Kapitel: 7 KONGERIGETS GAVER
Afsnit - X. Sammenblandingen af smerte og glæde Næste
1. Kongeriget er resultatet af præmisser, ligesom verden er. Måske har du ført egoets ræssonering til sin logiske konklusion, som er fuldstændig forvirring om alt. Hvis du virkelig så dette resultat ville du ikke ønske dig det. Den eneste grund til, at du på nogen måde kunne ønske dig en del af det, er, at du ikke ser det i sin helhed. Du er villig til at betragte egoets præmisser men ikke deres logiske resultater. Er det ikke muligt, at du har gjort det samme med Guds præmisser? Dine skabelser er de logiske resultater af Hans præmisser. Hans tænkning har etableret dem for dig. De er nøjagtig der, hvor de hører hjemme. De hører hjemme i dit sind som en del af din identificering med Hans, men din sindstilstand og din erkendelse af, hvad der er i det, afhænger af, hvad du tror om dit sind. Hvad end denne tro kan være, er den præmisserne for, hvad du accepterer ind i dit sind.
2. Det er helt klart, at du både kan acceptere det i dit sind, der ikke er der, og fornægte det, der er, men selvom du kan fornægte den funktion, som Gud Selv gav dit sind gennem Sit Eget, kan du ikke standse den. Det er det logiske resultat af, hvad du er. Evnen til at kunne se et logisk resultat afhænger af villigheden til at se det, men sandheden i det har intet at gøre med din villighed. Sandhed er Guds Vilje. Tag del i Hans Vilje, og du har del i det, Han ved. Fornægt, at Hans Vilje er din, og du fornægter både Hans og dit eget Kongerige.
3. Helligånden vil lede dig for at undgå smerte. Ingen ville da sætte sig op imod et sådant mål, hvis han genkendte det. Problemet er ikke, om det Helligånden siger er sandt, men om du ønsker at lytte til det, Han siger. Du genkender ikke lettere det, der er smerteligt, end det, der er glædeligt, og har faktisk en tendens til at blande de to sammen. Helligåndens hovedfunktion er at lære dig at kende dem fra hinanden. Det, der er glædeligt for dig, er smerteligt for egoet, og så længe du tvivler på, hvem du er, vil du blande glæde og smerte sammen. Denne sammenblanding er hele grunden til offerideen. Adlyd Helligånden, og du vil opgive egoet. Men du ofrer intet. Tværtimod vil du vinde alt. Hvis du troede på dette, ville der ikke være nogen konflikt.
4. Det er grunden til, at du må demonstrere det indlysende for dig selv. Det er ikke indlysende for dig. Du tror, at det kan være bedre for dig at gøre det modsatte af Guds Vilje. Du tror også, at det kan lade sig gøre at gøre det modsatte af Guds Vilje. Derfor tror du, at et umuligt valg står åbent for dig, et som både er skræmmende og ønskeligt. Men Gud vil. Han ønsker ikke. Din vilje er lige så magtfuld som Hans, for den er Hans. Egoets ønsker betyder intet, for egoet ønsker det umulige. Du kan ønske dig det umulige, men du kan kun sætte din vilje igennem sammen med Gud. Dette er egoets svaghed og din styrke.
5. Helligånden tager altid parti for dig og din styrke. Så længe du undgår Hans ledelse på nogen som helst måde, ønsker du at være svag. Men svaghed er skræmmende. Hvad andet kan denne beslutning da betyde udover, at du ønsker at være frygtsom? Helligånden beder aldrig om et offer, men det gør egoet. Når du bliver forvirret om denne forskel på motivation, kan det kun være p.g.a. projektion. Projektion er en sammenblanding af motiveringer, og i kraft af denne forvirring bliver tillid en umulighed. Ingen adlyder gladeligt en guide, som han ikke har tillid til, men dette betyder ikke, at guiden er utroværdig. I dette tilfælde betyder det altid, at den, der følger, altid er det. Men dette er imidlertid da også et spørgsmål om hans tro. Idet han tror, at han kan bedrage, tror han også, at alt andet kan bedrage ham. Men det er kun, fordi han har valgt at følge en falsk form for ledelse. Ude af stand til at følge denne ledelse uden frygt, forbinder han frygt med ledelse og nægter at følge nogen form for ledelse. Når resultatet af denne beslutning er forvirring, er det næppe overraskende.
6. Helligånden er fuldstændig troværdig, som du er det. Gud Selv har tillid til dig, og derfor er din troværdighed udenfor tvivl. Den vil altid være udenfor al tvivl, uanset hvor meget du selv betvivler dette. Jeg sagde før, at du er Guds Vilje. Hans Vilje er ikke noget tomt ønske, og din identificering med Hans Vilje er ikke valgfri, da det er det, du er. At dele Hans Vilje med mig er heller ikke valgfrit, selvom det kan se sådan ud. Hele adskillelsen bunder i denne fejl. Den eneste vej ud af fejlen er at beslutte, at du ikke skal beslutte noget som helst. Alt er blevet dig givet ved Guds beslutning. Dette er Hans Vilje, og du kan ikke ændre dette.
7. Selv frafaldelsen af din ret til at træffe falske beslutninger, som egoet vogter med stor jalousi, opnås ikke gennem dit ønske. Det blev opnået for dig gennem Guds Vilje, Som ikke har ladt dig tilbage uden trøst. Hans Stemme vil lære dig at kende forskel på smerte og glæde og vil føre dig ud af den forvirring, som du har lavet. Der er ingen forvirring i et sind i en Guds Søn, hvis vilje må være Faderens Vilje, for Faderens Vilje er Hans Søn.
8. Mirakler stemmer overens med Guds Vilje, som du ikke kender, da du er i tvivl om, hvad du vil. Dette betyder, at du er i tvivl om, hvad du er. Hvis du er Guds Vilje og ikke accepterer Hans Vilje, fornægter du glæden. Miraklet er derfor en lektion i, hvad glæde er. Idet det er en lektion i at dele med andre, er det en lektion i kærlighed, som er glæde. Ethvert mirakel er derfor en lektion i sandhed, og ved at tilbyde sandhed lærer du at kende forskel på smerte og glæde.
Næste Afsnit Kapitel