han har altid eksisteret. Dine skabelser har altid eksisteret, for du kan kun skabe, som Gud skaber. Evigheden er din, for Han skabte dig som en evig skabning.
4. Egoet kræver på den anden side altid gensidige rettigheder, fordi det er konkurrence-minded mere end, det er kærligt. Det er altid klar til at indgå en handel, men det forstår ikke, at dette at være som en anden, betyder at handler ikke er mulige. For at få må du give, købslå. At købslå er at begrænse dette at give, og det er ikke Guds Vilje. At ville med Gud er at skabe som Ham. Gud begrænser ikke Sine gaver på nogen måde. I er Hans gaver, og på denne måde må Jeres gaver være som Hans. Jeres gaver til Kongeriget må være som Hans gaver til Jer.
5. Jeg gav kun kærlighed til Kongeriget, for jeg troede på, at det var, hvad jeg var. Det du tror, du er, bestemmer dine gaver, og hvis Gud skabte dig ved at forøge Sig Selv som dig, kan du kun forøge dig selv, som Han gjorde. Kun glæden forøges til alle tider, da glæden og evigheden er uadskillelige. Gud forøges udadtil hinsides grænser og hinsides tiden, og du, der er samskabende med Ham, forøger Hans Kongerige for altid og hinsides alle grænser. Evigheden er skabelsens uudslettelige mærke. De evige er i fred og glæde til alle tider.
6. At tænke som Gud er at dele Hans sikkerhed om, hvad du er, og at skabe som Han er at dele den fuldendte kærlighed med Ham, som Han deler den med dig. Det er dette, som Helligånden fører dig til for, at din glæde må blive fuldendt, for Guds Kongerige er helt. Jeg har sagt, at det sidste skridt i genvækkelsen af viden bliver taget af Gud. Dette er sandt, men det er svært at forklare i ord, for ord er symboler, og det skulle ikke være nødvendigt at forklare det, som er sandt. Men Helligånden har til opgave at oversætte det ubrugbare til det brugbare, det meningsløse til det meningsfyldte og det midlertidige til det tidsløse. Han kan derfor fortælle Jer noget om dette sidste skridt.
7. Gud tager ikke skridt, for Hans fuldendelser sker ikke gradvist. Han underviser ikke, for Hans Skabninger er uforanderlige. Han gør intet sidst, for Han skabte først og for alle tider. Det må forstås, at ordet »først«, når det bruges om Ham, ikke er et koncept af tiden. Han er først på den måde, at Han er den første i Selve Den Hellige Treenighed. Han er den Første Skaber, for Han skabte sine medskabere. Fordi han gjorde dette, har tiden hverken noget med Ham eller det Han skabte at gøre. Det »sidste skridt«, som Gud vil tage, var derfor sandt i begyndelsen, er sandt nu, og vil være sandt til alle tider. Det, der er tidsløst, vil altid være der, for dets væren er til alle tider uforanderligt. Det ændrer sig ikke med forøgelse, for det var til alle tider skabt for at forøges. Hvis du opfatter, at det ikke forøges, ved du ikke, hvad det er. Du ved da heller Ikke, Hvem der skabte det. Gud skjuler ikke dette for dig, for det var aldrig skjult. Hans lys var aldrig skjult, for det er Hans Vilje, at det skal deles. Hvordan kan det, der deles til fulde med alle, holdes tilbage for derefter at blive afsløret?
Næste Afsnit Kapitel