Kapitel: 20 HELLIGHEDENS KLARSYN
Afsnit - II. Gaven af liljer Næste
1. Se på alle de bagateller, som er lavet til at hænge på kroppen, eller til at dække den med eller til dens anvendelse. Se på alle de ubrugelige ting, som dens øjne kan se. Tænk på alle de tilbud, der findes for dens fornøjelse og husk, at de alle blev lavet for at få det, som du hader, til at se dejligt ud. Ville du anvende dette, som du hader, til at tiltrække din broder og til at tiltrække hans krops øjne? Lær blot at tilbyde ham en tornekrone, idet du ikke ser den, for det den er, og idet du forsøger at retfærdiggøre din egen fortolkning af dens værdi gennem hans modtagelse af den. Dog viser gaven stadig hans værdiløshed for dig, ligesom hans modtagelse og glæde ved den, viser den mangel på værdi, som han sætter på sig selv.
2. Gaver laves ikke gennem kroppe, hvis de gives og modtages i sandhed. For kroppe kan hverken tilbyde eller modtage noget; hverken holde noget frem eller modtage det. Kun sindet kan værdisætte, og kun sindet kan bestemme, hvad det ønsker at modtage og give. Og enhver gave, som det tilbyder, afhænger af hvad det ønsker sig. Det vil udsmykke sit udvalgte hjem omhyggeligt, idet det gør det rede til at modtage de gaver, det ønsker sig ved at tilbyde dem til dem, som kommer til dets udvalgte hjem, eller dem, som det vil tiltrække til det. Og der vil de udveksle gaver, idet de tilbyder og modtager det, som deres sind har bedømt til at være værdige til dem.
3. Hver en gave er en bedømmelse af modtageren og giveren. Ingen ser andet i sit udvalgte hjem end et alter til sig selv. Ingen forsøger at tiltrække andre til det, end dem, som tilbeder det, som han satte på det, idet han gør det værdigt for deres tilbedelse. Og hver enkelt har sat et lys på sit alter for, at de skal se, hvad det er, han har sat på det, så de kan modtage det som deres eget. Her ligger den værdi, som du lægger på din broder og på dig selv. Her er din gave til begge, din bedømmelse af Guds Søn for hvad han er. Glem ikke, at det er din frelser, som gaven bliver tilbudt til. Tilbyd ham torne, og du bliver korsfæstet. Tilbyd ham liljer, og det er dig selv, som du befrier.
4. Jeg har et stort behov for liljer, for Guds Søn har ikke tilgivet mig. Og kan jeg tilbyde ham tilgivelsen, når han tilbyder mig torne? For den, som tilbyder torne til nogen som helst, er stadig imod mig, og hvem er hel uden ham? Vær du hans ven for mig, så jeg kan blive tilgivet, og så du kan se Guds Søn hel. Men se først på alteret i dit udvalgte hjem og se, hvad det er, du har lagt på det, for at tilbyde det til mig. Hvis det er torne, hvis spidser glimter skarpt i et blodrødt lys, er kroppen dit udvalgte hjem, og det er adskillelsen, som du tilbyder mig. Og dog er tornene borte. Se endnu nærmere på dem, og du vil se, at dit alter ikke mere er, hvad det var.
5. Du ser stadig med kroppens øjne, og de kan kun se torne. Men du har bedt om og modtaget et andet syn. De, som modtager Helligåndens formål som deres eget, deler også Hans klarsyn. Og det, som gør det muligt for Ham at se Sit formål, idet det skinner ud fra ethvert alter, er nu dit såvel som Hans. Han ser ingen fremmede, kun de venner, som er højt elskede, og som elsker Ham. Han ser ingen torne men kun liljer, idet de glimter med den fredens milde glød, som skinner på alt det, som Han ser på og elsker.
6. Betragt i denne Påske din broder med andre øjne. Du har tilgivet mig. Og dog kan jeg ikke bruge din gave af liljer, så længe du ikke kan se dem. Ej heller kan du bruge det, jeg har givet dig, medmindre du deler det med mig. Helligåndens klarsyn er ikke en tom gave, ikke et legetøj, som kan kastes omkring for derefter at blive lagt til side. Lyt og hør dette omhyggeligt og tænk ej heller på det som en drøm, en sløset tanke, som vi kan lege med, eller et legetøj, som du vil samle op engang imellem for derefter at lægge det bort. For hvis du gør dette, således vil det da være for dig.
7. Du har nu klarsynet til at se hinsides alle illusioner. Det er blevet dig givet ikke at se torne, ingen fremmede og ingen forhindringer for freden. Frygten for Gud er intet for dig mere. Hvem kan være bange for at se på illusionerne, når han ved, at hans frelser står ved siden af ham? Sammen med ham er dit klarsyn blevet den stærkeste magt til opløsning af illusioner, som Gud Selv kunne give. For det, som Gud gav til Helligånden, har du modtaget. Guds Søn henvender sig til dig for sin forløsning. For du har bedt om og er blevet givet styrken til at se på denne sidste forhindring, og ikke at se torne eller nagler til at korsfæste Guds Søn med eller at krone ham til dødens konge.
8. Dit udvalgte hjem er på den anden side, hinsides sløret. Det er blevet omhyggeligt forberedt til dig, og det er rede til at modtage dig nu. Du vil ikke se det med kroppens øjne. Dog har du alt det, du har brug for. Dit hjem har kaldt på dig siden tidens begyndelse, ej heller har du fuldstændig undladt at lytte. Du lyttede men vidste ikke, hvordan du skulle se, ej heller hvor. Og nu ved du det. Denne viden ligger i dig, klar til at blive afsløret og befriet for al den gru, som holdt den skjult. Der findes ingen frygt i kærligheden. Påskens sang er det glade omkvæd om, at Guds Søn aldrig blev korsfæstet. Lad os løfte vore øjne sammen, ikke i frygt men i tillid. Og der vil ikke være nogen frygt i os, for der vil ikke være nogen illusioner i vort klarsyn, kun en sti til den åbne dør til Himlen, det hjem, som vi deler i stilhed, og hvor vi bor i mildhed og fred, som en samlet enhed.
9. Ønsker du ikke, at din hellige broder skal føre dig derhen? Hans uskyld vil oplyse din vej, idet det tilbyder dig sit ledende lys og sikre beskyttelse, og idet det skinner fra det hellige alter inden i ham, hvor du lagde tilgivelsens liljer. Lad ham være frelseren fra illusionerne for dig, og se på ham med det nye klarsyn, som ser på liljerne og bringer dig glæde. Vi går hinsides frygtens slør, idet vi oplyser vejen for hinanden. Helligheden som fører os, er inden i os, som også vort hjem er. Således vil vi finde det, som det var meningen, at vi skulle finde, ved Ham, Som fører os.
10. Dette er vejen til Himlen og til Påskefreden, som vi forener os med i en glad bevidsthed om, at Guds Søn er genopstået fra fortiden og er vågnet til nutiden. Nu er han fri, ubegrænset i sit fællesskab med alt det, som er inden i ham. Nu er hans uskylds liljer uberørte af skylden, og fuldstændigt beskyttede både mod frygtens kolde gysen og syndens visne fordærv. Din gave har frelst ham fra torne og nagler, og hans stærke arm er nu fri til at føre dig sikkert gennem dem og hinsides dem. Gå nu i glæde sammen med ham, for frelseren fra illusioner er kommet for at hilse på dig og for at føre dig hjem sammen med ham.
11. Her er din frelser og din ven, løst fra korsfæstelsen gennem dit klarsyn, og fri til nu at føre dig derhen, hvor han selv ønsker at være. Han vil ikke forlade dig, ej heller svigte frelseren i sin smerte. Og glade vil du og din broder gå uskyldens vej sammen, idet I synger, når I ser Himlens åbne port og genkender det hjem, som kaldte på Jer. Giv friheden og styrken til at føre dig derhen til din broder med glæde. Og gå hen til hans hellige alter, hvor styrken og friheden venter for at tilbyde og modtage den lysende bevidsthed, som fører dig hjem. Lampen er tændt i dig for din broder. Og ved de hænder, som gav den til ham, vil du blive ført forbi frygten til kærligheden.
Næste Afsnit Kapitel