Kapitel: 1 MIRAKLERS BETYDNING
Afsnit - II. Åbenbaringen, tid og mirakler Næste
1. Åbenbaringen forårsager en fuldstændig men midlertidig udsættelse af tvivl og frygt. Den viser den oprindelige kommunikationsform mellem Gud og Hans skabelser, idet den involverer den ekstremt personlige fornemmelse af skabelse, der sommetider søges i fysiske forhold. Fysisk nærhed kan ikke fremkalde den. Mirakler er imidlertid ægte mellemmenneskelige og opnår en sand nærhed til andre. Åbenbaringen forener dig direkte med Gud. Mirakler forener dig direkte med din broder. Ingen af dem udspringer af bevidstheden, men det er der, de opleves. Bevidsthed er den tilstand, der fremkalder handling, skønt den ikke har fundet på den. Du er fri til at tro, hvad du vælger at tro, og det du gør, bevidner det, du tror.
2. Åbenbaringen er intenst personlig og kan ikke oversættes meningsfyldt. Det er derfor, at ethvert forsøg på at beskrive det i ord, er umuligt. Åbenbaring fremkalder kun erfaring. Men mirakler fremkalder handling. De er mere brugbare nu p.g.a. deres mellemmenneskelige natur. I denne indlæringsfase er mirakler vigtige, da frihed for frygt ikke sådan bare kan påtvinges dig. Åbenbaringen er bogstavelig talt ubeskrivelig, fordi det er en erfaring om ubeskrivelig kærlighed.
3. Ærefrygten bør forbeholdes åbenbaringen, hvor den er fuldstændig rigtig og korrekt anbragt. Den er ikke rigtig over for mirakler, for ærefrygten er tilbedelsesagtig, idet den indikerer, at en af lavere rang står foran sin Skaber. Du er en perfekt skabning og skulle kun opleve ærefrygt, når Skaberen af det perfekte er tilstede. Miraklet er derfor et kærlighedstegn mellem jævnbyrdige. Jævnbyrdige skulle ikke nære ærefrygt for hinanden, for ærefrygt indikerer ulighed. Det er derfor en urigtig reaktion overfor mig. En ældre broder har krav på respekt for sin større erfaring og lydighed for sin større visdom. Han har også krav på kærlighed, fordi han er en broder og hengivelse, hvis han er hengiven. Det er kun min hengivenhed, der berettiger mig til jeres. Der er ikke noget hos mig, du ikke kan opnå. Jeg har intet, som ikke kommer fra Gud. Forskellen på os lige nu er, at jeg ikke har andet. Dette sætter mig i en tilstand, der blot er et potentiale i dig.
4. »Intet menneske kommer til min Far uden gennem mig« betyder ikke, at jeg på nogen måde er adskilt eller forskellig fra dig ud over i tiden, og tiden eksisterer ikke virkeligt. Udtalelsen er mere meningsfyldt, hvis vi tænker i en vertikal mere end en horisontal akse. Du står under mig, og jeg står under Gud. I »opstandelsesprocessen« er jeg højere oppe, for uden mig ville afstanden mellem Gud og mennesket være for stor til, at du kunne overskride den. Jeg bygger bro over afstanden som en ældre broder for dig på den ene side, og som Guds Søn på den anden. Min hengivelse for mine brødre har placeret mig som leder af Sønneforholdet, som jeg overgiver fuldstændig, fordi jeg deler det. Dette kan synes at modgå udtalelsen: »Min Far og jeg er ét«, men der er to dele i denne udtalelse i erkendelse af, at Faderen er større.
5. Åbenbaringer er indirekte inspirerede af mig, da jeg er tæt på Helligånden og opmærksom på åbenbaringsparatheden hos mine brødre. Jeg kan derfor drage mere ned til dem, end de kan drage ned til sig selv. Helligånden formidler kommunikation fra en højere til en lavere, idet han holder en direkte kanal fra Gud til dig åben for åbenbaringer. Åbenbaringer går ikke begge veje. De bevæger sig fra Gud til dig men ikke fra dig til Gud.
6. Miraklet formindsker behovet for tid. I længdegraden eller på det horisontale plan synes erkendelsen af ligheden mellem medlemmerne af Sønneforholdet at indebære næsten uendeligheder af tid. Miraklet indebærer imidlertid et pludseligt skift fra horisontal til vertikal perception. Dette introducerer et interval, hvor både giver og modtager fremstår længere fremme i tid, end de ellers ville have været. Miraklet har således den unikke egenskab, at det kan afskaffe tiden i det omfang, det bedømmer det forløbne tidsrum til at være unødvendigt. Der er ikke noget forhold imellem den tid, det tager at lave et mirakel og den tid, det dækker. Miraklet erstatter den lærdom, der ville have taget tusinder af år. Det sker p.g.a den underliggende erkendelse af den fuldstændige lighed mellem giver og modtager, hvorpå miraklet hviler. Miraklet forkorter tiden ved at kollapse den for derved at eliminere bestemte tidsintervaller i den. Dette sker imidlertid indenfor den større temporale sekvens.
Næste Afsnit Kapitel