Kapitel: 13 DEN SKYLDFRI VERDEN
Afsnit - II. Guds skyldfri Søn Næste
1. Det endegyldige formål med projektion er altid at slippe af med skyld. Karakteristisk nok er egoets forsøg på at slippe af med skyld dog kun set fra dets eget synspunkt, for selvom egoet ønsker at beholde skylden, finder du den uudholdelig, da skyld står i vejen for din erindring om Gud, Hvis dragning er så stærk, at du ikke kan modstå det. Det er da om dette emne, at den dybeste splittelse opstår, for hvis du skal beholde skylden, som egoet fastholder, så kan du ikke være dig. Kun ved at overtale dig til at du er dig, kan egoet få dig til at projicere skyld og derved beholde det i dit sind.
2. Men tænk på, hvor mærkelig en løsning egoets arrangement er. Du projicerer skyld for at slippe af med den, men du skjuler den jo faktisk bare. Du erfarer faktisk skylden, men du ved ikke hvorfor. Tværtimod forbinder du den med en mærkelig samling af »ego-idealer«, som egoet fastholder, at du har svigtet. Dog har du ingen anelse om, at du svigter Guds Søn ved at se ham som skyldig. Idet du tror, at du ikke mere er dig, forstår du ikke, at du svigter dig selv.
3. De mørkeste af dine skjulte hjørnestene holder din tro på skyld borte fra din bevidsthed. For på dette mørke, hemmelige sted ligger erkendelsen af, at du har forrådt Guds Søn ved at dømme ham til døden. Du har end ikke en anelse om, at denne morderiske men sindssyge idé ligger gemt der, for egoets destruktive trang er så stærk, at intet mindre end Guds Søns korsfæstelse kan slutteligen tilfredsstille den. Det ved ikke, hvem Guds Søn er, for det er blindt. Men lad det opfatte skyldfrihed noget som helst sted, og det vil forsøge at ødelægge det, for da er det bange.
4. Meget af egoets mærkelige opførsel kan henføres til dets definition af skyld. For egoet er de skyldfri skyldige. De, som ikke angriber, er dets »fjende«, for ved ikke at værdsætte dets fortolkning af frelsen, er de i en udmærket position til at give slip på det. De har nærmet sig de mørkeste og dybeste hjørnestene i egoets fundament, og medens egoet kan udholde, at du tager alt andet op til diskussion, vogter det denne ene hemmelighed med sit liv, for dets eksistens afhænger af at beholde denne hemmelighed. Så det er denne hemmelighed, vi må se på, for egoet kan ikke beskytte dig imod sandheden, og i dens nærvær udvises egoet.
5. Lad os i sandhedens rolige lys erkende, at du tror, at du har korsfæstet Guds Søn. Du har ikke indrømmet denne »frygtelige« hemmelighed, for du ville stadig ønske at korsfæste ham, hvis du kunne finde ham. Men dit ønske har gemt ham for dig, da det er ængsteligt, og derfor er du bange for at finde ham. Du har håndteret dette ønske om at dræbe dig selv ved ikke at vide, hvem du er, og ved at identificere dig med noget andet. Du har projiceret skylden blindt og på må og få, men du har ikke afdækket dens kilde. For egoet ønsker faktisk at dræbe dig, og hvis du identificerer dig med det, må du tro, at dets mål også er dine.
6. Jeg har sagt, at korsfæstelsen er egoets symbol. Da det blev konfronteret med Guds Søns virkelige skyldfrihed, forsøgte det at dræbe ham, og grunden, som det gav var, at skyldfrihed er blasfemi over for Gud. For egoet er egoet Gud, og skyldfrihed må fortolkes som den endelige skyld, som fuldt ud retfærdiggør mord. Du forstår endnu ikke, at enhver frygt, du måtte opleve i forbindelse med dette kursus, i sidste ende stammer fra denne fortolkning, men hvis du overvejer dine reaktioner til det, vil du blive mere og mere overbevist om, at det er sådan, det er.
7. Dette kursus har udtrykkeligt sagt, at dets mål for dig er lykke og fred. Dog er du bange for det. Det er blevet sagt til dig igen og igen, at det vil sætte dig fri, og alligevel reagerer du somme tider, som om det forsøger at sætte dig i fængsel. Du afviser det ofte hurtigere, end du afviser egoets tankesystem. Til en vis grad må du da tro, at du beskytter dig selv ved ikke at lære dette kursus, og du erkender ikke, at det kun er din skyldfrihed, der kan beskytte dig.
8. Forsoningen er altid blev fortolket som forløsningen fra skyld, og dette er rigtigt, hvis det forstås. Men selv når Jeg fortolker det for dig, kan du afvise det og modtager det ikke for dig selv. Måske har du genkendt tomheden i egoet og det, det tilbyder, men selvom du ikke ønsker det, har du endnu ikke set på alternativet i glæde. Ekstremt set, er du bange for forsoningen og tror, at den vil dræbe dig. Tag ikke fejl af dybden af denne frygt, for du tror, at du, stillet overfor sandheden, vil vende dig imod dig selv og ødelægge dig selv.
9. Lille barn, sådan er det ikke. Din »skyldige hemmelighed« er intet, og hvis du blot vil bringe det op i lyset, vil Lyset opløse det. Hvorefter ingen mørk sky vil forblive mellem dig og erindringen om din Fader, for du vil huske Hans skyldfri Søn, som ikke døde, da han er udødelig, og du vil opdage, at du blev befriet sammen med ham, og at du aldrig er blevet adskilt fra ham. I denne forståelse ligger din erindring, for det er genkendelsen af kærlighed uden frygt. Der vil være stor glæde i Himlen ved din hjemkomst, og glæden vil være din. For den befriede menneskesøn er den skyldfri Guds Søn, og erkendelsen af ham er din genløsning.
Næste Afsnit Kapitel