Kapitel: 11 GUD ELLER EGOET
Afsnit - II. Invitationen til helbredelse Næste
1. Hvis sygdom er adskillelse, så er beslutningen om at helbrede og at blive helbredt det første skridt hen imod erkendelsen af, hvad du virkelig ønsker dig. Ethvert angreb er et skridt bort fra dette, og enhver helbredende tanke bringer dig tættere på det. Guds Søn har både Fader og Søn, for han er både Fader og Søn. At forene at have og at være, er at forene din vilje med Hans, for Han vil Selv dig. Og du vil dig selv til Ham, for i din fuldendte forståelse af Ham ved du, at der kun er en Vilje. Men når du angriber en hvilken som helst del af Gud eller Hans Kongerige, er din forståelse ikke fuldendt, og det, du virkelig ønsker dig, er derfor tabt for dig.
2. Helbredelse bliver på denne måde en lektion i forståelse, og jo mere du øver dig i det, jo bedre bliver du til at undervise i og lære dette. Hvis du har fornægtet sandheden, hvilke bedre vidner til dens virkelighed kunne du få end dem, der er blevet helbredt af den? Men vær sikker på, at du regner dig selv med til dem, for igennem din villighed til at tilslutte dig dem, fuldbyrdes din egen helbredelse. Ethvert mirakel, som du opnår, taler til dig om Guds Faderskab. Enhver helbredende tanke, som du modtager, enten fra din broder eller i dit eget sind, lærer dig, at du er Guds Søn. I enhver smertefuld tanke, som du har, hvor end du mærker den, ligger fornægtelsen af Guds Faderskab og af dit Sønneforhold.
3. Fornægtelse er lige så total som kærlighed. Du kan ikke fornægte en del af dig selv, for resten vil synes at være adskilt og derfor uden mening. Når den ikke har nogen mening for dig, vil du ikke forstå den. At fornægte mening er ikke at forstå. Du kan kun helbrede dig selv, for kun Guds Søn har behov for helbredelse. Du har behov for det, for du forstår ikke dig selv, og derfor ved du ikke, hvad du gør. Idet du har glemt din vilje, ved du ikke, hvad du virkelig vil.
4. Helbredelse er et tegn på, at du ønsker at gøre hel, og denne villighed åbner dine ører for Helligåndens Stemme, Hvis budskab er helhed. Han vil gøre det muligt for dig at gå langt ud over den helbredelse, som du ville udøve, for ved siden af din lille villighed til at gøre hel, lægger han Sin Egen fuldendte Vilje, og gør din hel. Hvad kan Guds Søn ikke opnå med Guds Faderskab i Sig? Dog må invitationen komme fra dig, for du har bestemt lært, at den, du inviterer som din gæst, vil bo hos dig.
5. Helligånden kan ikke tale til en vært, der ikke ønsker én velkommen, for da vil Han ikke blive hørt. Den Evige Gæst forbliver, men Hans Stemme bliver svag i fjendtligt selskab. Han har kun brug for din beskyttelse, fordi din omhu er et tegn på, at du vil Ham. Tænk blot en anelse på Ham, og den lille gnist bliver til et strålende lys, der fylder dit sind, således at Han bliver din eneste Gæst. Hver gang du beder egoet om at komme ind, formindsker du Hans velkomst. Han ønsker at blive, men du har allieret dig imod Ham. Hvilken rejse du end vælger at tage på, vil Han være med dig, idet Han venter på dig. Du kan roligt stole på Hans tålmodighed, for Han kan ikke forlade en del af Gud. Men du har brug for meget mere end tålmodighed.
6. Du vil ikke hvile, før du kender din funktion og opfylder den, for kun i dette kan din vilje og din Faders forenes fuldstændigt. At have Ham er at være som Ham, og Han har givet Sig Selv til dig. Du, der har Gud, må være som Gud, for Hans funktion blev din gennem Hans gave. Inviter denne viden tilbage i dit sind, og lad intet komme ind, der kan skjule den. Den Gæst, Som Gud sendte dig, vil lære dig, hvordan du gør dette, hvis du blot genkender den lille gnist og er villig til at lade den gro. Din villighed behøver ikke at være perfekt, for Hans er det. Hvis du blot vil lade Ham have et lille sted, vil Han oplyse det så meget, at du gladeligt lader det udvide sig, og gennem denne udvidelse, vil du begynde at huske skabelsen.
7. Vil du være egoets gidsel eller Guds vært? Du modtager kun den, du inviterer. Du er fri til at bestemme, hvem der skal være din gæst, og hvor længe han skal blive hos dig. Dog er dette ikke virkelig frihed, for det kommer stadig an på, hvordan du betragter dette. Helligånden er der, men Han kan ikke hjælpe dig uden din invitation, og egoet er ingenting, om du inviterer det indenfor eller ikke. Virkelig frihed afhænger af at ønske virkeligheden velkommen, og af dine gæster er kun Helligånden virkelig. Vid da, Hvem der er der sammen med dig blot ved at erkende, hvad der allerede er der, og lad dig ikke stille tilfreds med forestillede trøstere, for Guds Trøster er i dig.
Næste Afsnit Kapitel