Kapitel: 18 DRØMMENS FORSVINDEN
Afsnit - II. Drømmens grundlag Næste
1. Opstår der ikke af drømme en verden, som synes at være ganske virkelig? Men tænk på, hvad denne verden er. Det er tydeligt ikke den verden, du så, før du faldt i søvn. Det er nærmere en forvrængning af verden, udelukkende planlagt ud fra det, du ville have foretrukket. Her står det dig »frit for« at ændre det, der syntes at angribe dig og gøre det til en hyldest til dit ego, som blev ophidset over »angrebet«. Dette ville ikke være dit ønske, medmindre du så dig selv som ét med egoet, som altid betragter sig selv og derfor ser dig, som var du under angreb og meget sårbar overfor det.
2. Drømme er kaotiske, fordi de styres af dine modstridende ønsker, og derfor har de ikke noget med sandheden at gøre. De er det bedst tænkelige eksempel på, hvordan perceptionen kan bruges til at erstatte sandheden med illusioner. Du tager dem ikke alvorlig, når du vågner, for det faktum, at virkeligheden bliver så voldsomt skændet i dem, bliver tydelig. Dog er det en måde at se på verden på og at forandre den på, så den passer bedre til egoet. De fremviser slående eksempler både på egoets manglende evne til at acceptere virkeligheden og på din villighed til at ændre virkeligheden på dets vegne.
3. Du oplever det ikke som forvirrende, at der er forskel på det, du ser i søvne og ved din opvågnen. Du erkender, at det du ser, når du vågner, er slettet i drømmene. Men når du vågner, forventer du ikke, at det skal være borte. I drømmene tilrettelægger du alting. Mennesker bliver det, du ønsker, de skal være, og de gør det, du siger. Der er ingen begrænsning på de erstatninger, som du kan benytte. For en tid ser det ud til, at verden er blevet dig givet, så du kan lave det ud af den, du bedst kunne tænke dig. Du ser ikke, at du angriber den, idet du forsøger at vinde over den og få den til at tjene dig.
4. Drømme er perceptuelle temperamentsudbrud, hvor du bogstavelig talt skriger: »Jeg vil have det på den måde«! Og således ser det så ud til at blive. Og dog kan drømmen ikke undslippe sin oprindelse. Den invaderes af vrede og frygt, og på et øjeblik bliver tilfredsstillelsens illusion invaderet af illusionen af gru. For drømmen om din evne til at kontrollere virkeligheden ved at erstatte det med en verden, som du foretrækker, er gruopvækkende. Dine forsøg på at få virkeligheden til at forsvinde er meget truende, men dette er du ikke villig til at acceptere. Og derfor erstatter du den fantasi med det faktum, at det er virkeligheden, der er truende, og ikke det, du ville gøre imod den. Og således virkeliggøres skylden.
5. Drømme viser dig, at du har magten til at lave en verden, som du ønsker dig den, og fordi du ønsker dig den, ser du den således. Og når du ser den, tvivler du ikke på, at den er virkelig. Dog er der her en verden, som tydeligt er i dit sind, som dog synes at være uden for det. Du reagerer ikke på den, som om du havde lavet den, ej heller erkender du, at de følelser, som drømmen frembringer, må komme fra dig. Det er skikkelserne i drømmen, og det, de gør, som synes at udgøre drømmen. Du erkender ikke, at du får dem til at agere for dig, for hvis du gjorde det, ville skylden ikke være deres, og illusionen om tilfredsstillelse ville forsvinde. I drømme er disse fremtoninger ikke skjulte. Du synes at vågne, og drømmen er borte. Men det, du undlader at erkende er, at det, som forårsagede drømmen, ikke er forsvundet med den. Dit ønske om at lave en anden verden, som ikke er virkelig, forbliver hos dig. Og det, du synes at vågne til, er blot en anden form af den samme verden, som du ser i drømme. Al din tid bruges på at drømme. Dine sovende og dine vågne drømme har forskellige former, og det er alt. Deres indhold er det samme. De er din protest imod virkeligheden og din fastlåste og sindssyge tanke om, at du kan ændre den. I dine vågne drømme har det specielle forhold en speciel plads. Det er midlet, hvorved du forsøger at få dine sovende drømme til at blive til virkelighed. Dette vågner du ikke fra. Det specielle forhold er din beslutning om at fastholde uvirkeligheden og at holde dig fra at vågne. Og så længe du ser mere værdi i at sove end i at vågne, vil du ikke slippe det.
6. Helligånden, Som altid er praktisk i Sin visdom, accepterer dine drømme og bruger dem som et middel til at vække med. Du ville have brugt dem til at sove videre med. Jeg sagde tidligere, at den første ændring, før drømmene forsvinder, er, at dine drømme om frygt ændres til lykkelige drømme. Det er det, som Helligånden gør i det specielle forhold. Han ødelægger det ikke, ej heller snupper Han det bort fra dig. Men Han benytter det på en anden måde, som en hjælp til at gøre Sit formål med det virkeligt for dig. Det specielle forhold vil forblive, ikke som en kilde til smerte og skyld, men som en kilde til glæde og frihed. Det vil ikke forblive kun for dig, for deri lå dets elendighed. Som dets uhellighed fastholdt det som en adskilt ting, bliver dets hellighed en gave til alle.
7. Jeres specielle forhold bliver et middel til at forløse skyld i enhver, som velsignes gennem Jeres hellige forhold. Det vil være en lykkelig drøm og det en, som I vil dele med enhver, som kommer inden for Jeres synsvidde. Derigennem vil den velsignelse, som Helligånden har lagt på det, blive udvidet. Tro ikke, at Han har glemt nogen i det formål, som Han har givet Jer. Og tro ikke, at Han har glemt dig, som Han gav gaven til. Han bruger enhver, som kalder på Ham som middel til at frelse alle. Og Han ønsker at vække enhver gennem Jer, som gav jeres forhold til Ham. Hvis I blot kunne se Hans taknemlighed! Eller min gennem Hans! For vi er forenede som i et formål, idet vi er i det samme sind som Ham.
8. Lad ikke drømmen få fat for at lukke dine øjne. Det er ikke mærkeligt, at drømme kan lave en verden, som er uvirkelig. Det er ønsket om at gøre det, der er uforståelig. Dit forhold til din broder er nu blevet et forhold, hvor ønsket er blevet fjernet, fordi dets formål er blevet ændret fra at være om drømme til at være om sandheden. Du er ikke sikker på dette, fordi du tror, at det kan være dette, som er drømmen. Du er så vant til at vælge mellem drømme, at du ikke kan se, at du endelig har foretaget et valg mellem sandheden og alle illusioner.
9. Dog er Himlen sikker. Det er ikke nogen drøm. Dens komme betyder, at du har valgt sandheden, og den er kommet, fordi du har været villig til at lade dit specielle forhold leve op til dets betingelser. Helligånden har mildt lagt den virkelige verden i Jeres forhold; de lykkelige drømmes verden, hvorfra det er så let og naturligt at vågne. For lige som dine sovende og vågne drømme repræsenterer de samme ønsker i dit sind, således forenes den virkelige verden og Himlens sandhed i Guds Vilje. Drømmen om at vågne overføres nemt til sin virkelighed. For denne drøm afspejler din vilje til at forene dig med Guds Vilje. Og det er aldrig sket, at det, som denne Vilje ønsker at opnå, ikke er sket.
Næste Afsnit Kapitel