Kapitel: 15 DET HELLIGE ØJEBLIK
Afsnit - XI. Julen som afslutningen på ofret Næste
1. Vær ikke bange for at se hele ideen om ofret som en, du har lavet. Og søg ikke sikkerheden ved at forsøge at beskytte dig selv imod et sted, hvor det er. Dine brødre og din Fader er blevet meget truende for dig. Og du ville gerne handle med dem om nogle få specielle forhold, hvori du tror, at du kan se nogen sikkerhed. Prøv ikke længere at holde dine tanker adskilt fra Tanken, Som blev dig givet. Når de føres sammen og opfattes, hvor de er, er valget mellem dem ikke mere end en mild opvågnen og lige så enkel som at åbne dine øjne for dagslyset, når du ikke mere har brug for søvnen.
2. Julens tegn er en stjerne, et lys i mørket. Se det ikke udenfor dig selv men skinnende i Himlen inden i dig, og modtag det som et tegn på, at Kristi tid er kommet. Han kommer og kræver intet. Intet som helst offer af nogen som helst bedes der om. I Hans Nærhed mister hele ideen om offer sin betydning. For Han er Guds Vært. Og du behøver blot at invitere Ham ind, Som er der allerede ved at erkende, at Hans Vært er En, og ingen tanke, som er fremmed for Hans Enhed, kan bo sammen med Ham der. Kærligheden må være fuldendt for at byde Ham velkommen, for Nærværet af hellighed skaber den hellighed, som omgiver den. Ingen frygt kan røre Værten, Som vugger Gud i Kristi tid, for Værten er lige så hellig som den Fuldendte Uskyld, som Han beskytter og Hvis magt beskytter Ham.
3. Giv denne Jul Helligånden alt det, som kunne skade dig. Lad dig selv blive helbredt fuldstændig, så du kan forene dig med Ham i at helbrede, og lad os fejre vor forløsning sammen ved at forløse alle andre sammen med os. Efterlad intet bag dig, for forløsningen er fuldendt, og når du har accepteret den sammen med mig, vil du give den sammen med mig. Al smerte og alle ofre og lidenhed vil forsvinde i vort forhold, som er lige så uskyldigt som vort forhold til vor Fader og lige så magtfuldt. Smerten vil blive bragt til os og vil forsvinde i vor nærhed, og uden smerte kan der ikke være noget offer. Og uden offer må kærligheden være til stede.
4. Du, som tror, at ofre er kærlighed, må lære, at ofre er adskillelse fra kærlighed. For et offer bringer skyld lige så sikkert som kærlighed bringer fred. Skyld er betingelsen for ofret, som fred er betingelsen for din bevidsthed om dit forhold til Gud. Gennem skylden udelukker du din Fader og dine brødre fra dig selv. Gennem freden bringer du dem tilbage, idet du forstår, at de er, hvor din invitation byder dem at være. Det, du udelukker fra dig selv, synes at være truende, for du tilskriver det frygt og forsøger at kaste det ud, selv, om det er en del af dig. Hvem kan opfatte en del af sig selv som uudholdelig og stadig leve med sig selv i fred? Og hvem kan forsøge at løse »konflikten« mellem Himlen og helvede i sig, ved at kaste Himlen ud og give den helvedets egenskaber uden at opleve sig selv som ufuldstændig og ensom?
5. Så længe du opfatter din krop som din virkelighed, så længe vil du opfatte dig selv som ensom og med savn. Og så længe vil du også opleve dig selv som et offer for ofret, retfærdiggjort ved at ofre andre. For hvem kunne skubbe Himlen og dens skaber til side uden en fornemmelse af offer og tab? Og hvem kunne lide under et offer og tab uden at forsøge at genskabe sig selv? Men hvordan kunne du selv opnå dette, når grundlaget for dine forsøg er troen på manglernes virkelighed? Mangler skaber angreb, idet det er troen på, at angreb er retfærdiggjort. Og så længe du ønsker at bevare manglerne, bliver angrebet frelsen, og ofret bliver til kærlighed.
6. Således er det da, at du i din søgen efter kærligheden søger efter ofret og finder det. Men du finder ikke kærligheden. Det er umuligt at fornægte, hvad kærligheden er, og stadig at kende den. Kærlighedens betydning ligger i det, du har kastet uden for dig selv, og det har ingen betydning adskilt fra dig. Det er det, som du foretrækker at beholde, som ingen betydning har, og det, som du ønsker at holde borte fra dig, indeholder al mening i universet og holder universet samlet i sin mening. Medmindre universet var forenet i dig, ville det være adskilt fra Gud, og at være uden Ham er at være uden mening.
7. I det hellige øjeblik opfyldes kærlighedens betingelser, for sind forenes uden kroppens indblanding, og hvor der er kommunikation, er der fred. Fredens Prins blev født for at genskabe kærlighedens betingelser ved at lære, at kommunikationen forbliver ubrudt, selv om kroppen ødelægges, under den forudsætning at du ikke ser kroppen som et nødvendigt middel til kommunikation. Og hvis du forstår denne lektie, vil du erkende, at dette at ofre kroppen ikke er at ofre noget som helst, og at kommunikation, som må være af sindet, ikke kan ofres. Hvor er da ofret? Den lektie jeg blev født til at undervise og som jeg ønsker at lære til alle mine brødre er, at ofret er ingen steder, og kærligheden er overalt. For kommunikation omfatter alt, og i den fred, som den genskaber, kormmer kærligheden af sig selv.
8. Lad ingen nedtrykthed formørke Julens glæde, for Kristi tid er meningsløs uden glæden. Lad os forenes i at fejre freden ved ikke at kræve noget offer af nogen, for således tilbyder du mig den kærlighed, som jeg tilbyder dig. Hvad kan være mere glædeligt end at opfatte, at vi ikke mangler noget som helst? Således er Kristi tids budskab, som jeg giver dig, så du kan give det og returnere det til Faderen, Som gav det til mig. For i Kristi tid genskabes kommunikationen, og Han forener sig med os i fejringen af Hans Søns skabelse.
9. Gud tilbyder Sin tak til den hellige vært, som vil modtage Ham og lade Ham komme ind og bo, hvor Han ønsker at bo. Og ved Sin velkomst byder Han dig velkommen ind i Sig Selv, for det, som er indeholdt i dig, som byder Ham velkommen, returneres til Ham. Og vi fejrer blot Hans Helhed, medens vi byder Ham velkommen i os. De, som modtager Faderen er et med Ham, idet de er vært for Ham, Som skabte dem. Og ved at tillade Ham at komme ind, kommer erindringen om Faderen ind sammen med Ham, og sammen med Ham husker de det eneste forhold, de nogensinde havde og nogensinde ønsker at have.
10. Dette er tiden, hvor et nyt år snart bliver født fra Kristi tid. Jeg har fuld tillid til, at du vil gøre alt det, du ønsker at opnå. Intet vil mangle, og du vil færdiggøre og ikke ødelægge. Sig da til din broder:
Jeg giver dig til Helligånden som en del af mig selv.
Jeg ved, at du vil blive forløst, medmindre jeg ønsker at bruge dig til at fængsle mig selv med.
I min egen friheds navn vælger jeg din forløsning, for jeg opfatter, at vi bliver forløst sammen.
Således begynder året i glæde og frihed. Der er meget at gøre, og vi er blevet meget forsinkede. Tag imod det hellige øjeblik, som dette år fødes, og indtag din plads, som så længe har stået tom, i den Storslåede Opvågnen. Gør dette år anderledes ved at gøre det helt ens. Og lad alle dine forhold blive gjort hellige for dig. Dette er vores vilje. Amen.
Næste Afsnit Kapitel