Kapitel: Forord
Afsnit - Hvad det er Næste
Som titlen angiver, er Kurset hele vejen igennem opbygget som et undervisningsmiddel. Det består af tre bøger: en 669 - siders Tekst, en 488 siders Arbejdsbog for elever, og en 92 siders Manual for lærere. Rækkefølgen, som eleverne vælger at benytte bøgerne i og måden, hvorpå de studerer dem, afhænger af deres specifikke behov og præferencer.
Det pensum, som Kurset anbefaler, er omhyggelig planlagt og bliver forklaret trin for trin på både det teoretiske og det praktiske plan. Det understreger anvendelsen mere end teori, og erfaring mere end teologi. Det fremfører netop, at »en universel teologi er umulig, men en universel erfaring er ikke blot mulig men nødvendig« (Manualen, s. 77). Selv om det er kristent i sit udtryk, omhandler Kurset universelle, spirituelle temaer. Det understreger, at det blot er en version af det universelle pensum. Der findes mange andre, hvor dette blot afviger fra dem i sin form. De fører alle til Gud til sidst.
Teksten er hovedsagelig teoretisk og fremsætter de koncepter, hvorpå Kursets tankesystem er baseret. Dets ideer indeholder grundlaget for Arbejdsbogens lektioner. Uden den praktiske anvendelse, som Arbejdsbogen giver, ville Teksten hovedsagelig forblive en række abstraktioner, som næppe ville række til at gennemføre denne venden op og ned på hele tankesystemet, som Kurset stiler imod. Arbejdsbogen indeholder 365 lektioner, en for hver af årets dage. Det er imidlertid ikke nødvendigt at lave øvelserne i dette tempo, og nogen kunne måske ønske sig at blive ved en særlig tiltalende lektion længere end en dag. Det eneste, som instruktionen tilråder, er ikke at forsøge at nå mere end en lektion pr dag. Arbejdsbogens praktiske natur understreges af introduktionen til lektionerne, der understreger erfaring gennem anvendelse mere end en tidligere forpligtelse overfor et spirituelt mål:
Nogle af de ideer, som Arbejdsbogen præsenterer, vil du have svært ved at tro på, og andre vil forekomme temmelig overraskende. Dette betyder ikke noget. Du bliver udelukkende bedt om at anvende ideerne som anvist. Du bliver overhovedet ikke bedt om at bedømme dem. Du bliver blot bedt om at anvende dem. Det er deres anvendelse, der vil afsløre deres betydning og vise dig, at de er sande.
Husk blot dette; du behøver ikke at tro på ideerne, du behøver ikke at acceptere dem, og du behøver ikke engang at synes om dem. Nogle af dem vil du måske have direkte modstand imod. Men intet af dette har nogen betydning eller nedsætter deres virkningsfuldhed. Men tillad ikke dig selv at gøre undtagelser i anvendelsen af Arbejdsbogens ideer, og hvad dine reaktioner end har været til ideerne, så brug dem. Intet andet end dette bedes der om (Arbejdsbogen, s. 2).
Endelig er der manualen for lærere, som er skrevet i en spørgsmål og svar form, som giver svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål fra eleverne. Den indeholder også en forklaring på nogle af de begreber, som Kurset bruger, idet den forklarer dem indenfor Tekstbogens teoretiske ramme.
Kurset gør ikke krav på endeligheden, ej heller er Arbejdsbogens lektioner tænkt til at skulle hæve elevens indlæring til det fuldendte. Til sidst er læseren overladt til sin egen Indre Lærers hænder, Som vil lede al videre lærdom, som Han finder det rigtigt. Selv om Kurset er anlagt på det altomfattende, kan sandheden ikke begrænses til en begrænset form, hvilket tydeligt fremgår af udtalelsen mod slutningen af Arbejdsbogen:
Dette Kursus er en begyndelse, ikke en afslutning - - - Der er ikke forberedt flere specifikke lektioner, for der er ikke brug for flere. Hør blot Stemmen for Gud fremover - - - Han vil lede dine anstrengelser, idet Han fortæller dig, nøjagtig, hvad du skal gøre, hvordan du skal styre dit sind, og hvornår du skal komme til Ham i stilhed, idet du beder om Hans sikre ledelse og Hans sikre Ord. (Arbejdsbogen, s. 487).
Næste Afsnit Kapitel