Kapitel: 8 REJSEN TILBAGE
Afsnit - I. Pensummets retning Næste
1. Det er ikke viden, der er motivationen for at lære dette kursus, det er Fred. Dette er kun forudsætningen for viden, fordi de, der strides, er ikke fredelige, og freden er en betingelse for viden, fordi det er betingelsen for Kongeriget. Viden kan kun genskabes, når du opfylder dens betingelser. Dette er ikke en handel, der er lavet af Gud, som ikke indgår nogen handler. Det er blot resultatet af dit misbrug af Hans love på en imaginær viljes vegne, som ikke er Hans. Viden er Hans Vilje. Hvis du modsætter dig Hans Vilje, hvordan kan du så opnå viden? Jeg har fortalt dig, hvad viden tilbyder dig, men måske betragter du endnu ikke dette som fuldt ønskeligt. Hvis du gjorde det, ville du ikke være så villig til at forkaste det, når egoet beder om din tilslutning.
2. Egoets afledningsmanøvrer kan synes at forstyrre din indlæring, men egoet har ingen magt til at forstyrre dig, medmindre du giver det magten til at gøre det. Egoets stemme er en hallucination. Du kan ikke forvente, at det siger: »Jeg er ikke virkelig«. Men du bliver ikke bedt om at være alene om at fjerne dine hallucinationer. Du bliver blot bedt om at bedømme dem på deres resultater, som de fremstår for dig. Hvis du ikke ønsker dem på grund af dit fredstab, vil de blive fjernet fra dit sind for dig.
3. Enhver reaktion på egoet er et ønske om krig, og krig fratager dig freden. Men i denne krig er der ingen modstander. Dette er den genfortolkning af virkeligheden, som du må foretage for at sikre freden, og den eneste du nogensinde har behov for at foretage. Dem, som du betragter som modstandere, er en del af din fred, som du opgiver ved at angribe dem. Hvordan kan du få det, du opgiver? Du deler med andre for at få, men du opgiver det ikke selv. Når du opgiver freden, udelukker du dig selv fra den. Dette er en betingelse, der er så fremmed for Kongeriget, at du slet ikke kan forstå den tilstand, der hersker der.
4. Din tidligere indlæring må have lært dig de forkerte ting, simpelthen fordi det ikke har gjort dig lykkelig. Blot på denne baggrund skulle der sættes spørgsmålstegn ved dens værdi. Hvis indlæring stiler efter ændring, og det er altid dens formål, er du så tilfreds med de ændringer, som din indlæring har bragt dig?
5. Forsoningens pensum er det modsatte af det pensum, du har sat op for dig selv, men det er resultatet også. Hvis resultatet af dit har gjort dig ulykkelig, og hvis du ønsker et andet, er det selvfølgelig nødvendigt med en ændring af pensummet. Den første ændring, der introduceres, er en retningsændring. Et betydningsfuldt pensum kan ikke være inkonsekvent. Hvis det er tilrettelagt af to lærere, der hver har diametralt modsatte ideer, kan det ikke integreres. Hvis det gennemføres samtidigt af disse to lærere, vil den ene blot forstyrre den anden. Dette fører til afvigelser men ikke til ændring. De flygtige har ikke nogen retning. De kan ikke bestemme sig for en, for de kan ikke give slip på den anden, selvom den ikke eksisterer. Deres konfliktfyldte pensum lærer dem, at alle retninger eksisterer og giver dem ingen logisk begrundelse for valg.
6. Den fuldstændige mangel på fornuft i et sådant pensum må fuldt ud erkendes, før en virkelig retningsændring bliver mulig. Du kan ikke lære samtidigt fra to lærere, der er fuldstændigt uenige om alt. Deres forenede pensum fremviser en umulig indlæringsopgave. De lærer dig fuldstændigt forskellige ting på fuldstændig forskellig måder, hvilket kunne være muligt, hvis det ikke var for det faktum, at begge lærer dig noget om dig selv. Din virkelighed er upåvirket af begge, men hvis du lytter til begge, vil dit sind blive delt i forholdet til, hvad din virkelighed er.
Næste Afsnit Kapitel