Kapitel: 15 DET HELLIGE ØJEBLIK
Afsnit - X. Genfødslens tid Næste
1. I tiden er det i din magt at forsinke den fuldendte forening af Faderen og Sønnen. For i denne verden står tiltrækningen af skyld imellem dem. Hverken tiden eller årstider har nogen betydning i evigheden. Men her er det Helligåndens funktion at benytte begge, men ikke som egoet bruger dem. Dette er årstiden, hvor du ville fejre min fødsel i verden. Dog ved du ikke, hvordan du skal gøre det. Lad Helligånden undervise dig, og lad mig fejre din fødsel gennem Ham. Den eneste gave jeg kan modtage fra dig, er den gave, som jeg gav til dig. Forløs mig, som jeg vælger din egen forløsning. Vi fejrer Kristi tid sammen, for den har ingen betydning, hvis vi er adskilte.
2. Det hellige øjeblik er i sandhed Kristi tid. For i dette forløsende øjeblik lægges ingen skyld på Guds Søn, og hans ubegrænsede magt genskabes da i ham. Hvilken anden gave kan du tilbyde mig, når dette er, hvad jeg vælger at tilbyde dig? Og at se mig, er at se mig i enhver og at tilbyde enhver den gave, som du tilbyder mig. Det er lige så umuligt for mig at modtage et offer, som det er for Gud, og ethvert offer, som du beder om fra dig selv, beder du mig om. Lær nu, at enhver slags offer ikke er andet, end en begrænsning, der lægges på dette at give. Og ved denne begrænsning har du begrænset modtagelse af den gave, som jeg tilbyder dig.
3. Vi, som er et, kan ikke give hver for sig. Når du er villig til at acceptere vort forhold som virkeligt, vil skylden ikke have nogen tiltrækning på dig. For i vor forening vil du acceptere alle vore brødre. Forenelsens gave er den eneste gave, som jeg blev født til at give. Giv den til mig, så du kan beholde den. Kristi tid er den tid, der er afsat til frihedens gave, som gives til enhver. Og ved din accept af den tilbyder du den til alle.
4. Det er i din magt at gøre denne årstid hellig, for det er i din magt at gøre Kristi Tid virkelig lige nu. Det er muligt at gøre dette på samme tid, for kun et eneste perceptionsskift er nødvendigt, for du begik kun en fejltagelse. Det ser ud til at være mange, men de er alle den samme. For selv om egoet antager mange former, er det altid den samme idé. Det, som ikke er kærlighed, er altid frygt og intet andet.
5. Det er ikke nødvendigt at følge frygten igennem alle dens omveje, hvor den borer sig ned under jorden og gemmer sig i mørket for at dukke frem igen i skikkelser så helt anderledes end dem, den virkelig er. Dog er det nødvendigt at undersøge hver enkelt, så længe du holder fast i det princip, som styrer dem alle. Når du er villig til at betragte dem, ikke som adskilte, men som forskellige manifestationer af den samme idé, og det en, som du ikke ønsker dig, forsvinder de sammen. Ideen er simpelthen denne: Du tror det er muligt enten at være egoets vært eller Guds gidsel. Det er det valg, som du tror, du har og den beslutning, som du tror, du må tage. Du ser ikke noget andet alternativ, for du kan ikke acceptere det faktum, at et offer intet bringer. Ofret er så essentielt i dit tankesystem, at frelsen adskilt fra ofret ikke har nogen mening for dig. Din sammenblanding af ofret og kærlighed er så dyb, at du ikke kan opfatte kærligheden uden et offer. Og det er det, du må betragte: et offer er angreb ikke kærlighed. Hvis du blot ville acceptere denne ene tanke, ville din frygt for kærligheden forsvinde. Skylden kan ikke vedvare, når tanken om offer er blevet fjernet. For hvis der er et offer, er der nogen, som må betale, og nogen som får. Og det eneste spørgsmål, som bliver tilbage, er, hvor meget det koster, og hvad man får.
6. Som vært for egoet tror du, at du kan give al din skyld bort, når du har lyst til det og derved købe freden. Og det synes ikke at være dig, der skal betale. Medens det er indlysende, at egoet kræver betaling, synes det aldrig at forlange det af dig. Du er uvillig til at erkende, at egoet, som du inviterede, kun er bedragerisk overfor dem, der tror, de er dets værter. Egoet vil aldrig lade dig opfatte dette, da denne erkendelse ville gøre det hjemløst. For når denne erkendelse bliver tydelig, vil du ikke lade dig narre af nogen skikkelse, som egoet måtte antage for at beskytte sig selv mod dit syn. En hvilken som helst skikkelse vil blive opfattet som et skjul for den tanke, der skjuler sig bag dem alle; nemlig den at kærlighed kræver ofre og derfor er uadskillelig fra angreb og frygt. Og at skyld er kærlighedens pris, som må betales med frygt.
7. Hvor truende er Gud da ikke blevet for dig, og hvor stort et offer tror du da ikke, at Hans Kærlighed kræver? For en fuldendt kærlighed ville kræve et fuldendt offer. Og derfor ser det ud til, at egoet kræver mindre af dig end Gud, og det bedømmes til at være det mindste onde af de to, den ene må frygtes en smule måske, men den anden må ødelægges. For du ser kærligheden som ødelæggende, og dit eneste spørgsmål er blot, hvem der skal ødelægges, dig selv eller en anden? Du forsøger at besvare dette spørgsmål i dit specielle forhold, hvori du synes både at være den, der ødelægger, og delvist den, der ødelægges uden fuldstændig at kunne være den ene eller den anden. Og det er dette, som du tror redder dig fra Gud, Hvis fuldendte Kærlighed ville ødelægge dig fuldstændigt.
8. Du tror, at alle udenfor dig selv afkræver dig et offer, men du kan ikke se, at det kun er dig selv, der kan afkræve dig et offer og kun af dig selv. Men kravet om et offer er så grusomt og så truende, at du ikke kan acceptere det, hvor det er. Den virkelige pris, du betaler for ikke at acceptere dette, har været så stor, at du hellere har givet Gud bort end at se på det. For hvis Gud ville kræve et fuldendt offer af dig, synes det mere sikkert at projicere Ham ud og væk fra dig selv, og således ikke være vært for Ham. Du tilskrev Ham egoets bedrag, idet du inviterede det til at indtage Hans plads og at beskytte dig imod Ham. Og du opfatter ikke, at det er det, som du inviterede indenfor, som ville ødelægge dig, og som kræver et fuldendt offer af dig. Intet delvist offer vil stille denne grusomme gæst tilfreds, for det er en indtrængende fjende, der blot synes at tilbyde venlighed, men kun for at gøre ofret fuldendt.
9. Det vil ikke lykkes dig kun at være et delvist gidsel for egoet, for det overholder ingen aftaler og vil ikke lade dig beholde noget som helst. Ej heller kan du være kun delvis vært for det. Du må vælge mellem fuldendt frihed og fuldendt trældom, for der findes ingen alternativer til dem. Du har prøvet mange kompromiser i forsøget på at undgå at se den ene beslutning, som du må tage. Og dog er det erkendelsen af beslutningen, som den er, der gør beslutningen nem. Frelsen er enkel, da den er af Gud, og derfor meget nem at forstå. Prøv ikke på at projicere den bort fra dig og at se den udenfor dig selv. Både spørgsmålet og svaret er i dig; kravet om et offer og Guds fred.
Næste Afsnit Kapitel