Kapitel: 2 ADSKILLELSEN OG FORSONINGEN
Afsnit - II. Forsoningen som forsvar Næste
1. Du kan gøre alt, hvad jeg beder om. Jeg har bedt dig om at udføre mirakler og har gjort det klart, at mirakler er naturlige, korrigerende, helbredende og universelle. Der er ikke noget, de ikke kan gøre, men de kan ikke udføres i tvivlens og frygtens ånd. Når du er bange for noget, erkender du dets magt til at gøre dig fortræd. Husk på, at der, hvor dit hjerte er, der er også din skattekiste. Du tror på det, du værdsætter. Hvis du er bange, værdsætter du forkert. Din forståelse vil derfor uafvendeligt værdsætte forkert, og ved at indgive alle tanker samme kraft, vil den nødvendigvis ødelægge freden. Det er derfor, Bibelen taler om »Guds fred, der overgår al forstand«. Denne fred kan overhovedet ikke rystes af nogen slags fejl. Den fornægter enhver tings evne, der ikke er af Gud, til at påvirke dig. Dette er den rigtige anvendelse af fornægtelsen. Den bruges ikke til at gemme noget men til at korrigere fejltagelse. Den bringer alle fejl frem i lyset, og siden fejl og mørke er det samme, korrigerer den fejlene automatisk.
2. Sand fornægtelse er en magtfuld beskyttelsesforanstaltning. Du kan og må fornægte enhver tro, på at fejl kan skade dig. Den slags fornægtelse er ikke at gemme noget men en korrektion. Dit rette sind afhænger af det. Fornægtelse af fejl er et stærkt forsvar for sandheden, men fornægtelse af sandheden resulterer i fejlskabelse, egoets projektioner. I det rette sinds tjeneste frisætter fornægtelsen af fejl sindet og genetablerer viljens frihed. Når viljen virkelig er fri, kan den ikke fejlskabe, fordi den kun erkender sandheden.
3. Du kan forsvare sandheden lige så vel som fejlen. Midlet er lettere at forstå, når målets værdi er helt fastsat. Det er et spørgsmål om, hvad det skal bruges til. Enhver forsvarer sin skattekiste og gør dette automatisk. De virkelige spørgsmål er, hvad er det, du værdsætter, og hvor meget værdsætter du det? Når først du har lært at overveje disse spørgsmål og at bringe dem ind i alle dine handlinger, vil det ikke være svært for dig at afklare midlet. Midlet er til rådighed, når som helst du beder om det. Du kan imidlertid spare tid, hvis du ikke forhaler dette skridt unødvendigt. Det rette fokus vil forkorte den umådeligt.
4. Forsoningen er det eneste forsvar, der ikke kan bruges destruktivt, da det ikke er en indretning, som du har lavet. Forsoningsprincippet fungerede længe før forsoningen begyndte. Princippet var kærlighed og Forsoningen var en kærlighedshandling. Handlinger var ikke nødvendige før adskillelsen, da troen på rum og tid ikke eksisterede. Det var først efter adskillelsen, at Forsoningen og de nødvendige betingelser for dens opfyldelse blev planlagt. Derpå var der behov for et så glimrende forsvar, at det ikke kunne misbruges, selvom det kunne afvises. Afvisningen kunne dog ikke ændre det til et angrebsvåben, hvilket er den iboende karakteristik af andre forsvarsmidler. Forsoningen bliver således det eneste forsvarsmiddel, der ikke er et tveægget sværd, det kan kun helbrede.
5. Forsoningen blev indbygget i troen på rum/tid for at sætte en begrænsning på behovet for troen selv, og endelig for at fuldende læren. Forsoningen er den endelige lektion. Selve indlæringen, ligesom undervisningslokalet, hvor det sker, er midlertidig. Evnen til at lære har ingen værdi, når ændringer ikke længere er nødvendige. De evigt skabende har intet at lære. Du kan lære at forbedre dine perceptioner og blive en bedre og bedre indlærer. Dette vil bringe dig i en nærmere og nærmere kontakt med Sønneforholdet. Men Sønneforholdet er i sig selv en fuldendt Skabning, og fuldendthed er ikke et spørgsmål om gradsforskelle. Kun så længe der er en tro på forskelle, er indlæring meningsfyldt.
6. Evolution er en proces, hvor du synes at skride fremad fra et plan til det næste. Du korrigerer dine foregående fejltrin ved at gå fremad. Denne proces er faktisk uforståelig indenfor tidens begreb, for du vender tilbage, som du bevæger dig fremad. Forsoningen er den indretning, hvorved du kan frigøre dig selv fra fortiden, medens du bevæger dig fremad. Den løser dine fortidsfejl op, idet den derved gør det unødvendigt for dig at blive ved med at gå tilbage uden at skulle frem til din tilbagevenden. I den forstand sparer Forsoningen tid, men som det mirakel den tjener, afskaffer den den ikke. Så længe der er behov for Forsoning, er der behov for tiden. Men Forsoningen som en færdig plan har et specielt forhold til tiden. Indtil Forsoningen er færdiggjort, vil dens forskellige faser gå fremad i tid, men hele Forsoningen står ved tidens ende. På dette sted er broen, som du kan vende tilbage over, blevet bygget.
7. Forsoningen er en fuldstændig forpligtelse. Du tænker måske stadig på den i forbindelse med tab, en fejltagelse som alle adskilte Guds Sønner gør på en eller anden måde. Det er svært at tro, at et forsvar, der ikke kan angribe, skulle være det bedste forsvar. Det er det, der menes med »de sagtmodige skal arve jorden. »De vil bogstavelig talt overtage den på grund af deres styrke. Et tosidet forsvar har en indbygget svaghed, netop fordi det har to sider og kan vendes imod dig helt uventet. Denne mulighed kan kun kontrolleres af mirakler. Miraklet vender Forsoningens forsvar til at blive din virkelige beskyttelse, og som du bliver mere og mere sikker, påtager du dig dit naturlige talent for at beskytte andre, idet du genkender dig selv som broder og som Søn.
Næste Afsnit Kapitel